Alderdom..

Er din tamrotte begyndt at nyse? Kommer der mislyde når den trækker vejret? Har den pludselig fået en knude? Desværre hænder det, at vores små venner bliver syge, og så er der hjælp at hente her...

Redaktør: Lylle My

Besvar
Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Alderdom..

Indlæg af Boesen » ons jul 30, 2014 7:45 pm

Hej alle sammen,

Jeg har en han tot på lidt over 2 år og inde for den sidste måneds tid +-, synes jeg, han er begyndt at virke sådan lidt.. Ja.. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal kalde det.

Jeg synes, han går anderledes, men hvordan anderledes ved jeg ikke rigtig.. Han kravler ikke på tremmerne mere, han tager gerne imod en godbid, men spiser den næsten aldrig op mere, og nogle gange tager jeg ham i bare at sidde og stene midt i det hele.
Mht. det med godbidden vil jeg tilføje, at han spiser og drikker, som han plejer. Det ligner bare ikke ham at levne noget af en godbid.

Jeg har aldrig haft en gammel rotte før, så jeg kender ikke rigtig tegnene på alderdom.. Hvad siger I? Er det "typiske" tegn på alderdom, eller skal han et smut forbi dyrlægen til et tjek?

Jeg har gået ham igennem for sår, buler og ømme steder, men jeg synes ikke, han ser forpint ud, og han klager ikke, når jeg trykker på ham diverse steder.

Jeg har det lidt mærkeligt i maven over det, for jeg kan ikke rigtig lide at se ham sådan. Måske gør jeg det værre, end det er, og kører mig selv lidt op i en spids. Jeg er jo godt klar over, at han er en gammel herre efterhånden, men stadig :? Jeg har brug for jeres erfaringer og råd..
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » ons jul 30, 2014 11:26 pm

Hos ældre rotter, specielt hos hanrotter, sker der somme tider et henfald af rygsøjlen, så bagbenene svigter mere og mere, som tiden går. Det giver ikke smerter, men gør at man må indrette buret på en måde, der tager hensyn til dens svage bagben. Hvis han holder sig i bunden af buret, må man lige indrette det, så det bliver hyggeligt og nemt for ham at nå mad og vand og en rar soveplads. Men hvis han stadig kan komme op på de forskellige hylder i buret, er det en rigtig god idé at sørge for at lave "sikkerhedsnet" under alle opholdspladserne i form af ekstra hængekøjer. En gammel dreng med svage ben og ryg kan jo nemt miste balancen og falde ned - men hvis der altid er en hængekøje nedenundertil at fange ham, så risikerer han ikke at komme alvorligt til skade ved et evt. fald.

Alderdom er jo ikke noget, man dør af - dét gør man af dé sygdomme, der følger med alderdommen. Og dét at han ikke viser tegn på smerter er selvfølgelig ingen garanti mod sygdomme. Typiske gammelmandssygdomme som sukkersyge, lever- eller hjerteproblemer og et utal af andre ting viser sig somme tider bare ved en almen utilpashed og træthed.

Hvordan opfører han sig i selskab med de andre? Ligger han bare og ser træt ud hele tiden uden at deltage i leg og hygge, eller kan han stadig have perioder, hvor han liver op og begynder at lege med de andre? Og hvordan opfører de andre sig overfor ham? I en meget kærlig og stabil rotteflok vil burkammeraterne tit blive ekstra beskyttende, kærlige og støttende overfor en gammel og sløj ven - mens de i en lidt mere urolig flok kan finde på at blive hårdhændede overfor den. (i de sidste tilfælde har jeg haft gode erfaringer med at indrette et mindre "fred-og-ro-bur", som den gamle kan komme over i og få fred til at sove ud en gang eller to om dagen, hvor han ikke bliver tvunget til at leve op til de andres energi... Dét kan tit gøre underværker)

Om han har ondt, kan være meget svært at bedømme. Vi véd jo alle, at rotter er gode til at skjule smerter, og jeg synes tit jeg har oplevet, at det i ENDNU højere grad gælder for gamle rotter... Det virker, som om trætheden og den almene svækkelse gør, at de tolererer mere smerte end normalt.
Prøv at kigge på hans øjne. Virker de mere sammenknebne, end de plejer at være? Altså ikke bare trætte, men mere anspændt sammenknebne. (Du kan evt. prøve at sammenligne med fotos, du førhen har taget af ham) Det kan somme tider være det eneste tegn på, at en gammel rotte er begyndt at have ondt ét eller andet sted.

Og under alle omstændigheder vil det være en god idé at holde et vågent øje med hans vægt. Vej ham gerne et par gange om ugen, så du straks opdager det, hvis han begynder at tabe sig. Selvom det ser ud til at han spiser og drikker normalt, kan man jo aldrig vide sig 100% sikker på, hvor meget af maden der rent faktisk ender i hans mave. :|

En gammel og svækket rotte er ligesom et gammelt menneske... som ejer må man holde ekstra øje med dens helbredstilstand, indrette dens omgivelser efter hvad den nu engang kan klare... og give den lidt ekstra pleje og kærlighed i den sidste del af dens liv.
Og i det øjeblik man får mistanke om, at rotten muligvis kan have smerter - eller den begynder at tabe sig - så må man lige tage dyrlægen med på råd. For så KAN det være, at tiden er kommet til at sige farvel og tak for al dén tid og kærlighed, den gamle ven har delt med én. :|
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Indlæg af Boesen » tors jul 31, 2014 10:51 am

Der er absolut ingen kontroverser mellem ham og de to andre drenge. Ham og hans bror (der jo har samme alder, da de er fra samme kuld), har altid ligget og puttet meget sammen - og gør det stadig. På dét punkt er der intet, der har ændret sig.

Jeg kan derimod se en ændring i forholdet imellem ham og min nyest ankomne bølle (han er fra den. 22 maj i år)
De havde nogle kampe og uoverensstemmelser ved sammenføringen, og Tim - som tråden hér handler om - har derefter accepteret ham og behandlet ham pænt, men stadig vist hvem der bestemmer af de to. Dét gør han ikke mere. Han puster sig ikke op, lægger ham ikke ned og brokker sig ikke nær så meget, når den lille kommer og hopper oven på ham. Når dette er sagt, er det ikke sådan, at han ikke har mulighed for at få slappet af og ikke blive forstyrret.

Jeg har lige haft dem med i sommerhus i halvanden uge, og den tur har helt sikker haft en positiv indflydelse på Tim og bettes forhold, da de har skulle være i et bur, der er mindre end det herhjemme, samtidig med det har været på fuldstændig neutral grund. Jeg kan bare ikke finde ud af, om det er en blanding af den tur og hans alder, der nu gør, at han opfører sig, som han gør overfor den mindste, eller om der er noget, der trykker ham.

Jeg syns ikke, hans øjne er anderledes. Han ser bare træt ud og ikke anspændt. Jeg tror, han synes, det er irriterende, at jeg kigger på ham hele tiden *pylret rottemor herovre* Han ligner i hvert fald én, der tænker: "Hold nu op.." i dag. Så jeg prøver at lade vær' med at sidde og stirre og ae ham hele tiden i dag, så han kan få hvilet (helt) ud.

Jeg har bestilt tid hos dyrlægen til i morgen. Jeg vil gerne lige have ham tjekket bare for en sikkerheds skyld. Hellere en gang for meget end en gang for lidt - sådan har jeg det.
Én ting er sikkert; Han skal IKKE lide. Så nu får jeg ham tjekket i morgen, og så må jeg tage den derfra, alt afhængig af hvad dyrlægen siger.

Jeg har lige et spørgsmål mere; Du nævnte, at (særligt) han-rotter kan få et sammenfald i rygsøjlen. Hvordan kan det være, at dét ikke gør ondt på dem?

Tak for dit gode svar, Lylle My! :-)
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » tors jul 31, 2014 1:53 pm

Alle tiders. Det lyder til, at Tim har alle muligheder for at have en god og tryg alderdom sammen med sine kærlige burkammerater. :)
Men hvis du har et ekstra bur, kan du måske alligevel forsøge dig ved lejlighed, om han KUNNE have glæde af at få mulighed for at få sig en lille "morfar" i fred og ro en gang om dagen, uden at blive forstyrret af det bette energibundt. Jeg bruger selv somme tider "fred -og-ro-buret", når jeg har en gammel og træt rotte sammen med mere energiske ungrotter... og første gang, min gamle dreng fik mulighed for at slappe af helt alene i en hængekøje med masser af lækker mad indenfor rækkevidde, uden at de små terrorister kunne forstyrre ham - så sov han faktisk i næsten et døgn i ét stræk. Da han endelig vågnede, gjorde han tegn til at ville ind til de andre, og sikken en forskel der var. Han virkede pludselig meget yngre, fordi han nu var 100% udhvilet. :lol:
Næste dag, da han var ude, gik han direkte over til "sit" bur, kravlede ind i hængekøjen og faldt i søvn. Så lukkede jeg lågen, så han ikke ville blive forstyrret, og efter en times dyb søvn gjorde han igen tegn til at ville ind til de andre. Resten af hans liv nød han i fulde drag LIGE at få en times tid om dagen helt for sig selv. Så fik han ladet sine batterier op til at kunne nyde resten af gruppens selskab - uden at føle sig generet af de ungdommelige fæhoveder. :wink:

Det er specielt store og tunge, ældre hanner, der får et henfald af rygsøjlen med alderen. Hvis jeg har forstået det rigtigt, er det muligvis det samme, som hvis menneskers knogler afkalkes - men helt sikker er jeg ikke. Men dét jeg véd er, at deres rygsøjle kan blive mere og mere "løs" med alderen, så rotten får sværere og sværere ved at styre sine bagben. Hos mennesker ville dét give frygtelige smerter, fordi vi går oprejst - men fordi rotter går på alle fire, og ovenikøbet har så korte ben, vil rotten bare begynde at støtte på maven meget af tiden, i stedet for at bruge de svage bagben. Når rygsøjlen er vandret, bliver den jo ikke trykket sammen af tyngdekraften, som den ville blive hos os mennesker, men kan arbejde frit uden at blive overanstrengt.
Jeg har haft et par drenge, hvoraf den ene fik så alvorligt et henfald af rygsøjlen, at hans ryghvirvler efterhånden gik i zig-zag fra side til side. Han kunne overhovedet ikke styre sine bagben, men var nu et lige så stort livsstykke af dén grund. Når han løb rundt på gulvet og legede med hunden og katten, lod han simpelthen maven glide henover gulvet, mens han løb med forbenene og lavede svømmebevægelser med bagbenene. Han var fuld af energi og livsglæde til det sidste, og viste først tegn på smerte og ubehag to uger, inden han måtte aflives... og dét var faktisk kun, fordi der stødte andre sygdomme til.

Jeg krydser fingre for, at der viser sig ikke at være andet galt med gamle Tim end helt almindelig alderdomssvækkelse. :|
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Indlæg af Boesen » fre aug 01, 2014 4:59 pm

Så har vi været hos dyrlægen i dag, og jeg kunne ikke være mere lettet.

Det viste sig, at det "bare" er alderdommen, der er begyndt at vise sig hos min gamle dreng. Han blev undersøgt fra top til tå, så den pylrede rottemor hér kunne slappe af.
Dyrlægen sagde, at han er et pragteksemplar i hans aldersgruppe, og at han ser og ér en sund, gammel basse. :-)

Jeg fortalte hende om mine ovservationer, og hun konkluderede, at han nok har noget svækkelse/gigt-agtigt i sine led, hvilket er helt normalt pga. hans alder. Jeg fik en recept på noget smertestillende, som han kan få x antal dråber af, så han absolut ingen gener har (hvis det gør ondt på ham)

Så der var ingen grund til bekymring, og jeg kan nu fortsætte, hvor jeg slap, med at nyde min basses og de to andre bamsers selskab <3
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » fre aug 01, 2014 8:39 pm

Åh, hvor var det dejligt at høre. Man bliver sgi altid så paranoid, når éns rotte har rundet de magiske 2 år. Så er det VIRKELIG rart, når dyrlægen kan berolige én med, at man ret sikkert får lov at nyde sin gamle ven et godt stykke tid endnu. :mrgreen:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Indlæg af Boesen » lør aug 02, 2014 12:59 am

Ja det er skønt! <3

Jeg har lige endnu et spørgsmål, som jeg kom til at tænke over tidligere i dag; Kan en rottes vejrtrækning egentligt også ændre sig i takt med alderen?
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » lør aug 02, 2014 11:39 am

Nej, rottens vejrtrækning ændrer sig ikke på grund af alder... men hvis en tidligere lungebetændelse har givet den arvæv på lungerne, kan dét blive forværret når rotten bliver gammel og træt. Så har den jo ikke længere så mange kræfter til fylde lungerne med den nødvendige luft, som den havde da den var yngre og stærkere. Lyttede din dyrlæge også til lungerne? Hvis din gamle dreng har fået svækkede lunger, kan selv den mindste smule slim på lungerne jo gøre det ENDNU sværere for ham at trække vejret helt i bund.

De fleste rotter lever lige så længe og lige så godt, selvom de har lidt arvæv på lungerne. Man er bare lige nødt til at holde et vågent øje med om symptomerne SKULLE begynde at blive forværret i en grad, så rottens livskvalitet ikke længere er god.
Jeg har faktisk prøvet at tage en rimeligt ung rotte til dyrlægen for, hvad jeg troede var en akut lungebetændelse. Det viste sig, at der ingen slim var på lungerne overhovedet - men at de til gengæld var så stive og ubrugelige, at den stakkels dreng kun var i stand til at suge samme mængde luft ned, som en lille mus normalt brugte... og dét kunne ingen dyrlæge i verden rette op på. :(

Men hvis Tim stadig har rimelig energi, og nyder livet... så lad ham endelig få lov at nyde sin alderdom med sine små skavanker. (dét gør vi mennesker jo også, uden at vi af dén grund føler at døden vil være ønskelig)
Hold øje med, om han begynder at vise tegn på vejtrækningsproblemer... Det kan f.eks. være, at han meget tit sover med hovedet støttende på forskellige ting - eller hængende ud over kanter, så halsen bliver strakt ud. Dét gør rotter gerne for at lette vejrtrækningen, hvis den er lidt besværet.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Indlæg af Boesen » lør aug 02, 2014 11:52 am

Tim har ingen vejrtrækningsproblemer overhovedet. Dyrlægen lyttede til både hjerte og lunger og sagde, at de ikke kunne lyde bedre. Det hele var, som det skulle være.

Jeg kom bare i tanke om det. Spørgsmålet var ikke relateret til nogle af mine totter - bare ren nysgerrighed. :-)

Men tak for alle dine (gode og uddybende) svar! De har været en kæmpe hjælp! :-)
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Besvar