Side 1 af 1

Gammel rotteejer, nyt medlem.

: lør dec 17, 2016 12:14 am
af Alariel
Hej rottefolk. :mrgreen:
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at blive oprettet herinde. Jeg må indrømme at have overvejet det er stykke tid, men jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt her stadig var liv.
Jeg fik min første rotte tilbage i år 2000, en black hooded dreng ved navn Skjold. Lige nu har jeg 12 rotter, 7 drenge og 5 piger,
-med yderligere 2 drenge på vej lige så snart de er gamle nok til at flytte herhjem til deres far.
Ved ikke hvad jeg ellers skal skrive, så det bliver til et ganske kort goddag.

~Katharina.

Re: Gammel rotteejer, nyt medlem.

: lør dec 17, 2016 3:11 am
af Lylle My
Hejsa, og velkommen i det gode selskab, Alariel/Katharina. :mrgreen:

Jo, der ER skam stadig liv i det gamle forum hér - selv om der ikke er HELT den samme action, som der var engang. (I blame it on the facebook-groups :lol: ) Men vi er nogle stykker, der stadig sørger for at checke ind nogle gange dagligt og sørge for, at forummet stadig er her for dem, der ønsker at benytte det. Et "gammeldags" forum har jo en masse fordele, som facebook mangler - bl. a. hvad angår overskuelighed og muligheden for nemt at finde frem til gamle tråde, der handler om lige netop dét, man har brug for at læse lidt op om. (og samtidig har redaktørerne jo også flere muligheder for at sørge for, at den gode tone brugerne imellem bliver opretholdt, så alle kan føle sig rigtig godt tilpas herinde) :wink:

Re: Gammel rotteejer, nyt medlem.

: lør dec 17, 2016 3:10 pm
af Alariel
Glimrende pointer. Meget af det var netop grunden til at jeg alligevel besluttede mig for at oprette mig. :)
Nogle gange går det lidt for hurtigt på facebook, og der mangler lidt en søgefunktion i grupperne så man kan finde gamle tråde.

Re: Gammel rotteejer, nyt medlem.

: lør dec 17, 2016 7:22 pm
af Yui
Velkommen til. :)

Re: Gammel rotteejer, nyt medlem.

: lør dec 17, 2016 7:32 pm
af Alariel
Mange tak. :)

Re: Gammel rotteejer, nyt medlem.

: søn dec 18, 2016 12:55 am
af Lylle My
Tjah, jeg må indrømme at søgefunktionen hérinde godtnok heller ikke er noget at råbe hurra for - desværre. Efter en opdatering af forummet gik der kuk i ét eller andet, så man kun kan søge tilbage indtil dét tidspunkt, hvor opdateringen blev foretaget.

Så hvis jeg selv vil søge på ét eller andet herinde, plejer jeg at gå på google, skrive Dansk Tamrotte Forum - efterfulgt af mit søgeord. Så dukker linksene til de gamle tråde om emnet op.
Lidt bøvlet, måske... men det ER jo trods alt et gammelt forum. Og når man bliver gammel, kan man jo godt gå hen og få sine små særheder. :lol:

Re: Gammel rotteejer, nyt medlem.

: søn dec 18, 2016 2:02 am
af Alariel
Tjah, men til gengæld så har fora jo sticky tråde, så de mest vigtige ting kan holdes i toppen uden at det bliver komplet uoverskueligt (i en facebook gruppe ville det fylde en krig). Det vil jeg mene er et stort plus. Men ja, lidt særheder har vi vel alle. :wink: