For en uge siden tog jeg alle mine fire drenge med til dyrlægen, fordi de (igen!) havde fået et udbrud af skab - og min stakkels Ursus var SÆRDELES hårdt ramt. På 1½ uge siden jeg opdagede det første sår, havde det bredt sig til utallige småsår på hele hans forkrop og hoved, og han kløede sig som en vanvittig.
Dyrlægen gav dem alle en omgang stronghold... og nu hvor de allesammen var derude, bad jeg ham også lige checke deres lunger - bare for en sikkerheds skyld. Der var godtnok ikke noget at høre på nogen af dem, bortset fra at Coffee nøs en lille smule. Men det har han gjort siden sidste vinter, hvor alle mine rotter blev angrebet af en MEGET aggressiv lungebetændelse, der tog livet af tre ud af fem rotter... Der har gudskelov ikke været slim på Coffees lunger siden, men der var kommet lidt arvæv i både næse og lunger, der gav ham en kronisk nysen og mislyd.
Til min store overraskelse kunne dyrlægen høre en lille smule slim på både Ursus' og Coffees lunger, så for at tage det i opløbet kom de begge på en solid baytril/ronaxankur.
Efter et par dage begyndte sårene fra skaben at hele, og nu efter en uge er der kun nogle få rester tilbage på Ursus, der ellers var så hårdt ramt - og de tre af drengene er igen friske som små fisk... men Coffees lunger er kun blevet dårligere. Hvor jeg i starten slet ikke kunne høre noget galt, har han nu nøset mere og mere for hver dag der er gået, og for et par dage siden begyndte han at grynte og ralle en lille smule... og det sidste døgn har han sovet med hovedet hævet en smule for at lette vejrtrækningen. BESTEMT ikke et godt tegn.
Samtidig har han helt frivilligt frasagt sig alfa-posten i gruppen og har overdraget den til Ursus, og har i løbet af de sidste tre - fire dage accepteret at glide fra toppen af hierakiet til bunden. Det er sket i fuldstændig fred og fordragelighed og helt uden uro i gruppen - men det er helt tydeligt at Ursus nu er den store leder, som styrer gruppen med kærlig hånd - og støtter og trøster sin gamle ven så godt, som han nu kan.
Hér i eftermiddags sank mit hjerte så helt ned i maven. Jeg hørte, at Coffee nu er begyndt at udstøde de samme knirke/pivelyde ved vejrtrækningen, som hans bror lavede sidste år, da hans lunger var blevet fuldstændig ødelagte af den ellers overståede betændelse... og samtidig går den stakkels Coffees lunger som en blæsebælg på steroider, uden at han af dén grund ser ud til at få luft nok ned til at give ham energi. Han ser MEGET træt og besværet ud.
Så i morgen må jeg igen have fat i dyrlægen. Jeg har ikke meget håb om at der er noget at gøre, når en uges ekstrastor dosis baytril og ronaxan overhovedet ikke har hjulpet... Jeg har en anelse om at lungerne er færdige. De HAVDE jo taget skade af sidste vinters lungebetændelse, og den nuværende lille betændelse har så åbenbart været mere, end de kunne klare.
Medmindre dyrlægen kan udrette et mirakel - så bliver det den sidste tur, min kære Coffee kommer ud på. Uanset, hvor forfærdeligt det bliver at sige farvel til ham, så VIL jeg ikke risikere at lungerne pludselig giver helt op, så han bliver kvalt langsomt. Det har jeg oplevet et par gange ved en rotte, og jeg ønsker ALDRIG at opleve det igen.
Send min stakkels dejlige dreng alle jeres kærlige tanker - uanset, hvordan turen i morgen vil ende for ham.
