Helt ny med rotter

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
hornbech
DTF Forum Medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: man mar 28, 2016 2:36 pm

Helt ny med rotter

Indlæg af hornbech » man mar 28, 2016 2:56 pm

Vores piger fik i mandags en rotte hver. Måske vi skulle have læst os lidt mere frem inde på dette forum, da mange spørgsmål kunne have været besvaret på forhånd.
Vi har købt bur på størrelse 66 x 45 x (h) 76.
Vi har købt 2 hanner sælger mente at de var 4-5 uger ( de er købt i plantorama) hvilke man måske ikke skulle have gjort.
De er vidt forskellige den ene (Dumbo) er stille og rolig og man kan nusse den i søvn i sine arme.
Hvorimod den anden (Mentos) skal rundt over det hele for at undersøge ting, han trækker sig også lidt når man forsøger at tage ham ud af buret.
Er der en metode at gøre Mentos lidt mere tryg ved at der kommer en hånd ind i buret.
De er heller ikke altid så sociale sammen. Mentos ligger mest oppe i toppen af buret på en hylde hvorimod Dumbo ligger i bunden.
Var det for lidt at anskaffe sig 2, eller kan man godt her en uge efter gøre familien større.
Eller er gode råd velkommen til en familie der er helt uerfaren med rotter

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny med rotter

Indlæg af Lylle My » man mar 28, 2016 6:43 pm

Først og fremmest: Hjertelig velkommen i "rottetossernes verden", :lol: og tillykke med jeres små nye familiemedlemmer. De har garanteret vakt STOR glæde hos pigerne derhjemme.

De fleste seriøse opdrættere lader først rotteunger komme hjemmefra i 5-6 ugers alderen (hvis deres vægt er oppe på mindst 90 -100 gram), men det er meget almindeligt, at dyrehandlere og mindre seriøse avlere sælger dem en uge eller to tidligere, uanset vægt, fordi de allerede da er i stand til at spise selv... Det vil være en god idé, hvis du har en nogenlunde nøjagtig køkkenvægt, at veje dem en gang imellem for at holde øje med, at de ikke er ALT for små (så de lige kræver lidt ekstra nærende foder), og at de ikke pludselig begynder at tabe sig.

Det er helt fint at anskaffe sig to babyer lige til en begyndelse. Det optimale er 3 eller flere i en gruppe, fordi rotter af natur lever i flok - ikke i par. Men når dét er sagt, så vil det bedste faktisk være at vente med nr. 3 (og evt. nr. 4), indtil dem, i har nu, er blevet omkring 4-5 måneder gamle... Så vil de nemlig være gamle nok til at påtage sig "forældrerollen" over nye babyer, opdrage på dem og beskytte dem... men de vil stadig være barnlige nok til at ville elske at lege og more sig sammen med de små - uden at miste tålmodigheden med dem. :mrgreen:

Dét med, at to rotteunger er meget forskellige af sind, er yderst velkendt... Dels er rotter jo lige så forskellige som mennesker - og dels ER de jo flokdyr, og når der kun er to, vil hierakiet imellem dem derfor blive ekstra skarpt delt op. I en gruppe på tre eller derover vil der altid være en alfarotte, én eller flere "mellemrotter", og en "bundrotte", som er nederst i rangordenen. Mellemrotterne har så en stabiliserende virkning på gruppen, så alle føler sig trygge ved dén plads, de har.
Når der kun er to rotter, vil skellet imellem alfaen og bundrotten blive ekstra stort, og den stærkeste påtager sig rollen som Den Store Alfa. Dén vil typisk være nysgerrig, energisk og undersøge nye ting for at checke dem ud, mens den anden vil være tilfreds med at overlade alt det "farlige og ukendte" til sin mere modige kammerat.
Umiddelbart ville jeg måske tro, at Mentos muligvis er ved at udvikle sig til alfa - men at han bare har så dårlige erfaringer med menneskehænder, at han ikke føler sig spor tryg ved at blive rørt ved.

På min egen facebookprofil har jeg skrevet en note om, hvordan man nemmest kan gøre en nervøs rotteunge tryg ved at blive håndteret... måske kan du bruge nogle af tipsene dérfra til at få den lille fyr til at indse, at i altså ikke er spor farlige? :wink:
Jeg citerer lige mig selv:
Lylle My skrev:Sådan gør man en nervøs tamrotte tryg

Hvordan man gør en nervøs tamrotte tryg ved mennesker:

Fjern huler og andre gode gemmesteder fra buret.
En nervøs rotte bliver kun ENDNU mere nervøs af at have et godt skjulested... for hvorfor skulle man løbe risikoen ved at lære et potentielt farligt menneske at kende, når det er meget lettere at gemme sig for det?
Hæng i stedet flere åbne hængekøjer op - og smid et lille hyggetæppe (f.eks. en T-shirt eller lignende) eller en MASSE avispapirstrimler ned i bunden af buret, som de kan kravle rundt under og bygge rede i hængekøjerne af.

UNDGÅ for guds skyld at bevæge dig forsigtigt og hensynsfuldt i nærheden af buret.
Hvis man bevæger sig forsigtigt for at undgå at skræmme de små nye familiemedlemmer, vil de kun stole ENDNU mindre på én - fordi forsigtige bevægelser giver én NØJAGTIG det samme kropssprog som et rovdyr på jagt... og eftersom rotter er det naturlige byttedyr for rigtig mange rovdyr, så vil de gøre alt for at undgå et menneske, der udsender dén slags "lurende rovdyr-signaler".
Bevæg dig i stedet, som om de allerede VAR trygge ved dig. Trom med fingerspidserne på burets tremmer og snak glad til dem ved enhver lejlighed. Syng gerne for dem, mens du stikker hovedet tæt hen til buret - også, selv om de bliver bange. Dans og syng højlydt tæt ved buret. (gerne, når du er alene i huset - så du ikke bliver helt til grin)
Rotter er fra naturens hånd indrettet til at gå i panik over den mindste trussel, men de er OGSÅ indrettet til, at hvis noget viser sig ikke at være farligt alligevel - så vil panikken hurtigt blive afløst af dens modsætning... nemlig nysgerrighed.

Leg "vanskabt rotte" inde i totternes bur.
Denne metode er nærmest idiotsikker til at vække rotternes naturlige nysgerrighed i en grad, så de fuldstændig glemmer deres angst.
Lad som om din hånd er en venlig og legesyg voksen rotte. Stik hånden ind og efterlign rotternes lege-bevægelser med den... "Løb" vildt og energisk rundt på bunden... grav energisk i strøelsen og smid det gerne op i luften... Kravl vildt op og ned ad tremmerne, så det synger i dem... Krat på grene, hylder og legetøj (som om du gnaver i det)... Stik en finger ned i deres madskål og krat i maden, som om du spiser af det... og lad igen din hånd "drøne" vildt rundt nede i bunden af buret, mens den graver lystigt i bundlaget.
Dette vil højst sandsynligt få dine rotter til at gå i frådende panik og smutte hen i den fjerneste ende af buret og trykke sig sammen... men efter kort tid vil du opdage, at de stikker hovedet forsigtigt frem og kigger undrende ned på dén "vanskabte rotte", der løber rundt og leger inde i deres bur. Og efterhånden vil de vove sig tættere og tættere på for at lære den at kende.
Til sidst vil de forsigtigt nærme sig din hånd, og måske lige undersøge den ved at føle på dig med tænderne. Stik så en finger frem, rør kortvarigt ved rottens nakke eller hals, og leg dérefter videre som om du ikke er en klap interesseret.
Når den så efterhånden føler sig sikker på, at du ikke har tænkt dig at angribe den, vil den lidt efter lidt føle sig tryg nok til at røre ved din hånd med forpoterne for at være med i legen. Klø den igen i nakken - og leg videre for dig selv. Når den så føler sig HELT tryg, kan du engang imellem lægge hånden på bunden med håndfladen opad og nusse rotten under maven og halsen med fingerspidserne - og hvis den kravler op på din håndflade, kan du en gang imellem løfte den en enkelt centimeter op og ned - som forberedelse til at lære den, at der ikke sker noget ved at blive løftet af et menneske. (husk at give den en godbid bagefter)
Alt efter rottens personlighed vil det på kort tid få den til at føle sig helt tryg ved at blive håndteret af dig... Men husk, at man ikke må gribe fat i en rotte ovenfra. Så vil den nemlig reagere, som om den bliver fanget af et rovdyr. Brug i stedet begge hænder til at "skovle" den op med. (samme bevægelse, som hvis du skovler vand op med hænderne fra en skål) Derefter kan du lukke hænderne omkring den, så den sidder inde i en tryg og lun "hule", mens du løfter den dérhen, hvor du vil have den.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

hornbech
DTF Forum Medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: man mar 28, 2016 2:36 pm

Re: Helt ny med rotter

Indlæg af hornbech » man mar 28, 2016 9:22 pm

Tak for det hurtige og velformulerede svar.

Vi vil følge deres vægt den kommede tid, de er forholdsvis små men de spiser godt.
Mentos som ikke har virket helt tryk ved at man tager ham inde i buret. Jeg kan nu lokke ham ud af buret ved at åbne lågen os holde armen hen til åbningen. Så kravler han godt nok ud til mig, men han er ikke en der vil være hos mig han skal rundt og undersøge alt.
Men hverken Mentos eller Dumbo er nogen der gider man holder dem i hånden.
De bruger deres lille hus lidt engang imellem, men ikke rigtig hængekøjen, Dumbo sover somregel nede under vandflasken og Mentos sover oppe i de fri på den øverste hylde i buret.
Og ja med vores viden nu burde vi ha taget en 3. med fra kuldet i mandags, men det er vel for sent at tilføje en fra kuldet nu, når de har været skilt ad i en uge. Vi kan faktisk se at dem fra kuldet derude er groet noget mere end vores drenge.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny med rotter

Indlæg af Lylle My » man mar 28, 2016 10:43 pm

I behøver ikke at være kede af, at i ikke købte tre med det samme. Det triste ved at få for mange rotter samtidig er nemlig, at de så også bliver gamle og svagelige samtidig - på et tidspunkt så svage, at de må aflives... og det er rigtig hårdt at måtte sige farvel til alle sine dejlige basser i løbet af ganske kort tid. :|
Hvis man har lidt aldersspredning i flokken, gør det stadig ondt, når man mister én af dem - men det hjælper én utrolig meget over sorgen, at man stadig har én eller flere unge og livsglade rotter at trøste sig med. Rotter lever jo desværre ikke så frygtelig længe - men til gengæld er dén tid, man HAR sammen med dem, så intens, at det føles som om man har haft dem i mange, mange år.

Forresten, nu hvor de er købt i en dyrehandel, så vil det nok være en meget god idé lige at være lidt obs på tegn på, om de SKULLE have én eller anden form for hudparasitter - I en dyrehandel er der jo ret gode muligheder for smittespredning, fordi der nu engang ER en ret stor udskiftning af dyr hele tiden.
Lus og deres æg kan man se med det blotte øje, hvis man kigger pelsen grundigt igennem. Pelsmider er meget mindre, og kræver et stærkt forstørrelsesglas - og sommetider lidt held. Skabsmider kan ikke ses, fordi de ligger gemt inde under huden, men viser sig ved, at rotterne får bitte-bittesmå overfladiske, punktformede sår inde under pelsen. Sårene sidder fortrinsvis på rottens ansigt, hals, nakke eller skuldre (dér, hvor den let kan kradse sig med bagpoterne).
Dé tre former for "småkravl" er dem, rotter oftest bliver angrebet af - men heldigvis er de ret nemme at udrydde, selvom et udbrud af skab LIGE kræver et hurtigt dyrlægebesøg. Midlet, der kan fjerne skabsmiderne, er nemlig receptpligtigt. :wink:

Det undrer mig nu alligevel lidt, at Mentos og Dumbo er vokset langsommere end resten af kuldet ude hos dyrehandleren. Hvilket foder bruger i til dem? :|
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

hornbech
DTF Forum Medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: man mar 28, 2016 2:36 pm

Re: Helt ny med rotter

Indlæg af hornbech » tirs mar 29, 2016 8:44 pm

Vi bruger 2 slags foder til dem
MR. Jonsons Advance og MR. Jonsons suprime rat and mouse mix
De spiser ok, vi synes måske ikke det synker så meget i drikkeflasken hver dag som vi havde forventet.
Men viser ikke mistrivsel.

Et enkelt spørgsmål på sidelinjen.
Da vi købte bur blev vi anbefalet at købe et bur hvor tremmer går helt ned til bunden og hvor der er tremmer i bunden. Jeg nævnte over for sælger at jeg ikke synes at have se så mange bure hos rottefolk på nettet, hvor der er tremmer over alt. Han fortæller os at det er fordi at en rotte kan gnave sig ud gennem det nederste plastik på ingen tid (så vi valgte at tro på sælger) skulle vi ha gjort det.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny med rotter

Indlæg af Lylle My » tirs mar 29, 2016 10:02 pm

Hvis der er tremmer i bunden, vil jeg klart anbefale dig at fjerne dem - om nødvendigt save dem af med en nedstryger og slibe de skape kanter af med groft sandpapir, så rotterne ikke kan skære sig på dem... Det har jeg selv gjort ved ét af mine bure, der havde tremmebund - desværre først EFTER, at én af mine drenge fik bumblefoot. (men gudskelov lykkedes det at få ham helbredt, selv om det tog sin tid) :|

Det KAN ske, at en rotte pludselig begynder at gnave i plastikbunden, men i alle mine rotteår har jeg faktisk kun haft én, der fik den dumme idé... og så kan man for det meste finde én eller anden måde at reparere skaden.

Min afdøde Wildhelm syntes, at han gerne ville have et vindue at kigge ud af, og så lavede han bare ét selv. Jeg limede bare et stykke klart, stift plastik på hullet, og siden har ingen af mine totter interesseret sig for at gnave videre. Mine to andre bure har slet ingen gnaveskader, og de er snart 12 år gamle.

Billede

Men ja, man lærer desværre først med tiden, at dyrehandlere ikke er de bedste at spørge til råds om pasning af de dyr, man køber hos dem... Jeg har selv engang villet købe et par hanrotteunger, så dyrehandleren hev én af ungerne ud af det overfyldte bur - i halen - svingede den rundt, så den landede på ryggen i hans håndflade... og så sagde han: "Ja, det ER en han, den her... det kan du selv se dér" ..imens han pegede på ungens tydeligt KVINDELIGE kønsorganer. #-o
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Rian
DTF Forum Medlem
Indlæg: 5
Tilmeldt: tors apr 14, 2016 12:32 pm

Re: Helt ny med rotter

Indlæg af Rian » tors apr 14, 2016 6:59 pm

=D> =D> =D>

Det her, synes jeg, er en fantastisk lærerigt indlæg!
Jeg siger: TAK Lilly My !!

Jeg er også ny. Vi får to unge rotter på søndag.

Besvar