Epilepsi og behandling

Er din tamrotte begyndt at nyse? Kommer der mislyde når den trækker vejret? Har den pludselig fået en knude? Desværre hænder det, at vores små venner bliver syge, og så er der hjælp at hente her...

Redaktør: Lylle My

Besvar
Miaou
Senior Rottemedlem
Indlæg: 792
Tilmeldt: søn apr 12, 2009 11:00 pm
Geografisk sted: KBH

Epilepsi og behandling

Indlæg af Miaou » tors nov 07, 2013 2:00 am

Jeg har en ung dreng på lige omkring et halvt år, som meget pludseligt for ca en måned siden begyndte at få nogle grimme krampeanfald.
Nu oplever jeg mellem 2-3 anfald om ugen, men jeg ved naturligvis ikke om han får flere end dem jeg ser.
Det virker ikke til at være bestemte ting som udløser anfald, de kommer lidt ud af det blå.
Jeg har naturligvis været til Dr.Dyr med ham et par gange og vi har nu besluttet os for medicinsk behandling. Problemet er han den behandling hun har fundet er relativt omfattende, for det første skal jeg sidde og dele piller i 15 dele og så skal han have medicin hver 12. time resten af livet :shock:
Jeg kan bare ikke garantere at jeg er hjemme hos ham hver 12. time de næste måske to år! På den anden side virker han også bare for ung og frisk til at vandre over broen allerede. Så jeg kan virkelig ikke finde ud af hvad jeg skal gøre! Var det bare en hurtig sprøjte een gang om dagen, så ville det være oki, men synes behandlingen griber meget ind i min hverdag. Dog er det mig ogs meget imod at lade ham aflive når han har så gode chancer for et langt og fint liv.
Kom med alt hvad i ved om rotter med epilepsi og medicinering, det kan jo være at der er en mulighed som min Dr. Dyr har overset.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » tors nov 07, 2013 11:23 am

Åh, den lille stakkel. Jeg har ikke selv oplevet en rotte med epilepsi, men har læst om flere herinde, hvis rotter har haft det, og har levet et godt liv til trods for krampeanfaldene - men ingen af dem har så vidt jeg ved behandlet det med medicin.
Jeg synes helt ærligt heller ikke, at det vil være værdigt - hverken for rotten eller for dig - at du skal stå og dele en pille op i 15 dele og give ham det hver 12. time... Epilepsimedicin kan have nogle ubehagelige bivirkninger, og når man skal dele en tablet i så mange dele, vil det jo være umuligt at give den helt korrekte dosis. Nogle gange vil rotten få en smule for meget, og andre gange for lidt. Og da de fleste bivirkninger er afhængige af, hvor stor en dosis patienten har fået, er der stor risiko for at dé vil føles værre for din lille dreng end krampeanfaldene gør.
Du kan læse lidt om bivirkningerne ved epilepsimedicin hér: http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2 ... imedicin-2

Jeg har kendt nogle få mennesker med svær epilepsi i mit liv... Én, der levede fint med medicinen, stort set uden bivirkninger, og kun en sjælden gang imellem fik anfald - en kvinde, der fik flere anfald dagligt til trods for medicinen - og en mand, der havde valgt at undvære medicin og i stedet leve med et anfald eller to om måneden... fordi bivirkningerne var så svære at han følte, at de ødelagde hans liv. :|

2 - 3 anfald om ugen lyder af meget, så i dit sted ville jeg nok begynde at overveje om det sker så tit, at hans livskvalitet bliver meget nedsat på grund af anfaldene. Hvis du skønner at han har det fint til trods for anfaldene, så kan du sikre ham mod faldulykker ved at indrette buret med en regulær overflod af hængekøjer, som vil kunne fungere som sikkerhedsnet for ham, hvis han skulle få et anfald mens han sidder højt oppe. Så kommer han ihvertfald ikke til skade, hvis han under et anfald skulle dumpe ned. Og så ville jeg helt sikkert holde et vågent øje med ham i fremtiden.
Nogle former for epilepsi er genetisk betingede, og er dermed en "normal" del af patientens udvikling, og man kan se flere i familien med samme type epilepsi... andre stammer fra en udviklingsforstyrrelse af hjernen under graviditetens første tid - og enkelte kan opstå på grund af en skade på hjernen, f.eks. efter et hårdt slag, en blodprop eller på grund af en svulst. Hos mennesker kan den sidste form sommetider afhjælpes med operation, men hos rotter har man ikke dén mulighed, fordi de er så små. :|

Så i dit sted ville jeg ikke behandle - men i stedet sikre hans bur grundigt imod faldulykker ved simpelthen at overfylde det med hængekøjer, så det vil være ligegyldigt, hvor han falder fra - så vil han altid lande i en blød hængekøje lige nedenunder... og derefter ville jeg holde et godt øje med ham. Hvis anfaldene så begynder at blive endnu hyppigere, ville jeg helt sikkert tage den tunge beslutning at få ham aflivet - men hvis de med tiden aftager eller i det mindste ikke bliver værre... og han er sund, frisk og livsglad... så ville jeg nok lade ham leve med anfaldene, så længe de ikke går ud over hans livskvalitet i dén tid, han er anfaldsfri.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
>Maria<
Rotteforum afhængig
Indlæg: 4181
Tilmeldt: ons jan 14, 2009 12:10 am
Geografisk sted: Odsherred
Kontakt:

Indlæg af >Maria< » tors nov 07, 2013 11:31 am

Jeg har selv haft en dreng med epilepsi, men han blev ikke medicineret. Han voksede fra det og levede normalt uden anfald.

Hvor slemme er hans anfald? Når Jack fik anfald, spurtede han rundt som en sindssyg i buret - sidelæns på tremmerne osv. Han skræmte alle de andre for til sidst at ende på bunden, hvor han krampede. Derefter var han fuldstændig færdig og sov længe, for så at vågne og være normal indtil næste anfald.
Inter album et nigrum, varietate

Miaou
Senior Rottemedlem
Indlæg: 792
Tilmeldt: søn apr 12, 2009 11:00 pm
Geografisk sted: KBH

Indlæg af Miaou » tors nov 07, 2013 7:22 pm

Altså, B kan være lidt overgearet før et anfald, men om det er fordi han er ved at få et anfald eller om han får et anfald fordi han er overgearet, det er ikke til at sige. Det er ikke sådan at han fiser rundt som en sindssyg eller noget, han kan bare være lidt rastløs.
Selve anfaldet starter med at han holder sig for næsen og nyser lidt og laver en meget sammenklemt grimasse. Bag efter breder det sig så til kroppen så han ikke kan så meget andet end at ligge og krampe i et minuts tid.
Hver gang jeg har oplevet et anfald har jeg taget ham op og holdt ham fast, så han ikke kom til skade, så jeg ved ikke rigtig hvordan det ville foregå uden mig.

Jeg har naturligvis kontaktet avler, så vidt hun er informeret har der ikke været noget lignende i familien.

Besvar