Livmoderbetændelse / kræft
Redaktør: Lylle My
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Livmoderbetændelse / kræft
Jeg er desværre i den uheldige situation, at min ene pige bløder fra livmoderen af - Eller rettere: Det gjorde hun! Hun blev nemlig opereret i sidste uge, hvor dyrlægen fjernede livmoderen, som også var større end normalt. Så lige nu går jeg og håber, at alt vil blive godt igen, da hun er min lille dronning, og tilmed alfa blandt pigerne. Indvendigt er hun syet, og selve såret er limet, så altså ingen sting at gnave op... Og heller ingen sting der skal fjernes - Heldigvis.
Mit problem er dog, at jeg synes hun stadig bløder en anelse - Om end meget minimalt! På dyrlægen kan jeg forstå, at dette ikke er helt unormalt, men at det omvendt ikke skal stå på alt for længe. Så jeg håber selvfl. at det går over.
Men mit spørgsmål er egentlig: Hvad gør i andre, når i står i samme situation? Pigen er 1 år og 7 mdr gammel - Altså ikke nogen helt ung pige - Men heller ikke old-gammel. Og jeg valgte operationen, da hun tilmed er en både stærk og frisk pige! Omvendt var jeg rigtig meget i tvivl, om det nu også var den rigtige beslutning, lige efter hun var blevet opereret, idet hun var mega meget omtåget, og syntes tilmed at have smerter. Dette dog til trods for at hun havde fået gas-narkose og smertestillende både under og efter operationen. I dag synes hun dog at have det godt igen, og helt at være sit gode gamle jeg. Men hvad er mest humant? At operere, eller at aflive? Ser man kun med pengepungen, så er der ingen tvivl: Aflivning... Men det er altså ikke den der skal bestemme!!!! Og ja, jeg ved godt, at der aldrig findes ET rigtig svar... Men hvilke erfaringer har i andre, når i står i samme situation?
Erling
Mit problem er dog, at jeg synes hun stadig bløder en anelse - Om end meget minimalt! På dyrlægen kan jeg forstå, at dette ikke er helt unormalt, men at det omvendt ikke skal stå på alt for længe. Så jeg håber selvfl. at det går over.
Men mit spørgsmål er egentlig: Hvad gør i andre, når i står i samme situation? Pigen er 1 år og 7 mdr gammel - Altså ikke nogen helt ung pige - Men heller ikke old-gammel. Og jeg valgte operationen, da hun tilmed er en både stærk og frisk pige! Omvendt var jeg rigtig meget i tvivl, om det nu også var den rigtige beslutning, lige efter hun var blevet opereret, idet hun var mega meget omtåget, og syntes tilmed at have smerter. Dette dog til trods for at hun havde fået gas-narkose og smertestillende både under og efter operationen. I dag synes hun dog at have det godt igen, og helt at være sit gode gamle jeg. Men hvad er mest humant? At operere, eller at aflive? Ser man kun med pengepungen, så er der ingen tvivl: Aflivning... Men det er altså ikke den der skal bestemme!!!! Og ja, jeg ved godt, at der aldrig findes ET rigtig svar... Men hvilke erfaringer har i andre, når i står i samme situation?
Erling
-
- Rotteforum afhængig
- Indlæg: 3533
- Tilmeldt: ons feb 11, 2009 12:31 am
- Geografisk sted: Odense
- Kontakt:
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Altså jeg havde nok valgt at give fred da bedøvelse er hård på ældre rotter så vil helst ikke sende nogen rotter der er meget mere end 1 år igennem en operation. Men det er jo en smags sag og så kommer det også meget an på den pågældende rottes helbred er den rask nok til at overleve det. Det sidste er så har dyrlægen før opereret på rotter hvilket også betyder noget i min verden da mange dyrlæger ikke har den store forstand på rotter.
Hilsen Sanne.
Tøserne: Ima, Tatia, Sara, Katrine, Rain, Alma, Jupiter og Mercury.
Tøserne: Ima, Tatia, Sara, Katrine, Rain, Alma, Jupiter og Mercury.
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Hvis dyrlægen er dygtig, og ikke mindst har erfaring med rotter, så ville jeg ikke have de store betænkeligheder ved at få en ældre rotte opereret - hvis den vel at mærke er sund og frisk af sin alder, og operationen har en god mulighed for at hjælpe den med at slippe af med et grimt problem. Man må veje for og imod i hvert enkelt tilfælde.
Den ældste rotte, jeg selv har fået opereret, var Wildhelm, der som en gammel svend på 2½ år fik en kæmpestor svulst i maven. Den blev fjernet, og dyrlægen viste mig svulsten bagefter - den fyldte det meste af hans håndflade, men var godartet.
Wildhelm blev fuldstændig sund og rask efter operationen, og dén aggressive opførsel, han havde vist igennem et godt stykke tid, forsvandt som dug for solen. I stedet blev han en kærlig og venlig selskabspapegøje, der ikke vidste noget bedre end at blive nusset i nakken, mens han fik sig en lur på min mave.
Han døde desværre pludseligt af et hjertestop kun en måned senere, men for mig (og sikkert også for ham) havde det virkelig været operationen værd, at han LIGE fik den sidste måned, hvor han var smertefri, glad og legesyg som en rotteunge. Han var sund, rask og tilfreds med livet lige indtil dét øjeblik, hvor han gled ned fra den nederste hængekøje og udåndede i min hånd.
Den ældste rotte, jeg selv har fået opereret, var Wildhelm, der som en gammel svend på 2½ år fik en kæmpestor svulst i maven. Den blev fjernet, og dyrlægen viste mig svulsten bagefter - den fyldte det meste af hans håndflade, men var godartet.
Wildhelm blev fuldstændig sund og rask efter operationen, og dén aggressive opførsel, han havde vist igennem et godt stykke tid, forsvandt som dug for solen. I stedet blev han en kærlig og venlig selskabspapegøje, der ikke vidste noget bedre end at blive nusset i nakken, mens han fik sig en lur på min mave.
Han døde desværre pludseligt af et hjertestop kun en måned senere, men for mig (og sikkert også for ham) havde det virkelig været operationen værd, at han LIGE fik den sidste måned, hvor han var smertefri, glad og legesyg som en rotteunge. Han var sund, rask og tilfreds med livet lige indtil dét øjeblik, hvor han gled ned fra den nederste hængekøje og udåndede i min hånd.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Tak for svaret Yui. Det er stort set også det jeg er kommet frem til. Men eftersom hun var, og stadig er en stærk og frisk pige, så valgte jeg at give hende chancen. Men næste gang - Om end jeg håber, der aldrig kommer en næste gang - Så vælger jeg nok at give pigen fred i stedet.
Den pågældende dyrlæge har tidligere opereret en rotte for mig (faktisk to stk) for fjernelse af mælkekirtelknude. Så helt uerfaren er dyrlægen ikke - Om end det ikke er hverdagskost at skulle operere på en rotte. Og ang. mælkekirtelknuder, så er jeg i dag af den opfattelse, at operation heller ikke er det rigtige i disse situationer. Den ene gik fint - Men fik blot endnu en knude kort tid efter. Og den anden døde pga blodmangel efter operationen. I dag lader jeg dem leve med knuderne, til de er til gene for dem - Hvilket ofte faktisk er ret lang tid. Så jeg er næsten kommet til den konklusion; at operationer er mulige - Men ofte ikke den rigtige beslutning. Men vil omvendt også gerne vide, om det er det samme i andre er kommet frem til? Der kan jo være situationer, hvor operation er det rigtige - Jeg tror bare, det er forbavsende få gange, hvor det vil være det rigtige?
Erling
Den pågældende dyrlæge har tidligere opereret en rotte for mig (faktisk to stk) for fjernelse af mælkekirtelknude. Så helt uerfaren er dyrlægen ikke - Om end det ikke er hverdagskost at skulle operere på en rotte. Og ang. mælkekirtelknuder, så er jeg i dag af den opfattelse, at operation heller ikke er det rigtige i disse situationer. Den ene gik fint - Men fik blot endnu en knude kort tid efter. Og den anden døde pga blodmangel efter operationen. I dag lader jeg dem leve med knuderne, til de er til gene for dem - Hvilket ofte faktisk er ret lang tid. Så jeg er næsten kommet til den konklusion; at operationer er mulige - Men ofte ikke den rigtige beslutning. Men vil omvendt også gerne vide, om det er det samme i andre er kommet frem til? Der kan jo være situationer, hvor operation er det rigtige - Jeg tror bare, det er forbavsende få gange, hvor det vil være det rigtige?
Erling
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 175
- Tilmeldt: fre dec 16, 2016 3:01 pm
- Geografisk sted: Odense
- Kontakt:
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Lige den specifikke situation har jeg ingen erfaring med, men hvad angår spørgsmålet om operation vs. aflivning så ville det for mig være et spørgsmål om at bedømme den enkelte rotte og så selvfølgelig adgang til en dygtig dyrlæge. En rotte der ellers er frisk og stærk ville jeg ikke have nogen betænkeligheder ved at lade operere af en kompetent dyrlæge. De er heldigvis nået et godt stykke længere i forhold til bedøvelse i forhold til for bare 5 år siden. En rotte der allerede inden skaden/sygdommen var begyndt at vise alderdomstegn ville jeg til gengæld nok kraftigt overveje at aflive. Ligeledes hvis jeg ikke havde adgang til en dyrlæge vis kompetenser jeg kunne stole på.
God bedring med din dronning.
God bedring med din dronning.
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Vil gerne lige takke for jeres indlæg - Det er altid dejligt med forskellige synspunkter og erfaringer.
Heldigvis var og er min lille dronning jo en ret stærk og frisk pige. Ellers ville jeg slet ikke have taget denne chance - For en operation er trods alt altid forbundet med en vis risiko (er det faktisk også for os, når vi bliver opereret...). Operationen gik jo fint. Men at se hende i den tilstand hun var i, lige da hun kom hjem, kunne jeg ikke li. Det er nok aldrig rart at se en omtåget rotte, for det er jo ikke sådan vi kender dem. Men trods at hun var omtåget, var det første hun gjorde efter at være opereret, at begynde at prøve på at spise de godbidder hun havde fået med hen til dyrlægen. Den første nat havde jeg tændt en varmeblæser, så jeg var sikker på der ikke var nogen nattekulde til at køle hende ned. Og næste dag havde hun det også betydeligt bedre. Og om aftenen lignede hun igen helt sig selv - Om end lidt mere forsigtig end normalt, for hun var jo blevet syet indvendigt. Og syninger strammer jo altid lidt. Hun har haft nogle dage i sygebur, da jeg altid er ret forsigtig, for vi ved jo hvor hårde de kan være overfor hinanden. Lige nu ligger de dog alle og putter sammen igen i en STOR bunke! Og der er ingen tvivl om, at hun er GLAD igen! Og det er de andre jo nok egentlig også, da de har fået deres gode leder tilbage - For hun er nemlig en god alfa! Så kan kun tiden vise, hvordan det vil gå efterfølgende. Men hun er generelt en ret stærk pige! Og så tilmed en god og rolig alfa. Så hun betyder en del for mig og for de andre, hvorfor jeg også var indstillet på en operation fra starten. Men derfor er det nu altid rart lige at få vendt med nogle andre der har god erfaring med totterne, hvad i normalt ville gøre i en tilsvarende situation, selvom det altid vil være en skøns sag.
Erling
Heldigvis var og er min lille dronning jo en ret stærk og frisk pige. Ellers ville jeg slet ikke have taget denne chance - For en operation er trods alt altid forbundet med en vis risiko (er det faktisk også for os, når vi bliver opereret...). Operationen gik jo fint. Men at se hende i den tilstand hun var i, lige da hun kom hjem, kunne jeg ikke li. Det er nok aldrig rart at se en omtåget rotte, for det er jo ikke sådan vi kender dem. Men trods at hun var omtåget, var det første hun gjorde efter at være opereret, at begynde at prøve på at spise de godbidder hun havde fået med hen til dyrlægen. Den første nat havde jeg tændt en varmeblæser, så jeg var sikker på der ikke var nogen nattekulde til at køle hende ned. Og næste dag havde hun det også betydeligt bedre. Og om aftenen lignede hun igen helt sig selv - Om end lidt mere forsigtig end normalt, for hun var jo blevet syet indvendigt. Og syninger strammer jo altid lidt. Hun har haft nogle dage i sygebur, da jeg altid er ret forsigtig, for vi ved jo hvor hårde de kan være overfor hinanden. Lige nu ligger de dog alle og putter sammen igen i en STOR bunke! Og der er ingen tvivl om, at hun er GLAD igen! Og det er de andre jo nok egentlig også, da de har fået deres gode leder tilbage - For hun er nemlig en god alfa! Så kan kun tiden vise, hvordan det vil gå efterfølgende. Men hun er generelt en ret stærk pige! Og så tilmed en god og rolig alfa. Så hun betyder en del for mig og for de andre, hvorfor jeg også var indstillet på en operation fra starten. Men derfor er det nu altid rart lige at få vendt med nogle andre der har god erfaring med totterne, hvad i normalt ville gøre i en tilsvarende situation, selvom det altid vil være en skøns sag.
Erling
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 175
- Tilmeldt: fre dec 16, 2016 3:01 pm
- Geografisk sted: Odense
- Kontakt:
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Hvor er det dejligt at høre at hun har det så godt allerede.
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Tjaeh... Og så godt har hun det altså så heller ikke alligevel...
Var ved dyrlægen med hende i dag, da jeg godt lige ville have hende tjekket. Hun virker glad og fin. Men man skal ALDRIG lade sig narre! Hun bløder nemlig stadig fra underlivet. Så det var ikke kun livmoderen men også skeden! Og skeden kan man ikke fjerne, for så kan hun ikke tisse. Så reelt er vi tilbage ved start - Blot at hun har gennemgået operationen. Og så er vi reelt tilbage ved Yui, som ikke ville have foretaget en sådan operation, ganske som jeg også er kommet frem til efter at have været igennem dette. Det smerter mig dog meget, idet hun er alfa i flokken, og utrolig vellidt blandt de andre (og hos mig)!!! Men eftersom hun er så frisk og glad som hun er, blev dyrlægen og jeg enige om, at hun stadig skal leve! MEN at hun skal aflives så snart det går den anden vej!!!
Og til Yui kan jeg fortælle, at det er Ratatosks Dagmar - Så en pige vi begge kender fra lille af. Hende der som lille var så frisk og frejdig, at hun var ved at stikke af på stationen.
Erling
Var ved dyrlægen med hende i dag, da jeg godt lige ville have hende tjekket. Hun virker glad og fin. Men man skal ALDRIG lade sig narre! Hun bløder nemlig stadig fra underlivet. Så det var ikke kun livmoderen men også skeden! Og skeden kan man ikke fjerne, for så kan hun ikke tisse. Så reelt er vi tilbage ved start - Blot at hun har gennemgået operationen. Og så er vi reelt tilbage ved Yui, som ikke ville have foretaget en sådan operation, ganske som jeg også er kommet frem til efter at have været igennem dette. Det smerter mig dog meget, idet hun er alfa i flokken, og utrolig vellidt blandt de andre (og hos mig)!!! Men eftersom hun er så frisk og glad som hun er, blev dyrlægen og jeg enige om, at hun stadig skal leve! MEN at hun skal aflives så snart det går den anden vej!!!
Og til Yui kan jeg fortælle, at det er Ratatosks Dagmar - Så en pige vi begge kender fra lille af. Hende der som lille var så frisk og frejdig, at hun var ved at stikke af på stationen.
Erling
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Åh nej, og hér troede jeg lige, at det bare var et spørgsmål om at vente i et lille stykke tid, indtil blødningen stoppede - så ville hun være rask igen. Men ja, så må det ihvertfald have været noget mere alvorligt end en livmoderbetændelse, hun har haft. Stakkels lille pige.
Jeg er nu enig med både dig og dyrlægen i, at hvis hun stadig har det godt, så skal hun selvfølgelig have lov at leve, indtil hun begynder at få det dårligt... særlig når hun er alfa, og SPECIELT, når hun er en god og klog alfa. Sådan nogle hænger jo ikke på træerne, og det vil blive et stort tab for både dig og hendes gruppe, når hun engang ikke er der længere.
Men øv, det er SÅ hårdt at skulle gå og holde øje med én af sine allermest elskede rotter for tegn på, hvornår den barske beslutning skal tages. Selvom vi véd, at vi kun har dem til låns i alt for kort tid - så er det lige forfærdeligt hver eneste gang man véd, at nu nærmer tiden sig til det sidste farvel - og at man ikke kan gøre andet end at vente og give rotten al dén kærlighed, man kan, i dens sidste tid.
Årh altså, hvor gør det mig ondt for dig.
Jeg er nu enig med både dig og dyrlægen i, at hvis hun stadig har det godt, så skal hun selvfølgelig have lov at leve, indtil hun begynder at få det dårligt... særlig når hun er alfa, og SPECIELT, når hun er en god og klog alfa. Sådan nogle hænger jo ikke på træerne, og det vil blive et stort tab for både dig og hendes gruppe, når hun engang ikke er der længere.
Men øv, det er SÅ hårdt at skulle gå og holde øje med én af sine allermest elskede rotter for tegn på, hvornår den barske beslutning skal tages. Selvom vi véd, at vi kun har dem til låns i alt for kort tid - så er det lige forfærdeligt hver eneste gang man véd, at nu nærmer tiden sig til det sidste farvel - og at man ikke kan gøre andet end at vente og give rotten al dén kærlighed, man kan, i dens sidste tid.
Årh altså, hvor gør det mig ondt for dig.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Tak for støtten Lille My.
Selvom det ikke helbreder min pige, så er al støtte og mulige forslag og gode råd altid velkomne, for man KAN jo have overset et eller andet, eller "blot" glemt noget. Under alle omstændigheder er det rart, at der er nogen der tænker lidt på os. Jeg har også skrevet lidt med Kristina fra Ratatosk, da hun oprindelig havde moderen til min pige. Og selvom det nok ikke kurerer min pige, kan hendes forslag måske give hende lidt ekstra tid. Hun nævnte nemlig, at det ville være en fordel at give ekstra protein til pigen, så hun bedre kan danne nyt blod, som erstatning for noget af det blod hun jo mister. Det var noget jeg ikke lige havde tænkt på - Men altså nu har taget med. Så selv i dårlige tider, kan man lære nyt.
Lidt sjovt var det dog, da jeg havde min pige med til dyrlægen, idet jeg havde taget en anden pige med som selskab, så hun ikke skulle være alt for bange - Det var jo trods alt den samme transportkasse, som da hun blev opereret. Dyrlægen blev lidt overrasket over at hun "allerede" var så frisk efter operationen, at hun gik sammen med de andre igen, og at de kom så godt ud af det sammen. Ligeledes var hun overrasket over hvor livlig og fint hun havde det - Omstændighederne taget i betragtning. Ud fra det dyrlægen så, ville hun nemlig forvente, at hun var døden nær... Men i stedet så hun en livlig og glad rottepige! Man skal så bare huske, hvor gode rotterne er til at skjule det, hvis de har det dårligt... Så ofte ser vi jo først, når det er helt galt! Men endnu er hun ikke helt derude.
Lidt glæde gav det mig så også da de var ude i dag, hvor jeg så, hun satte en af de unge piger på plads. Den unge pige ved godt hvem der er alfa. Men med hendes gavtyve-gemyt, så skulle hun da lige provokere... Hun kan nemlig bare ikke lade være. Sjovt var det, at selvom det ikke var en fuldt synlig provokation for os mennesker, så så jeg det også og tænkte: Gad vide om Dagmar vil tillade det? Og nej, det ville hun så ikke tillade, selvom hun godt kunne have gjort det, idet det var så relativ lille en provokation den unge pige gjorde. Og efter at have sat den unge pige på plads, lod hun så den unge pige groome sig - Man er jo trods alt stadig gode venner! Og det er så en af de ting jeg godt kan li ved hende og de andre: De groomer hinanden, og man kan se, at det er gensidig nydelse hos dem alle, når de bliver groomet. Nogle gange misunder jeg dem så for det. For det ser jo så dejligt ud, når de nusser hinanden på denne måde. Alt dette skal man nemlig også huske på: Alle de mange gode stunder de har, og vi deler med dem. At de så lever alt for kort... Ja det er måske os der lever alt for længe i stedet? Set med deres øjne.
Erling
Selvom det ikke helbreder min pige, så er al støtte og mulige forslag og gode råd altid velkomne, for man KAN jo have overset et eller andet, eller "blot" glemt noget. Under alle omstændigheder er det rart, at der er nogen der tænker lidt på os. Jeg har også skrevet lidt med Kristina fra Ratatosk, da hun oprindelig havde moderen til min pige. Og selvom det nok ikke kurerer min pige, kan hendes forslag måske give hende lidt ekstra tid. Hun nævnte nemlig, at det ville være en fordel at give ekstra protein til pigen, så hun bedre kan danne nyt blod, som erstatning for noget af det blod hun jo mister. Det var noget jeg ikke lige havde tænkt på - Men altså nu har taget med. Så selv i dårlige tider, kan man lære nyt.
Lidt sjovt var det dog, da jeg havde min pige med til dyrlægen, idet jeg havde taget en anden pige med som selskab, så hun ikke skulle være alt for bange - Det var jo trods alt den samme transportkasse, som da hun blev opereret. Dyrlægen blev lidt overrasket over at hun "allerede" var så frisk efter operationen, at hun gik sammen med de andre igen, og at de kom så godt ud af det sammen. Ligeledes var hun overrasket over hvor livlig og fint hun havde det - Omstændighederne taget i betragtning. Ud fra det dyrlægen så, ville hun nemlig forvente, at hun var døden nær... Men i stedet så hun en livlig og glad rottepige! Man skal så bare huske, hvor gode rotterne er til at skjule det, hvis de har det dårligt... Så ofte ser vi jo først, når det er helt galt! Men endnu er hun ikke helt derude.
Lidt glæde gav det mig så også da de var ude i dag, hvor jeg så, hun satte en af de unge piger på plads. Den unge pige ved godt hvem der er alfa. Men med hendes gavtyve-gemyt, så skulle hun da lige provokere... Hun kan nemlig bare ikke lade være. Sjovt var det, at selvom det ikke var en fuldt synlig provokation for os mennesker, så så jeg det også og tænkte: Gad vide om Dagmar vil tillade det? Og nej, det ville hun så ikke tillade, selvom hun godt kunne have gjort det, idet det var så relativ lille en provokation den unge pige gjorde. Og efter at have sat den unge pige på plads, lod hun så den unge pige groome sig - Man er jo trods alt stadig gode venner! Og det er så en af de ting jeg godt kan li ved hende og de andre: De groomer hinanden, og man kan se, at det er gensidig nydelse hos dem alle, når de bliver groomet. Nogle gange misunder jeg dem så for det. For det ser jo så dejligt ud, når de nusser hinanden på denne måde. Alt dette skal man nemlig også huske på: Alle de mange gode stunder de har, og vi deler med dem. At de så lever alt for kort... Ja det er måske os der lever alt for længe i stedet? Set med deres øjne.
Erling
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Det var et rigtig godt råd du fik, dét med ekstra protein til hende. Det er jeg helt sikker på vil give hende flere kræfter. Hvis hun kan li' lever, vil dét måske også være godt at få en lille smule af, for lever indeholder jo en masse jern, så hun kan danne nyt blod som erstatning for dét, hun mister.
En anden ting, du måske kunne overveje, kan være at smutte ind i en helsekostforretning og købe noget mælkebøtte-te, og så give pigerne dét en gang om dagen. Det har en god effekt ved blodmangel, og har også en vis effekt på betændelsestilstande i kroppen. Samtidig indeholder det en stor mængde vitaminer og mineraler, og er kendt for at kunne give immunforsvaret et tiltrængt boost. (og så smager det endda rigtig godt - specielt med en anelse honning i. Jeg blander altid en god del i min egen hjemmelavede sundheds-te)
..og det vil ikke gøre spor, at de andre piger i gruppen OGSÅ drikker af det. Det kan ikke overdoseres, og har kun én eneste lidt uheldig bivirkning: Det virker temmelig vanddrivende (så husk, at de også skal have adgang til rent vand samtidig)... Det er ikke HELT uden grund, at det franske ord for mælkebøtte er pissenlit, som betyder "tis i seng".
En anden ting, du måske kunne overveje, kan være at smutte ind i en helsekostforretning og købe noget mælkebøtte-te, og så give pigerne dét en gang om dagen. Det har en god effekt ved blodmangel, og har også en vis effekt på betændelsestilstande i kroppen. Samtidig indeholder det en stor mængde vitaminer og mineraler, og er kendt for at kunne give immunforsvaret et tiltrængt boost. (og så smager det endda rigtig godt - specielt med en anelse honning i. Jeg blander altid en god del i min egen hjemmelavede sundheds-te)
..og det vil ikke gøre spor, at de andre piger i gruppen OGSÅ drikker af det. Det kan ikke overdoseres, og har kun én eneste lidt uheldig bivirkning: Det virker temmelig vanddrivende (så husk, at de også skal have adgang til rent vand samtidig)... Det er ikke HELT uden grund, at det franske ord for mælkebøtte er pissenlit, som betyder "tis i seng".
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Tak Lille My, det med mælkebøttete vil jeg da straks prøve. De ELSKER jo heldigvis kamillete, så vil tro det samme gælder for mælkebøttete. Og ja, det vil de allesammen helt sikkert sætte ris på at få en gang imellem. Og ja, te kommer vi alle til at tisse mere af - Også os, når vi drikker meget te.
De har aldrig fået lever, så jeg ved ikke hvad hun vil sige til det? Men normalt er de jo RET nysgerrige, og skal gerne smage på ALT! Skal det være rå lever, eller skal det være kogt eller stegt? Jeg kender det nemlig mest som stegt lever, hvilket jeg ikke tror vil være det bedste for hende. Og ja, ALLE råd er velkomne! Der er altid noget nyt, noget man ikke lige vidste eller havde tænkt på.
Erling
De har aldrig fået lever, så jeg ved ikke hvad hun vil sige til det? Men normalt er de jo RET nysgerrige, og skal gerne smage på ALT! Skal det være rå lever, eller skal det være kogt eller stegt? Jeg kender det nemlig mest som stegt lever, hvilket jeg ikke tror vil være det bedste for hende. Og ja, ALLE råd er velkomne! Der er altid noget nyt, noget man ikke lige vidste eller havde tænkt på.
Erling
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 155
- Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
- Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Ang. forslaget om mælkebøtte - Som så ofte bliver solgt under det mere dyrt klingende navn: Løvetand... Efter at have kigget lidt rundt omkring i butikkerne, og ikke kunnet finde noget, medmindre det skulle bestilles hjem, har jeg fundet, at Brændenælde også skulle hjælpe til dannelsen af blod, da den indeholder både jern og vitamin C - Vitamin C er nødvendig for at få den bedste optagelse af jern. Og modsat mælkebøtte/Løvetand, så kan man købe brændenælde nærmest i kilovis! Så det vil jeg da prøve, da jeg allerede har tørret brændenælde, og selv synes det smager rimelig godt som te.
Erling.
Erling.
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Jeg ville nok selv koge leveren, dels fordi den i rå tilstand jo ER temmelig smattet og klistret, og hurtigt vil kunne få buret til at stinke - og dels, fordi hvis det viser sig, at hun kan lide det, så kan man kan skære den i små mundrette stykker, som kan fryses ned og tages op efter behov. Det kan med fordel varieres med almindeligt kød - lever ER jo ekstremt sundt og har et meget højt protein- og jernindhold, men indeholder også en hel del kolesterol, så ALT for meget lever vil nok hurtigt blive for meget af det gode.
..og ja, AL te virker vist vanddrivende - men mælkebøtte er godtnok kendt for at være "kongen". I forsøg har den vist sig at være lige så effektiv som dé vanddrivende piller, man kan få hos lægen. Den eneste forskel er, at den ikke - som pillerne gør - trækker kalium ud af kroppen, så man skal have et ekstra tilskud af dét for at undgå kaliummangel. Naturen har nemlig sørget for, at mælkebøtten i sig selv er yderst kaliumholdig. (SMAAAAART, ikk'?)
Samtidig har den vist sig (selvfølgelig i rotteforsøg) at kunne hæmme væksten af kræftknuder en smule, og vanskeliggøre spredningen af kræft i kroppen... selvfølgelig ikke så meget, at den på nogen måde vil kunne helbrede kræft - men den kan være en lille støtte, så patienten føler sig frisk i lidt længere tid.
Du kan fint lave en te, der er en blanding af BÅDE mælkebøtte og kamille - dé to urter fungerer rigtig godt sammen. Brændenælde er forøvrigt også MEGET rig på jern, så du kan med fordel blande en lille smule brændenælde-te i også... og evt. kan du smide en god sjat rødkløverblomst-te i samtidig. Rødkløveren er en rigtig god "kvindeurt", som er kendt for at kunne stabilisere hormonerne efter overgangsalderen. (ville nok være en fordel, nu hvor hun har fået fjernet livmoderen)... og så giver det en rigtig lækker smag i teen - jeg bruger selv masser af kløverblomst i min egen te, netop på grund af smagen.
Du kan jo prøve dig frem med blandingsforholdet imellem de forskellige ting, indtil du finder dét, der smager allerbedst for dig. Hvis DU kan li' det, vil rotterne temmelig sikkert også kunne. (specielt hvis de ser, at du selv drikker det med alle tegn på nydelse.)
EDIT: Nå, nu opdagede jeg lige at du selv har fundet ud af, at brændenælde OGSÅ er en rigtig god te-urt ved blodmangel. ALLE tiders. Hvis den er nemmere for dig at få fat i, så begynd da endelig at lave en lækker te af den. Så har du jo også en undskyldning for SELV at drikke noget mere af det.
..og ja, AL te virker vist vanddrivende - men mælkebøtte er godtnok kendt for at være "kongen". I forsøg har den vist sig at være lige så effektiv som dé vanddrivende piller, man kan få hos lægen. Den eneste forskel er, at den ikke - som pillerne gør - trækker kalium ud af kroppen, så man skal have et ekstra tilskud af dét for at undgå kaliummangel. Naturen har nemlig sørget for, at mælkebøtten i sig selv er yderst kaliumholdig. (SMAAAAART, ikk'?)
Samtidig har den vist sig (selvfølgelig i rotteforsøg) at kunne hæmme væksten af kræftknuder en smule, og vanskeliggøre spredningen af kræft i kroppen... selvfølgelig ikke så meget, at den på nogen måde vil kunne helbrede kræft - men den kan være en lille støtte, så patienten føler sig frisk i lidt længere tid.
Du kan fint lave en te, der er en blanding af BÅDE mælkebøtte og kamille - dé to urter fungerer rigtig godt sammen. Brændenælde er forøvrigt også MEGET rig på jern, så du kan med fordel blande en lille smule brændenælde-te i også... og evt. kan du smide en god sjat rødkløverblomst-te i samtidig. Rødkløveren er en rigtig god "kvindeurt", som er kendt for at kunne stabilisere hormonerne efter overgangsalderen. (ville nok være en fordel, nu hvor hun har fået fjernet livmoderen)... og så giver det en rigtig lækker smag i teen - jeg bruger selv masser af kløverblomst i min egen te, netop på grund af smagen.
Du kan jo prøve dig frem med blandingsforholdet imellem de forskellige ting, indtil du finder dét, der smager allerbedst for dig. Hvis DU kan li' det, vil rotterne temmelig sikkert også kunne. (specielt hvis de ser, at du selv drikker det med alle tegn på nydelse.)
EDIT: Nå, nu opdagede jeg lige at du selv har fundet ud af, at brændenælde OGSÅ er en rigtig god te-urt ved blodmangel. ALLE tiders. Hvis den er nemmere for dig at få fat i, så begynd da endelig at lave en lækker te af den. Så har du jo også en undskyldning for SELV at drikke noget mere af det.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 175
- Tilmeldt: fre dec 16, 2016 3:01 pm
- Geografisk sted: Odense
- Kontakt:
Re: Livmoderbetændelse / kræft
Øv, det er jeg da ked af at høre at det ikke gik alligevel. Hun lyder ellers som en helt speciel pige og en fantastisk alfa. Krydser fingre for at hun forbliver glad og frisk så længe som overhovedet muligt når nu hun ikke kunne blive helt rask. I sådanne situationer sidder jeg altid og ønsker at jeg kunne trylle. Man bliver jo så forelskede i de små kræ at det næsten ikke er til at bære når de bliver dårlige.