Stresset?

Er din tamrotte begyndt at nyse? Kommer der mislyde når den trækker vejret? Har den pludselig fået en knude? Desværre hænder det, at vores små venner bliver syge, og så er der hjælp at hente her...

Redaktør: Lylle My

Besvar
HelleGR
DTF Forum Medlem
Indlæg: 37
Tilmeldt: søn feb 20, 2011 6:29 pm
Geografisk sted: Svendborg

Stresset?

Indlæg af HelleGR » fre jul 22, 2011 6:05 pm

Hej alle tottefolk :)!

Jeg har 2 skønne tøser på 3 måneder her hjemme, de har begge en meget markant personlighed !
-Min ene pige Bodil har uendeligt meget kruft i røven og der er fart over feltet konstant, hvilket er skønt, for det betyder jo at hun trives :D
-Min anden piger hedder mormor, hun er derimod stille meget af tiden og MEGET nervøs, nyser man flyver hun af sted ( af går det så stærk at hun ikke selv ved hvor hun springer hen, og så lander hun på gulvet !) Men det der bekymre mig er at hun er begyndt a og til at bide i tremmerne, det ser ikke ud om om at det er kedsomhed, men ligner mere et tegn på stress? - Det skal også siges at mormor på det sidste har fået men masse sår, som kommer af at Bodil tryner hende!

- Er der noget jeg kan gøre for at få mormor til at stoppe med at bide i tremmerne eller bare få hende til at slappe mere af? - eller har andre prøvet det samme?
Helle :)

HelleGR
DTF Forum Medlem
Indlæg: 37
Tilmeldt: søn feb 20, 2011 6:29 pm
Geografisk sted: Svendborg

Indlæg af HelleGR » fre jul 22, 2011 6:09 pm

* Beklager de små stavefejl, det gik lidt stærkt med at skrive teksten :lol:
Helle :)

Ashica
DTF Forum Medlem
Indlæg: 17
Tilmeldt: fre jul 11, 2014 1:37 am
Geografisk sted: Næstved

Indlæg af Ashica » tirs jul 22, 2014 2:33 am

Nu er jeg godt meget ny i det med rotter.
Men hvis den ene tryner den anden så voldsomt, at der kommer sår - ville jeg skille dem ad. Og muligvis sammenføre den nervøse med en unge (for selskabs skyld), når den havde haft tid til at komme sig (eventuel behandling af sår - hvis alvorlige).

Håber på der kommer svar fra nogle mere erfarne :)

Ps. man kan redigere sin tekst for fejl ;)
Førstegangs rotteejer med et hjerte af guld :)

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » tirs jul 22, 2014 8:33 am

Hvis der er mange sår på den ene eller flere af ens rotter, så er mit første forslag altid at man skal tage til dyrlægen.
Som regel er det skab, hvilket giver så gevaldig en kløe at det kan få rotterne til fx at virke ekstra irritable eller ekstra bange for at blive rørt ved.
Der er også andre ting der kan give sår, fx allergi eller proteinforgiftning, som kommer hvis man fx giver alt for meget kattemad.
Men når rotter bider hinanden så skriger de op, og som regel er sårene pænt store og dybe, så man er sjældent i tvivl om om dyrene skal skilles ad, fordi man faktisk frygter lidt for den der bliver bids liv. Heldigvis sker der kun virkelig sjældent, med mindre man sætter fremmede voksne rotter sammen.
Senest rettet af erfort tirs jul 22, 2014 1:26 pm, rettet i alt 1 gang.
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

Brugeravatar
Lord Crimson
Rotternes Herre
Indlæg: 1001
Tilmeldt: søn feb 13, 2011 10:14 pm
Geografisk sted: Odense C
Kontakt:

Indlæg af Lord Crimson » tirs jul 22, 2014 8:46 am

Er du sikker på at de små sår kommer af at den ene "tryner" den anden?..

For det første kunne det godt lyde som skab, hvilket godt kan komme hvis hun er stresset.

For det andet så skal der helst ikke komme sår når de leger eller slås.. Uanset hvor voldsom kampen/legen er kommer der meget sjældent sår, medmindre den anden bider.. Når en tamrotte bider er det et typisk tegn på aggression.

Hvis jeg var dig ville jeg måske gå til dyrelægen, og få af/bekræftet om det er skab. Skab er nemt at behandle, men husk at hvis det er skab skal begge rotter behandles, selvom den anden ikke viser symptomer på det. Hvis det ikke er skab, er det en helt anden snak, for så kan du stå med aggressiv rotte. Personligt tror nu ikke at hun er aggressiv men det er svært at sige når jeg ikke har set deres adfærd eller sårene.

Med hensyn til nervøsiteten, så kan du prøve at tage en gammel trøje på der dufter af dig. Det må gerne være en hun må bide huller i. Prøv at putte hende ind under trøjen, så hun kan føle sig tryg hos dig. Så skal hun nok lærer at de pludselige bevægelser og lyde ikke er så farlige endda. Det kan godt tage lidt tid før hun vænner sig til det, men det skal nok komme.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » tirs jul 22, 2014 3:01 pm

Ligesom erfort og Lord Crimson ville jeg også mene, at skab er en langt mere sandsynlig grund til sårene end dét, at hun bliver "trynet" af Bolid - specielt med tanke på. at de kun er 3 mdr gamle... Det er meget sjældent, at en så ung rotte viser sig at være aggressiv.
Viser sårene sig hovedsageligt i ansigt, nakke, hals og i det hele taget på rottens forkrop? Dét er nemlig et ret typisk tegn på, at det kan være skab. Sår efter skab er mange, men ret små og overfladiske - heler hurtigt, men bliver straks afløst af nye småsår. Sår efter bid er typisk aflange og ret dybe.
Skab klør ad h... til, og er er møgirriterende, både for rotterne og for rotteejerne, men er heldigvis nemt at kurere. Det kræver bare en tur til dyrlægen for at få en kur. Begge rotter skal have en omgang, da den tilsyneladende raske Bodil ellers hurtigt vil smitte Mormor igen - og så er man jo lige vidt.
Hvis det ER dét, der er problemet - så vil du opdage, at der bliver langt mere fred i buret, når kuren begynder at virke. :)

..og til dét med, at Mormor virker stresset og nervøs: Når man har to rotter, opdeler de tit rangordenen meget skarpt imellem sig, så den ene er den modige og udfarende, mens den anden er stille, forsigtig og nervøs - og egentlig foretrækker at overlade alt det "farlige" til sin modige burkammerat. En tredje rottebaby vil meget tit kunne give den nervøse lille tot lidt mere selvtillid, fordi den så pludselig ikke er nederst i hierakiet længere, og rollerne vil ikke længere være trukket så skarpt op, som når der kun er to i buret. Det virker, som om den tredje rotte har en stabiliserende effekt på hierakiet. Af natur er rotter jo egentlig ikke skabt til at leve i par, men i en gruppe. :wink:

Er det et bestemt sted, hun bider i tremmerne, eller er det overalt? Jeg har nemlig haft held til at vænne en "tremmebider" af med den dårlige vane ved simpelthen at binde pilegrene fast til tremmerne dé steder, hvor rotten ville bide (hvis du har adgang til æble- eller pæregrene, vil dé være endnu bedre). Grenene blev selvfølgelig hurtigt gnavet i stykker, men dét var kun godt og sundt for den lille tots tænder... og de kunne hurtigt skiftes ud, når de var blevet gnavet til savsmuld. :lol:

..og lige til sidst: Du kan hurtigt se, om Bodil er aggressiv overfor Mormor. Hvis hun er, vil Mormor konstant holde sig i den modsatte ende af buret, hvor hun sidder og forsøger at gøre sig usynlig for ikke at få tæv, og knap nok tør komme ned til madskålen eller vandbeholderen.
Hvis de derimod jævnligt omgås hinanden, leger sammen og putter sammen (også, selvom det ikke er hele tiden), så er dét, at Bodil "tryner" Mormor bare et udtryk for, at hun er dén, der ligger højest i hierakiet... Rotter hylder begrebet "Dén, man tugter, elsker man", og selvom det kan se barskt ud for os mennesker, er det simpelthen en del af rotternes normale omgangstone - og deres lidt hårdhændede leg. :wink:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar