Skab og lungeproblemer - igen! :(
Redaktør: Lylle My
Skab og lungeproblemer - igen! :(
Så er der taget hul på en ny søvnløs nat.
For en uge siden tog jeg alle mine fire drenge med til dyrlægen, fordi de (igen!) havde fået et udbrud af skab - og min stakkels Ursus var SÆRDELES hårdt ramt. På 1½ uge siden jeg opdagede det første sår, havde det bredt sig til utallige småsår på hele hans forkrop og hoved, og han kløede sig som en vanvittig.
Dyrlægen gav dem alle en omgang stronghold... og nu hvor de allesammen var derude, bad jeg ham også lige checke deres lunger - bare for en sikkerheds skyld. Der var godtnok ikke noget at høre på nogen af dem, bortset fra at Coffee nøs en lille smule. Men det har han gjort siden sidste vinter, hvor alle mine rotter blev angrebet af en MEGET aggressiv lungebetændelse, der tog livet af tre ud af fem rotter... Der har gudskelov ikke været slim på Coffees lunger siden, men der var kommet lidt arvæv i både næse og lunger, der gav ham en kronisk nysen og mislyd.
Til min store overraskelse kunne dyrlægen høre en lille smule slim på både Ursus' og Coffees lunger, så for at tage det i opløbet kom de begge på en solid baytril/ronaxankur.
Efter et par dage begyndte sårene fra skaben at hele, og nu efter en uge er der kun nogle få rester tilbage på Ursus, der ellers var så hårdt ramt - og de tre af drengene er igen friske som små fisk... men Coffees lunger er kun blevet dårligere. Hvor jeg i starten slet ikke kunne høre noget galt, har han nu nøset mere og mere for hver dag der er gået, og for et par dage siden begyndte han at grynte og ralle en lille smule... og det sidste døgn har han sovet med hovedet hævet en smule for at lette vejrtrækningen. BESTEMT ikke et godt tegn.
Samtidig har han helt frivilligt frasagt sig alfa-posten i gruppen og har overdraget den til Ursus, og har i løbet af de sidste tre - fire dage accepteret at glide fra toppen af hierakiet til bunden. Det er sket i fuldstændig fred og fordragelighed og helt uden uro i gruppen - men det er helt tydeligt at Ursus nu er den store leder, som styrer gruppen med kærlig hånd - og støtter og trøster sin gamle ven så godt, som han nu kan.
Hér i eftermiddags sank mit hjerte så helt ned i maven. Jeg hørte, at Coffee nu er begyndt at udstøde de samme knirke/pivelyde ved vejrtrækningen, som hans bror lavede sidste år, da hans lunger var blevet fuldstændig ødelagte af den ellers overståede betændelse... og samtidig går den stakkels Coffees lunger som en blæsebælg på steroider, uden at han af dén grund ser ud til at få luft nok ned til at give ham energi. Han ser MEGET træt og besværet ud.
Så i morgen må jeg igen have fat i dyrlægen. Jeg har ikke meget håb om at der er noget at gøre, når en uges ekstrastor dosis baytril og ronaxan overhovedet ikke har hjulpet... Jeg har en anelse om at lungerne er færdige. De HAVDE jo taget skade af sidste vinters lungebetændelse, og den nuværende lille betændelse har så åbenbart været mere, end de kunne klare.
Medmindre dyrlægen kan udrette et mirakel - så bliver det den sidste tur, min kære Coffee kommer ud på. Uanset, hvor forfærdeligt det bliver at sige farvel til ham, så VIL jeg ikke risikere at lungerne pludselig giver helt op, så han bliver kvalt langsomt. Det har jeg oplevet et par gange ved en rotte, og jeg ønsker ALDRIG at opleve det igen.
Send min stakkels dejlige dreng alle jeres kærlige tanker - uanset, hvordan turen i morgen vil ende for ham.
For en uge siden tog jeg alle mine fire drenge med til dyrlægen, fordi de (igen!) havde fået et udbrud af skab - og min stakkels Ursus var SÆRDELES hårdt ramt. På 1½ uge siden jeg opdagede det første sår, havde det bredt sig til utallige småsår på hele hans forkrop og hoved, og han kløede sig som en vanvittig.
Dyrlægen gav dem alle en omgang stronghold... og nu hvor de allesammen var derude, bad jeg ham også lige checke deres lunger - bare for en sikkerheds skyld. Der var godtnok ikke noget at høre på nogen af dem, bortset fra at Coffee nøs en lille smule. Men det har han gjort siden sidste vinter, hvor alle mine rotter blev angrebet af en MEGET aggressiv lungebetændelse, der tog livet af tre ud af fem rotter... Der har gudskelov ikke været slim på Coffees lunger siden, men der var kommet lidt arvæv i både næse og lunger, der gav ham en kronisk nysen og mislyd.
Til min store overraskelse kunne dyrlægen høre en lille smule slim på både Ursus' og Coffees lunger, så for at tage det i opløbet kom de begge på en solid baytril/ronaxankur.
Efter et par dage begyndte sårene fra skaben at hele, og nu efter en uge er der kun nogle få rester tilbage på Ursus, der ellers var så hårdt ramt - og de tre af drengene er igen friske som små fisk... men Coffees lunger er kun blevet dårligere. Hvor jeg i starten slet ikke kunne høre noget galt, har han nu nøset mere og mere for hver dag der er gået, og for et par dage siden begyndte han at grynte og ralle en lille smule... og det sidste døgn har han sovet med hovedet hævet en smule for at lette vejrtrækningen. BESTEMT ikke et godt tegn.
Samtidig har han helt frivilligt frasagt sig alfa-posten i gruppen og har overdraget den til Ursus, og har i løbet af de sidste tre - fire dage accepteret at glide fra toppen af hierakiet til bunden. Det er sket i fuldstændig fred og fordragelighed og helt uden uro i gruppen - men det er helt tydeligt at Ursus nu er den store leder, som styrer gruppen med kærlig hånd - og støtter og trøster sin gamle ven så godt, som han nu kan.
Hér i eftermiddags sank mit hjerte så helt ned i maven. Jeg hørte, at Coffee nu er begyndt at udstøde de samme knirke/pivelyde ved vejrtrækningen, som hans bror lavede sidste år, da hans lunger var blevet fuldstændig ødelagte af den ellers overståede betændelse... og samtidig går den stakkels Coffees lunger som en blæsebælg på steroider, uden at han af dén grund ser ud til at få luft nok ned til at give ham energi. Han ser MEGET træt og besværet ud.
Så i morgen må jeg igen have fat i dyrlægen. Jeg har ikke meget håb om at der er noget at gøre, når en uges ekstrastor dosis baytril og ronaxan overhovedet ikke har hjulpet... Jeg har en anelse om at lungerne er færdige. De HAVDE jo taget skade af sidste vinters lungebetændelse, og den nuværende lille betændelse har så åbenbart været mere, end de kunne klare.
Medmindre dyrlægen kan udrette et mirakel - så bliver det den sidste tur, min kære Coffee kommer ud på. Uanset, hvor forfærdeligt det bliver at sige farvel til ham, så VIL jeg ikke risikere at lungerne pludselig giver helt op, så han bliver kvalt langsomt. Det har jeg oplevet et par gange ved en rotte, og jeg ønsker ALDRIG at opleve det igen.
Send min stakkels dejlige dreng alle jeres kærlige tanker - uanset, hvordan turen i morgen vil ende for ham.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 163
- Tilmeldt: fre aug 19, 2011 11:10 pm
- Geografisk sted: Struer
Ja, det er noget rigtigt møg. Efterår og vinter ER jo den farligste tid for totternes lunger, har jeg opdaget. Så snart jeg begynder at skulle skrue op for radiatorerne, bryder dé ting frem, der ikke har været noget særligt problem i den lune sommertid.
Jeg troede ellers at jeg havde minimeret risikoen ved at begynde at lægge et lunt fleecetæppe i bunden af buret, så de ikke kunne skubbe køkkenrullestrimlerne til side og lægge sig på den kolde bund - men det var altså ikke nok.
ØV, hvor er det altså frustrerende at rotters lunger er så sarte. Hver gang det går galt begynder jeg at tænke på, om det bedste ikke ville være helt at stoppe med at holde rotter - men så er der lige én af de friske, der kommer løbende ud til mig og snor sig omkring min hals, fiser ned under trøjen og smider sig på ryggen for at blive nusset... og så véd jeg, at jeg ikke KAN undvære at dele mit hjem med de små pelsklumper, uanset hvor ondt det gør, når tingene går galt.
Jeg har fået en tid til klokken 16 hér i eftermiddag. Dyrlægen kan lige prøve at lytte til lungerne, så jeg er BOMBEsikker på at jeg ikke tager fejl af Coffees helbredstilstand - men jeg tror det nu ikke. Det er ikke et særlig godt tegn, når en rotte ligger og hviler med hovedet løftet opad, og når lungerne piber og knager ved hver eneste besværet indånding.
Jeg troede ellers at jeg havde minimeret risikoen ved at begynde at lægge et lunt fleecetæppe i bunden af buret, så de ikke kunne skubbe køkkenrullestrimlerne til side og lægge sig på den kolde bund - men det var altså ikke nok.
ØV, hvor er det altså frustrerende at rotters lunger er så sarte. Hver gang det går galt begynder jeg at tænke på, om det bedste ikke ville være helt at stoppe med at holde rotter - men så er der lige én af de friske, der kommer løbende ud til mig og snor sig omkring min hals, fiser ned under trøjen og smider sig på ryggen for at blive nusset... og så véd jeg, at jeg ikke KAN undvære at dele mit hjem med de små pelsklumper, uanset hvor ondt det gør, når tingene går galt.
Jeg har fået en tid til klokken 16 hér i eftermiddag. Dyrlægen kan lige prøve at lytte til lungerne, så jeg er BOMBEsikker på at jeg ikke tager fejl af Coffees helbredstilstand - men jeg tror det nu ikke. Det er ikke et særlig godt tegn, når en rotte ligger og hviler med hovedet løftet opad, og når lungerne piber og knager ved hver eneste besværet indånding.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- Logge ud? Hvad er det?
- Indlæg: 7469
- Tilmeldt: ons dec 12, 2007 12:38 pm
- Geografisk sted: Lillevorde, Aalborg
- Kontakt:
Det er bare så øv med det lungebetændelse
Og ja sådan en omgang kan sagtens sætte sig som arvæv på lungerne.
Det kan de gå med længe og pludselig er det slut
Efteråret er nærmest værre end vinteren grundet temperatur skift.
Jeg har selv sagt farvel til en 1½ år gammel dreng forleden til akut lungebetændelse. Det er også meget længe siden jeg har haft lungebetændelse herhjemme Og 1½ år er bare for tidligt.
Og ja sådan en omgang kan sagtens sætte sig som arvæv på lungerne.
Det kan de gå med længe og pludselig er det slut
Efteråret er nærmest værre end vinteren grundet temperatur skift.
Jeg har selv sagt farvel til en 1½ år gammel dreng forleden til akut lungebetændelse. Det er også meget længe siden jeg har haft lungebetændelse herhjemme Og 1½ år er bare for tidligt.
Sofie
Kun 4 rotter tilbage pt
Kastraten Corvus og pigerne Ducky, Annie & Elvira
Kun 4 rotter tilbage pt
Kastraten Corvus og pigerne Ducky, Annie & Elvira
Tak for medfølelsen, allesammen. Det luner virkelig.
..og LUX: Det gør mig rigtig ondt, at du måtte sige farvel til din dreng. Du har fuldstændig ret - 1½ år er ALT for tidligt at skulle herfra. Coffee er jo heller ikke mere end 1 år og 7 mdr.
Irriterende nok har han i dag skiftet imellem at virke næsten helt frisk og glad, for så kort efter at ligge og hive efter vejret igen med sammenknebne øjne og strittende pels. Jeg er SÅ fristet til at afbestille tiden hos dyrlægen hver gang han ser frisk ud... men jeg véd jo at hvis det er arvæv, og han er så hæmmet som jeg kan se - så vil det kun blive værre, og det vil ikke være et liv at byde ham.
Samtidig har jeg allerede nu set i øjnene, at hans bedste ven Ursus nok heller ikke vil holde så længe endnu, selv om han kun er 1 år og 2 måneder. Han er igennem de sidste par måneder kommet til at ligne en småtræt gammel rotte på over to år. Dyrlægen kunne ikke umiddelbart finde nogen grund til hans svækkelse - han virker bare gammel.
Men jeg er nu alligevel NOGET spændt på, om jeg selv har vurderet Coffees helbred korrekt, eller dyrlægen mener at han vil have en FAIR chance, hvis vi sætter alle sejl til.
På den ene side vil jeg jo så gerne gøre alt for at han bliver frisk - men på den anden side skal han aldeles ikke igennem en behandling, som sansynligvis bare vil trække tiden - og lidelserne - i langdrag.
For pokker, kan klokken ikke snart blive 4, så jeg kan få det overstået.
..og LUX: Det gør mig rigtig ondt, at du måtte sige farvel til din dreng. Du har fuldstændig ret - 1½ år er ALT for tidligt at skulle herfra. Coffee er jo heller ikke mere end 1 år og 7 mdr.
Irriterende nok har han i dag skiftet imellem at virke næsten helt frisk og glad, for så kort efter at ligge og hive efter vejret igen med sammenknebne øjne og strittende pels. Jeg er SÅ fristet til at afbestille tiden hos dyrlægen hver gang han ser frisk ud... men jeg véd jo at hvis det er arvæv, og han er så hæmmet som jeg kan se - så vil det kun blive værre, og det vil ikke være et liv at byde ham.
Samtidig har jeg allerede nu set i øjnene, at hans bedste ven Ursus nok heller ikke vil holde så længe endnu, selv om han kun er 1 år og 2 måneder. Han er igennem de sidste par måneder kommet til at ligne en småtræt gammel rotte på over to år. Dyrlægen kunne ikke umiddelbart finde nogen grund til hans svækkelse - han virker bare gammel.
Men jeg er nu alligevel NOGET spændt på, om jeg selv har vurderet Coffees helbred korrekt, eller dyrlægen mener at han vil have en FAIR chance, hvis vi sætter alle sejl til.
På den ene side vil jeg jo så gerne gøre alt for at han bliver frisk - men på den anden side skal han aldeles ikke igennem en behandling, som sansynligvis bare vil trække tiden - og lidelserne - i langdrag.
For pokker, kan klokken ikke snart blive 4, så jeg kan få det overstået.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- Logge ud? Hvad er det?
- Indlæg: 7469
- Tilmeldt: ons dec 12, 2007 12:38 pm
- Geografisk sted: Lillevorde, Aalborg
- Kontakt:
Jeg kom hjem fra dyrlægen for en times tid siden... MED Coffee.
Dyrlægen Thomas mente, at der godtnok var noget med lungerne - men at det meste af mislydene faktisk stammede fra næsehulen, så han syntes godt vi kunne forsvare at forsøge endnu en omgang baytril/ronaxan, inden vi opgiver ham. Han satte så dosis en smule i vejret og syntes at jeg skulle fortsætte i 10 dage endnu.
Så han har fået en chance mere. Så må jeg holde et vågent øje med ham i dén tid og se, om det bliver værre eller bedre. HVIS det bliver værre igen, får han ikke flere behandlinger... men så har jeg ihvertfald også prøvet alt.
Det VAR nu også den rene lykke at se ham komme hjem igen. Så snart han gik ind i buret, STYRTEDE de to mindste hen til ham og kastede sig over ham, nussede, vaskede og groomede ham fuldstændig desperat... og så kom Ursus trippende, lagde sig hoved mod hoved med sin kammerat og gav ham en hjertelig nakkegrooming, mens de små fortsatte med at vaske lugten af dyrlæge væk fra resten af hans pels. Og Coffee? Han lagde sig med et afgrundsdybt suk, lukkede øjnene - og NØD bare at blive forkælet til den store guldmedalje.
Ja, Ursus var jo skravlet i kuldet, så det er vel ikke så underligt at hans helbred ikke er helt i top. Jeg tror simpelthen, at jeg bare må vænne mig til at se ham som "den gamle dreng", uanset hvad hans fødselspapirer siger.
Men hvis man ser bort fra at han nok ikke får SÅ pøle-langt et liv, så må jeg sige at dét liv han har - dét forstår han at få det fulde udbytte ud af.
Dyrlægen Thomas mente, at der godtnok var noget med lungerne - men at det meste af mislydene faktisk stammede fra næsehulen, så han syntes godt vi kunne forsvare at forsøge endnu en omgang baytril/ronaxan, inden vi opgiver ham. Han satte så dosis en smule i vejret og syntes at jeg skulle fortsætte i 10 dage endnu.
Så han har fået en chance mere. Så må jeg holde et vågent øje med ham i dén tid og se, om det bliver værre eller bedre. HVIS det bliver værre igen, får han ikke flere behandlinger... men så har jeg ihvertfald også prøvet alt.
Det VAR nu også den rene lykke at se ham komme hjem igen. Så snart han gik ind i buret, STYRTEDE de to mindste hen til ham og kastede sig over ham, nussede, vaskede og groomede ham fuldstændig desperat... og så kom Ursus trippende, lagde sig hoved mod hoved med sin kammerat og gav ham en hjertelig nakkegrooming, mens de små fortsatte med at vaske lugten af dyrlæge væk fra resten af hans pels. Og Coffee? Han lagde sig med et afgrundsdybt suk, lukkede øjnene - og NØD bare at blive forkælet til den store guldmedalje.
Ja, Ursus var jo skravlet i kuldet, så det er vel ikke så underligt at hans helbred ikke er helt i top. Jeg tror simpelthen, at jeg bare må vænne mig til at se ham som "den gamle dreng", uanset hvad hans fødselspapirer siger.
Men hvis man ser bort fra at han nok ikke får SÅ pøle-langt et liv, så må jeg sige at dét liv han har - dét forstår han at få det fulde udbytte ud af.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Håber godt nok han får det bedre. Der er ikke noget der kan gøre mere ondt, end når man ser sine kære små lide. Omvendt, så er det bare det bedste i livet, når man ser en sådan hjertelig modtagelse han fik, da han kom hjem igen. Ingen tvivl om at der er et ufatteligt stort hjerterum, hos så små skabninger.
Lyder også til at være en god lille gruppe du har der, der rigtig forstår at støtte og hjælpe hinanden.
Lyder også til at være en god lille gruppe du har der, der rigtig forstår at støtte og hjælpe hinanden.
Hvor dejligt at læse at du har fået ham med hjem igen.
Jeg har haft et par drenge som har haft noget kronisk i næsehulen. Der har det hjulpet at give binyrebarkhormon i perioder. Og så synes jeg altså også at jeg har oplevet en positiv effekt af at give 0,1-0,2 mL bromhexin (slimløsende hostesaft der kan købes i håndkøb) en til to gange i døgnet. Det er ligesom om at det gør snottet lidt nemmere at trække vejret igennem.
Jeg havde bla. en dreng som "snorkede" mere eller mindre hele sit liv - han blev lidt over 2½ år med ovenstående behandling + en gang baytril hvis det i perioder var alt for slemt.
Jeg har haft et par drenge som har haft noget kronisk i næsehulen. Der har det hjulpet at give binyrebarkhormon i perioder. Og så synes jeg altså også at jeg har oplevet en positiv effekt af at give 0,1-0,2 mL bromhexin (slimløsende hostesaft der kan købes i håndkøb) en til to gange i døgnet. Det er ligesom om at det gør snottet lidt nemmere at trække vejret igennem.
Jeg havde bla. en dreng som "snorkede" mere eller mindre hele sit liv - han blev lidt over 2½ år med ovenstående behandling + en gang baytril hvis det i perioder var alt for slemt.
-
- Rotteforum afhængig
- Indlæg: 3264
- Tilmeldt: søn sep 02, 2007 11:06 am
- Geografisk sted: København
Den ekstra store dosis medicin havde desværre kun en meget kortvarig effekt, og i det sidste døgn gik det hurtigt ned ad bakke med Coffee. Han brugte meget tid på at stable papirstrimler og klude sammen til små forhøjninger, så han kunne ligge med hovedet strak opad, når han hvilede. I den stilling var det en smule nemmere for ham at få luft, men det var helt tydeligt at det ikke var nok. Hans pels strittede konstant, og han brugte utroligt mange kræfter på bare at trække vejret... så i dag tog jeg den tunge tur ud til dyrlægen for at sige farvel til ham, inden det kom så vidt, at han slet ikke ville kunne få luft mere.
http://www.hybels.dk/nytforum/phpBB2/vi ... hp?t=39690
http://www.hybels.dk/nytforum/phpBB2/vi ... hp?t=39690
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin