Køb af dværgrotter

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
RatdadKalle
DTF Forum Medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: søn feb 05, 2023 3:35 pm

Køb af dværgrotter

Indlæg af RatdadKalle » søn feb 05, 2023 3:41 pm

Hej

Er der nogen der har erfaringer med at købe dværg rotter i Danmark? Kæresten og jeg har lige nu 5 hunrotter (startede med 7 i flokken) og da nu vores 4 rotte har fået en tumor (3 af dem med mammary), har vi besluttet ikke at skulle have hunrotter mere, når vores nuværende ikke længere er her.. :cry: Det er simpelthen for dyrt for os at skulle give 3500kr flere gange om året for at have de søde små væsner..

Vi talte først om at købe hanrotter fremadrettet, da chancen for tumorer er langt mindre og det derfor ville løbe bedre rundt økonomisk. Men så i dag har kæresten set en video om dværg rotter og, hvordan de nærmest aldrig får mammary tumors! Hurra for det! :lol: Men.. Efter utallige google søgninger og fb marketplace søgninger, kan vi altså ingen steder finde nogen der avler dværgrotter.. Derfor håbede jeg I kunne være behjælpelige med at pege lygten i den rigtige retning. :)

Tak på forhånd

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Køb af dværgrotter

Indlæg af Lylle My » ons feb 08, 2023 8:42 am

I Danmark er der indtil nu kun ét opdræt af dwarf (dværgrotter), nemlig Igloo Rats, som for ganske nyligt har importeret to af slagsen fra et engelsk opdræt og indtil videre har haft to kuld. I kan finde Igloo Rats' hjemmeside hér: https://igloorats.weebly.com/
..og hendes facebookside hér: https://www.facebook.com/igloorats
Men eftersom dwarfrotter får ret små kuld og der temmelig sikkert er en lang venteliste, vil jeg tro at den bedste mulighed, hvis I VIRKELIG gerne vil have nogle, vil være at finde en god opdrætter i udlandet og blive skrevet på venteliste dér... og så rejse dertil og hente ungerne hjem, når de er gamle nok til at komme fra moderen.

Men dét vil naturligvis kræve et pænt stort dyk ned i tegnebogen, så jeg vil mene at den bedste mulighed, hvis I gerne vil undgå tumorer i mælkekirtlene, vil være at skifte til hanrotter. Bare vær opmærksom på, at alle rotter - også hanrotter - nu engang har en kedelig tilbøjelighed til ofte at udvikle kræft. Af gode grunde får hannerne det bare ikke i mælkekirtlerne, så derfor sker det ikke HELT så tit som hos hunnerne.

Det bedste, man kan gøre som rotteejer, er at oprette en dyrlægeopsparing, hvor man hver måned sætter et passende beløb ind, så man altid vil have dén opsparing at trække på, når éns dyr får behov for behandling hos dyrlægen. Mens rotterne er unge og forhåbentlig sunde og raske, vil man kunne se opsparingen vokse, og når de så efterhånden når dén alder, hvor helbredsproblemerne begynder at dukke op - så vil sådan en opsparing VIRKELIG kunne gøre en forskel. :)
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar