Problemer når alfa er væk?

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
meldielto
DTF Forum Medlem
Indlæg: 32
Tilmeldt: tirs feb 25, 2014 6:51 pm
Geografisk sted: Danmark

Problemer når alfa er væk?

Indlæg af meldielto » man sep 07, 2015 9:43 am

For små 3 uger siden mistede jeg min elskede Chanel, en lille humørkugle og kærlig, retfærdig alfa i buret :( .

Problemet er at lige siden hun døde har der virkeligt været uro i buret. De ældste virker ikke til at være intresseret i posten, men jeg har fire piger i ca samme alder (mellem 8 og 10 måneder) der alle slås utroligt meget og bakser rundt. Der er tumult flere gange om dagen og det har få gange resulteret i sår og rifter. I starten tænkte jeg ikke videre over det, men nu syntes jeg godt nok at de har været i gang længe, og det virker ikke til at der er nogen af dem der gider "give op". Det er enormt frusterende da jeg kan mærke det stresser dem udnødvendigt hele tiden at skulle "være på".


Har i nogen gode råd til hvordan jeg får lidt ro og orden ind i buret igen? :?
Den bedste lyd i verdenen er gnasken af tænder

http://eifosrotter.weebly.com/

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Problemer når alfa er væk?

Indlæg af Lylle My » man sep 07, 2015 10:55 pm

Tre uger er faktisk ikke overdrevent længe, når der skal "vælges" en ny alfa. Jeg har før været ude for, at dominanskampene varede i op til 3-4 måneder, før rangordenen ENDELIG var blevet lagt 100% fast (men mine rotter er selvfølgelig også hanner).
Det ER en hård tid, både for ejeren og for rotterne selv. Selvfølgelig skal man blande sig i slagsmålene, hvis de bliver FOR voldsomme, men helst ikke for meget - jo mere man er nødt til at blande sig, desto længere tid risikerer kampene at trække ud, før de er blevet helt afgjort. :|
Har du lagt mærke til, om der er et mønster i kampene der viser, hvem af dem der kunne TÆNKES med tiden at overtage alfarollen? Eller ser de ud til at være fuldstændig jævnbyrdige allesammen?

..og lige et spørgsmål af ren nysgerrighed: Viste du dine piger alfaen, EFTER at hun var død? Jeg har nemlig selv oplevet, at dominanskampene efter en alfas død bliver mere fredelige og ikke nær så langvarige, hvis resten af flokken har set den døde alfa. Jeg har også hørt fra flere andre rotteejere, at de har haft samme oplevelse. Rotterne VIRKER ikke overvældende interesserede i den døde alfa... men noget kunne tyde på, at synet af den gør det lettere for dem at indstille sig på at få en ny rangorden på plads hurtigst muligt.
Måske er det fordi de så er helt på det rene med, at "chefen" aldrig mere kommer tilbage. :|
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

meldielto
DTF Forum Medlem
Indlæg: 32
Tilmeldt: tirs feb 25, 2014 6:51 pm
Geografisk sted: Danmark

Re: Problemer når alfa er væk?

Indlæg af meldielto » tirs sep 08, 2015 2:11 pm

Det er betryggende at høre at 3 uger ikke er alt for lang tid - for jeg har godt tænkt at jeg syntes det var utroligt længe. Dog syntes jeg godt de må tage og finde ud af noget. Jeg prøver på ikke at blande mig alt for meget, medmindre at jeg syntes de bliver FOR forstyrrende (hvis der f.eks. er gæster) eller har at der har været skrig og piv fra buret i lang tid.
Jeg syntes ikke umiddelbart jeg kan se noget mønster. De virker alle som om de deltager lige meget og "vinder"/taber lige meget de små slåskampe de har. Det virker dog til at den ene af dem ikke længere gider helt så meget, så lidt sker der da :?

Alfa fandt jeg selv død i buret, så de andre har helt sikkert set hende - de ville i hvert fald ikke i nærheden af den sputnik hun lå i og trådte henover hende når de endelig kom tæt på.
Den bedste lyd i verdenen er gnasken af tænder

http://eifosrotter.weebly.com/

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Problemer når alfa er væk?

Indlæg af Lylle My » ons sep 09, 2015 12:36 pm

Ja, når de nu HAR set, at alfaen er død - så har de jo haft alle muligheder for at vænne sig til tanken. Og når du nu siger, at de allesammen virker til at være meget jævnbyrdige, så er det nok dér, problemet ligger. Det ER jo sværere at lave en rangorden imellem en flok, der er næsten lige stærke. Men efterhånden finder de forhåbentlig ud af det. :|
Det bliver da spændende at finde ud af, om hende der er begyndt at holde sig lidt udenfor balladen gør det, fordi hun har vundet kampene og er blevet alfa (uden at have erfaring nok til at blande sig i de andres skærmydsler), eller om det kan være, fordi hun har slået sig til tåls med en plads i bunden af hierakiet. Det er nok lidt svært at finde ud af lige i øjeblikket, men efterhånden som kampene aftager, og de finder sig het til rette i deres nye roller - så bliver det nok noget tydeligere, mon ikke?

Men en svær tid - DET er det helt sikkert. Forhåbentlig varer det ikke SÅ længe endnu. :|
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar