Hjælp! Hævet bagpote!
Redaktør: Lylle My
Hjælp! Hævet bagpote!
på Remee har vi her til aften opdaget en MEGET hævet og meget øm bagpote på, det er ikke kun spidsen af poten, HELE foden der er hævet til 3 gange tørrelsen. Han går meget langsomt og MEGET forsigtig og støtter SLET ikke på poten. Hvad gør jeg? D:
Tidligere BakaYukiko
Åh nej da, stakkels knægt. Hvis poten pludselig er hævet så meget, er der kun én ting at gøre: Hurtigst muligt til dyrlægen med ham.
Det kan være enten et brækket ben, hvis han er faldet ned eller har haft benet i klemme ét eller andet sted... eller han kan have fået en rift i poten, der har givet ham en kraftig infektion i foden.
Det mest sandsynlige er, at han skal have en omgang antibiotika og noget smertestillende - uanset, om det er det ene eller det andet.
Men uanset hvad, så må der lige en dyrlæge til at vurdere, om det er et brud, en kraftig forvridning eller en infektion, han har fået... og det skal selvfølgelig ordnes hurtigst muligt - både, fordi det må gøre djævelsk ondt, men også for at forhindre det i at blive værre, hvis hævelsen begynder at hæmme blodomløbet i foden.
Jeg kan se, at det desværre er et stykke tid siden, du skrev indlægget... Hvordan går det med den lille stakkel nu?
Det kan være enten et brækket ben, hvis han er faldet ned eller har haft benet i klemme ét eller andet sted... eller han kan have fået en rift i poten, der har givet ham en kraftig infektion i foden.
Det mest sandsynlige er, at han skal have en omgang antibiotika og noget smertestillende - uanset, om det er det ene eller det andet.
Men uanset hvad, så må der lige en dyrlæge til at vurdere, om det er et brud, en kraftig forvridning eller en infektion, han har fået... og det skal selvfølgelig ordnes hurtigst muligt - både, fordi det må gøre djævelsk ondt, men også for at forhindre det i at blive værre, hvis hævelsen begynder at hæmme blodomløbet i foden.
Jeg kan se, at det desværre er et stykke tid siden, du skrev indlægget... Hvordan går det med den lille stakkel nu?
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
Da hævelsen havde bredt sig fra kun poten til hele benet kom han til dyrlæge og han er ikke kommet med hjem. Dyrlægen surgte om de ofte faldte ned fra toppen af buret, og jeg måtte indrømme at når de legede så hoppede de ofte rundt, og klodser som de er faldte de også ofte ned. Hans ben var brækket i hælen, fra sådan et fald og det var blevet inficeret. Benet kunne ikke redes og infectionen havde bredt sig i hans blodåre og givet ham blod forgiftning, hvilket var derfor det hævede område spredte sig.
Vi har nu mistet 3 rotter kort efter hinanden, Leyla, Pluto og Remee. Af hver deres årsag. Jeg tror jeg skal have en længere pause når de sidste er væk, det er ved at være mere end jeg kan bære.
Vi har nu mistet 3 rotter kort efter hinanden, Leyla, Pluto og Remee. Af hver deres årsag. Jeg tror jeg skal have en længere pause når de sidste er væk, det er ved at være mere end jeg kan bære.
Tidligere BakaYukiko
-
- Senior Rottemedlem
- Indlæg: 506
- Tilmeldt: lør feb 26, 2005 8:31 pm
- Geografisk sted: Ringsted
Nej nej nej, det var da grusomt. Åh, stakkels lille dreng - og stakkels dig, der IGEN har måttet opleve at miste en elsket tot. Som PhaRex Rats så rigtigt siger, så er det næsten ubærligt, når man i løbet af en kort periode pludselig oplever, at døden slår til gang på gang. Jeg tror at alle, der har haft tamrotter i et stykke tid, helt og aldeles forstår dine følelser lige nu.
Jeg oplevede selv for et par år siden en utroligt hård vinter, hvor jeg måtte sige farvel til den ene rotte efter den anden i løbet af et halvt år, så ialt 7 rotter blev reduceret til 3. Da følte jeg mig simpelthen så ødelagt af sorg, at jeg besluttede mig til at jeg ikke duede som rotteejer. Mine nerver var ødelagt, min livsglæde totalt forsvundet... og hver gang én af de sidste rotter fnøs en smule, kløede sig eller bare sov lidt dybt - så fik jeg en kæmpe knude i brystet af rædsel, for jeg var sikker på at jeg nu igen skulle igennem turen med resultatløse dyrlægebehandlinger, konstant stress - og til sidst aflivning og tonstung sorg.
Nogle kommer aldrig igennem den hårde periode, men er nødt til enten at stoppe helt med at holde rotter - eller ihvertfald holde en længere pause. For mig gik det anderledes - fordi jeg pludselig hørte om en parring, som af én eller anden grund bare føltes rigtig for mig... så til trods for min beslutning om at stoppe med rotter, reserverede jeg alligevel to unger fra dét kuld. Da de endelig var gamle nok til at komme hjem til mig, gled min beslutning om at stoppe med rottehold lige så stille ind i glemselen... fordi små rotteunger simpelthen er SÅ umådeligt livsbekræftende, at de lærer én den vigtigste lektie om døden - nemlig, at uanset hvor rædselsfuld, uretfærdig og ødelæggende den føles, når den rammer én... så ER livet nu engang det stærkeste.
Det er bare en MEGET svær lektie at huske, mens man står lige midt i sorgen.
Hvis dine drenge tit falder ned, kan du måske overveje at beskytte de sidste af dem imod faldulykker ved at sætte "sikkerhedsnet" op i buret? I de første mange år, jeg havde rotter, var jeg også jævnligt ude for at én af dem faldt ned og slog sig... så for 3 - 4 år siden begyndte jeg at sætte hængekøjer ind på en måde, så det er ligegyldigt, hvor og hvor højt de falder ned fra - så falder de ikke længere end højest 5 - 10 cm, før de lander i den næste hængekøje, som så netop fungerer som et sikkerhedsnet.
Siden da har jeg STADIG jævnligt set én af dem dumpe ned fra en hylde... men ingen af dem har slået sig, fordi de er landet i en blød køje i stedet for at dumpe hele vejen ned mod bunden af buret.
Sådan hér sidder mine køjer - og de forhindrer MEGET effektivt, at der kan ske ulykker ved fald. Siden de blev sat op, har jeg ikke én eneste gang haft en rotte, der har haltet rundt på grund af en faldskade.
Jeg oplevede selv for et par år siden en utroligt hård vinter, hvor jeg måtte sige farvel til den ene rotte efter den anden i løbet af et halvt år, så ialt 7 rotter blev reduceret til 3. Da følte jeg mig simpelthen så ødelagt af sorg, at jeg besluttede mig til at jeg ikke duede som rotteejer. Mine nerver var ødelagt, min livsglæde totalt forsvundet... og hver gang én af de sidste rotter fnøs en smule, kløede sig eller bare sov lidt dybt - så fik jeg en kæmpe knude i brystet af rædsel, for jeg var sikker på at jeg nu igen skulle igennem turen med resultatløse dyrlægebehandlinger, konstant stress - og til sidst aflivning og tonstung sorg.
Nogle kommer aldrig igennem den hårde periode, men er nødt til enten at stoppe helt med at holde rotter - eller ihvertfald holde en længere pause. For mig gik det anderledes - fordi jeg pludselig hørte om en parring, som af én eller anden grund bare føltes rigtig for mig... så til trods for min beslutning om at stoppe med rotter, reserverede jeg alligevel to unger fra dét kuld. Da de endelig var gamle nok til at komme hjem til mig, gled min beslutning om at stoppe med rottehold lige så stille ind i glemselen... fordi små rotteunger simpelthen er SÅ umådeligt livsbekræftende, at de lærer én den vigtigste lektie om døden - nemlig, at uanset hvor rædselsfuld, uretfærdig og ødelæggende den føles, når den rammer én... så ER livet nu engang det stærkeste.
Det er bare en MEGET svær lektie at huske, mens man står lige midt i sorgen.
Hvis dine drenge tit falder ned, kan du måske overveje at beskytte de sidste af dem imod faldulykker ved at sætte "sikkerhedsnet" op i buret? I de første mange år, jeg havde rotter, var jeg også jævnligt ude for at én af dem faldt ned og slog sig... så for 3 - 4 år siden begyndte jeg at sætte hængekøjer ind på en måde, så det er ligegyldigt, hvor og hvor højt de falder ned fra - så falder de ikke længere end højest 5 - 10 cm, før de lander i den næste hængekøje, som så netop fungerer som et sikkerhedsnet.
Siden da har jeg STADIG jævnligt set én af dem dumpe ned fra en hylde... men ingen af dem har slået sig, fordi de er landet i en blød køje i stedet for at dumpe hele vejen ned mod bunden af buret.
Sådan hér sidder mine køjer - og de forhindrer MEGET effektivt, at der kan ske ulykker ved fald. Siden de blev sat op, har jeg ikke én eneste gang haft en rotte, der har haltet rundt på grund af en faldskade.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin