Karantæne

Interessante artikler, artikeldatabaser og andet godt læsestof.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Brugeravatar
Zen-Rats
Logge ud? Hvad er det?
Indlæg: 5827
Tilmeldt: man jul 21, 2003 1:00 am
Geografisk sted: Sjælland
Kontakt:

Karantæne

Indlæg af Zen-Rats » tirs jan 06, 2009 3:35 pm

I forbindelse med alt det der sker omkring karantæne, SDA osv, ligger jeg en artikel her, har den også på min hjemmeside.

Det er en artikel som jeg fik lov til at oversætte til dansk, fra en avler Gabriel Edson fra Blue Velvet Rattery i USA, desværre findes hun ikke mere.

Men om ikke andet, beskriver den:

Vigtigheden af en ordentlig karantæne.
Derfor betaler forsigtighed sig for dine rotter, hver eneste gang!!

Læg venligst mærke til at retningslinierne i denne artikel kun er skrevet for dem i Nordamerika. Avlere og kæledyrsholdere i andre lande, specielt England og Australien, har ikke brug for at være så strikse omkring karantæne, da de ikke har så alvorlige vira, som vi har her i Nordamerika.

Hvorfor holde karantæne?
Rotter er modtagelige for en række sygdomme og parasitter, lige fra de små milde som lus og mider, til de meget seriøse og dødelige vira som SDA og Sendai. Uheldigvis er rotter ofte inficeret, og kan smitte, flere uger før at de begynder at vise nogen symptomer på at være smittet eller have parasitter. Ordentlig karantæne hjælper til at mindske risikoen for at viderebringe farlige sygdomme og parasitter, uanset om du får en ny rotte hjem, skal deltage i en udstilling, eller kommer hjem fra en udstilling.

Hvad er karantæne?
I denne artikel er karantæne defineret som (med mindre andet er angivet) et separat luftrum, fuldstændig adskilt fra det luftrum, som dine rotter normalt befinder sig i.

Eksempler på separate luftrum kan være (men er ikke begrænset til):

*Hjemmet hos en ven/veninde, familie eller nabo, som ikke allerede har rotter, og som bor i en anden bygning end dig.
*Et sikret udehus som for eksempel, et skur, lade eller separat garage, som har et rimeligt klimaanlæg (air conditioning, eller varme hvis nødvendigt) og som kan beskytte de rotter som er i karantæne fra rovdyr og andre dyr (f. eks. vilde rotter og mus)
*Hvis du må, på dit arbejde, eller klasseværelse (hvis du er lærer) så længe der ikke er andre rotter, og der ikke er nogen kontraktmæssige bindinger, der forhindrer kæledyr.

Eksempler på hvad der IKKE er at betegne som separat luftrum:

*Et separat rum eller etage i dit hus, også selv om du ikke har central luft/varme. Dette er inklusive kælder, badeværelser, beboelige loftsrum, etc.
*I et andet bur, i dit hjem.
*En nabo som bor i samme lejlighedskompleks som dig, specielt hvis det er i samme opgang, og/eller hvis I deler udluftning eller air conditioning.
*Hos din dyrlæge eller hos en kennel (kan jo have været udsat for mange andre rotter og små kæledyr)

Ideelt set bør nye rotter og rotter der kommer retur, holdes i karantæne i min. 3 uger, men længere tid (4-6 uger) er at foretrække. Hvis der ikke er nogen symptomer efter denne periode, så skulle det være sikkert at sige dine rotter fri fra de fleste smitsomme sygdomme og parasitter. Behandl enhver slags symptomer på parasitter og infektion med det samme! Gå ikke ud fra at nogle som helst symptomer du ser, skyldes stress!! Hurtig behandling af parasitter, sætter et stopper for at det udvikler sig til en heftig befængthed, og hurtig behandling af respirations problemer kan være en hjælp til at redde dine rotters liv, i tilfælde af at de skulle blive smittet med SDA, hvilket ofte hurtigt udvikler sig til lungebetændelse.

Når din karantæne er overstået, forsættes stille og roligt med introduktionen! Hvis rotten tidligere har boet sammen med dem, den bliver introduceret til (som for eksempel, hvis en rotte vender tilbage fra en udstilling) skal du ikke gå ud fra at introduktionen vil ske uden problemer, også selv om de tidligere boede sammen problemfrit. Både hanner og hunner har brug for tid til at vænne sig til de gamle bur kammerater, og i den tid bør man holde godt øje med dem. Hvis du introducerer en ny rotte til dem du har, bør dette ske stille og roligt, med god tålmodighed! Nogle introduktioner går rigtig godt, specielt hvis det er unge rotter, mens andre kan drille og behøver meget tålmodighed og tid.

Nu har jeg forstået konceptet med karantæne, men hvordan ved jeg hvornår jeg skal holde karantæne?

*Der er basalt set 4 situationer som kræver en karantæne:

*Alle de gange du får en ny rotte, ligegyldigt hvor den kommer fra!

*Ligegyldigt fra hvilken avler rotten kommer fra, så er det aldrig et tegn på ”respekt” ikke at sætte den i karantæne. Lige meget hvor meget du tror på avlerens ord om, at rotten er rask, hvor meget du tror du kan stole på dem, eller hvor mange beviser de kan give dig –
*At springe karantænen over skal kun gøres hvis man er opmærksom på at man både udsætter sine nuværende rotter og den nye rotte for en risiko for at blive udsat for sygdomme, og dette er ikke noget der bør overvejes ofte. Risikoen ved at springe karantænen over vejer ALTID tungere end fordelene.

*Hver gang du tager din rotte til dyrlægen og der var andre rotter tilstede:

*Denne regel overses af mange mennesker!

*Spørg din dyrlæge om der kommer andre rotter før din tid, spørg om du ikke kan få en tid, der ligger nogen timer efter den sidste rotte, spørg også om der kommer andre rotter mens du er der – de fleste dyrlæger nægter ikke nødsituationer, så der er faktisk ingen garanti at der ikke vil være en anden rotte til stede samtidig som dig.
*Risikoen er stor, hvis der er andre rotter tilstede, de er der som regel fordi de er syge - det er meget få rotteejere der planlægger et besøg hos dyrlægen med en rask rotte.
*Spørg dyrlægen hvilke forholdsregler de tager for at desinficere deres undersøgelsesrum og redskaber (som vægte, otoskop, stetoskop mm.)
*Før du planlægger din tur til en rotteudstilling eller anden rottebegivenhed.

*Dette er den eneste undtagelse til reglen om at karantænen skal afholdes væk fra hjemmet.

*Denne type karantæne er den eneste der udføres i dit hjem, dette er for at forbygge muligheden for at dine rotter kunne smitte de andre rotter der er til stede.
*Karantæne tiden bestemmes typisk at den klub eller organisation der holder begivenheden, men karantæne tiden ligger normalt på 2-6 uger. Spørg arrangøren af udstillingen hvis du er i tvivl omkring karantæne tiden.
*Hvis du skal have babyer med på udstillingen, så skal de forlade deres mor, den da din karantæne starter før udstillingen. Der må ikke fødes nogen kuld, laves nogen parringer eller tilføjes nye rotter til din bestand i karantæne perioden, heller ikke selv om de har været i karantæne ude af huset. Reglerne omkring rotter der forlader dit hjem i karantæne perioden, variere fra organisation til organisation.
*Hvis bare EEN af dine rotter har en eller anden smitsom sygdom eller en parasit infektion, ligegyldigt om det er en du ikke har planer om at tage med til udstillingen, skal du antage at alle dine rotter er smittet, og de bør ALLE blive hjemme. Det er meningen at rotte udstillinger og andre udstillinger skal være sjove for alle, og selv om det ærgerligt at efterlade sine rotter hjemme, er det endnu mere ærgerligt at være skyld i at andres rotter bliver smittet. Udsæt IKKE andre folks rotter risikoen for smitte, bare fordi du vil have en rosette. – hvis det er det der motivere dig, er der mange firmaer der er villige til at lave så mange til dig som du ønsker.

*Efter en udstilling eller anden begivenhed hvor der var andre rotter tilstede.

*Selvom alle siger de har holdt deres før udstilling karantæne, er der ingen garanti for at alle er ærlige omkring det.
*Efter en udstilling eller anden begivenhed, bør der være en karantæne, denne skal udføres på samme måde som hvis du fik en ny rotte.
*Hvis du er en avler bør der ikke laves nogen parringer, eller komme nogen fødsler mens du er i karantæne, dette er for at være sikker på du ikke kommer til at smitte de rotter du har hjemme. Tag ikke i mod at låne en han til parring på en udstilling, der er intet der er mere risikofyldt to avlere kan gøre. Det er lettere at udskyde parringen med noget få uger, end at sætte babyerne i karantæne i flere mdr. hvis smitten kommer hjem til dig. Hvis du vil låne en anden avlers han, sørg da for fuld karantæne for denne, tak ikke nogen chancer til en udstilling.

Okay, nu ved du hvad en karantæne er, og hvornår man skal gå i karantæne, men hvordan gør man?

Hvis du har venner, familie eller en nabo til at hjælpe dig med de rotter der skal i karantæne, så er det ganske simpel. Hvis de ikke allerede er informeret omkring pasning af kælerotter, så giv dem noget information om dette. Suppler din karantæneholder* med ting som: mad, hængekøje, bur, vandflaske, legetøj osv. Som de får brug for i karantæneperioden. Vær med til at sætte bur op m.m, og fortæl om rotterne, hvornår de skal have mad og hvilke mad, giv dem også nogle fingerpeg om, hvordan man omgås rotterne. Hvis dem der holder karantæne for dig, ikke har kendskab til rotter, bør du komme på besøg hver dag de første par uger, derefter hver anden dag, dog bør du mindst besøge dem to gange om ugen i karantæneperioden. Fortæl dem der holder karantænen hvad de skal være opmærksom på, hvornår de bør ringe til dig eller hvis rotten/erne skal til dyrlægen.

* Dette er et ord jeg selv har fundet på….

Når du besøger nogen som holder karantæne, eller hvis du selv holder karantæne I en separat bygning, sørg da altid for de rotter der ikke er i karantæne først, vask hænder og bar hud og skift tøj. Besøg nu de nye rotter, og når du så kommer hjem igen putter du øjeblikkelig det tøj du har på til vask, tag et bad og tag rent tøj på før du røre ved dine rotter eller kommer i nærheden af dem.

Dette mindsker smitterisikoen fra dine nye rotter til de rotter du har i forvejen. Der er mindre risiko for at dine nye rotter bliver smittet med noget fra de rotter du har i forvejen end den anden vej rundt hvilket er grunden til at du ikke behøver at gå i bad før du besøger de rotter der er i karantæne. Den rigtige fare ligger i de sygdommen du kan bringe hjem fra de rotter der er i karantæne.

Behandl alle symptomer af alle slags, parasit eller infektion, i alle dine rotter (karantæne eller dem der hjemme) øjeblikkelig! Du skal IKKE gå ud af at de symptomer du ser på sygdomme, er kommet af stress!! Hurtig behandling af parasitter, forhindre dem i at udvikle sig til svære infektioner som er sværere at udslette. Behandl alle tegn på luftvejssygdom så tidligt som muligt, dette kan være med til at rede din rottes liv, f.eks i tilfælde af SDA. En simpel lunge infektion kan hurtig udvikle sig til lungebetændelse når en virus også er til stede. Selvom alle prøver hårdt at holde en karantæne perfekt, hænder det nu og da en der sker et ”brud” og de rotter du kan derhjemme kan være blevet smittet af den rotte du lige har haft i karantæne – behandling af alle sygdomme øjeblikkeligt kan rede dine kæledyrs liv.

Når karantænen er overstået …

Når din nye eller hjemvendte rotte har været I karantæne, forhåbentligt uden symptomer på parasitter eller sygdomme, så er det tid til at tage dem hjem. Husk at tage introduktionsprocessen forsigtigt. Nogen gange, også selv om det er med rotter der har boede sammen fredeligt, kan der godt opstå problemer ved gen-sammenføringen. Både hanner og hunner har brug for tid til at vænne sig til gamle bur kammerater, og bør derfor overvåges i denne periode. Når du indtroduktere nye rotter, gå da langsom frem og væbne dig med tålmodighed! Nogen introduktioner går rigtig godt, specielt hvis det er med unge rotter, men andre kan være svære. Væbne dig med masser af tålmodighed og hold godt øje med dem.

Gør hvad du bør!

Mere end noget andet gælder princippet: “Hellere være på den sikre side!”. Vi kender alle talemåden ”Forebyggelse er bedre end behandling”, og der er ikke noget sted, hvor dette passer bedre end ved karantæne af nye og hjemvendte rotter! Hold altid karantæne konsistent og korrekt og hver gang du bør!! Karantæne er ikke noget, der bør tages let på, og det er ikke noget der kun skal gøres, når det er belejligt. Lad være med at støtte avlere der ikke kan eller vil holde karantæne ordentligt, for hvis du støtter dem bringer du både dine rotter i fare, og du signalerer også overfor avleren at det er ok at skyde genveje. Hvis det begynder med utilstrækkelig karantæne, hvad bliver så ikke det næste?

Korrekt karantæne er en meget effektiv metode til at holde dine rotter raske, og det er besværet værd HVER ENESTE gang! Personligt har jeg haft med den værste situation at gøre, SDA, og det var på et tidspunkt hvor der ikke eksisterede viden om ordentlig karantæne, selv i områder hvor vira var mere udbredt end hvor jeg var. Nu hvor der findes viden om dette, er der absolut ingen grund til at undlade at gøre alt, hvad der er muligt for at undgå spredning af sygdommen. Dine rotter er mere end rigeligt anstrengelserne værd! Som Gabriel Edson fra Blue Velvet Rattery siger:

KARANTÆNE ER DET MINDSTE AF TO ONDER!
over for tåber, arbejder selv guder forgæves.

Ammit
Logge ud? Hvad er det?
Indlæg: 6525
Tilmeldt: man aug 29, 2005 7:25 pm
Geografisk sted: Bagsværd
Kontakt:

Indlæg af Ammit » tirs jan 06, 2009 3:44 pm

Rigtig god artikel. Tusind tak for den, Zen. :)
Mvh. Rotteri Congratz
http://www.congratz.dk

Amazement awaits you at every corner.

Saharaspunk
Rotternes Herre
Indlæg: 1320
Tilmeldt: tors mar 13, 2008 4:58 pm
Geografisk sted: København

Indlæg af Saharaspunk » tirs jan 06, 2009 3:58 pm

Ja, rigtig god artikel. :)
LIFE's not so bad if you consider the options..

Pirats
Rotteforum afhængig
Indlæg: 4038
Tilmeldt: ons mar 01, 2006 4:18 pm
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Indlæg af Pirats » tirs jan 06, 2009 4:03 pm

Det er en super god artikkel. Har godt læst den en del gange efterhånden.
Med venlig hilsen,
Jeanne

Anne_Mette
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 377
Tilmeldt: tirs apr 21, 2009 3:26 pm
Geografisk sted: Vanløse, KBH

Indlæg af Anne_Mette » man jun 29, 2009 10:04 pm

Undskyld..

- men kunne den artikel ikke blive lavet til et opslag.
bare så man ikke behøver sidde og lede efter den

Brugeravatar
Rosa/Viola
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3449
Tilmeldt: tors jun 18, 2009 10:59 pm
Geografisk sted: Fyn
Kontakt:

Indlæg af Rosa/Viola » man jun 29, 2009 10:15 pm

Super dejlige artikel. Godt træk :) :)
Billede
Hilsen Maja
Rottepigen: Simi.
Rotteknægtene: Silas, Neo, LilleBjørn og Hvilken :)

Brugeravatar
Supreme Rats
Logge ud? Hvad er det?
Indlæg: 5778
Tilmeldt: tors feb 07, 2008 4:05 am
Geografisk sted: Vejle, 7100
Kontakt:

Indlæg af Supreme Rats » tirs jun 30, 2009 12:34 pm

Kanon artikel, lækkert information og nem forståeligt :)
Tidligere Ratraise - Nyt nummer: 30453392

Besvar