Dansk Tamrotte Forum

Jeg har brug for lidt hjælp fra alle jer erfarne rotteejere, om hvad der er en værdig død for en rotte, når man når dertil.

Ludvig på 1 år og 7 måneder begyndte pludselig at vælte rundt, når han gik, så jeg tog ham med bange anelser til dyrlægen. Dyrlægen mente, at han muligvis havde haft en blodprop eller havde mellemørebetændelse. At han skulle have en chance, da han trods alt ordnede pels, spiste (godt nok ikke så meget), stadig kunne kravle op i sin hængekøje og gerne vil kæles med. Han virker ikke til at have smerter. Ludvig fik derfor sprøjte for at opløse eventuelle blodpropper og medicin for det andet, som jeg skal give ham hver dag i 10 dage.

Nu er der gået 4 dage, og han spiser lidt mere, men skal helst have det hos mig. Han ligger mest og sover og vælter stadig, når han går. Han trækker sig vel mest frem eller er helt nede på maven, og derfor foregår alt på bunden nu. Hans ven ligger hos ham det meste af tiden, når han ikke er hos mig. Og han er en rigtig nusse-gøj.

Jeg får mere og mere ondt i maven over, om det her er værdigt for ham, hvilke bringer mig frem til mit spørgsmål: hvad er en værdig død? Sprøjte hos dyrlæge? (giver det ikke angst? han pep højt ved sidste sprøjte og gemte sig) Eller få lov at bare ligge, men så dø af sult og tørst hjemme hos sin ven og mig? Det lyder heller ikke helt rart at visne hen. Hvad er den bedste død, hvis der ikke henover weekenden sker et mirakel for min lille ven?

I mine øjne er det tiden at sige farvel til et elsket dyr, når besværet eller smerten ved at leve overstiger nydelsen ved det - og der ikke længere er noget håb om en rimelig hurtig helbredelse.
For at gøre aflivningen så fredelig og god for rotten som overhovedet mulig, plejer jeg altid at tage et lille blødt tæppe eller andet stof med, som jeg har haft liggende i bunden af buret, så det dufter kraftigt af alle rottens burkammerater. Så kan den sidde på tæppet, mens dyrlægen først giver den en sprøjte med bedøvelse, og så kan den blive svøbt i tæppet, indtil den er faldet i søvn.
Når rotten er faldet i helt dyb søvn, kan dyrlægen så give den indsprøjtningen med aflivningsvæske. Så mærker rotten det ikke... men fordi høre- og lugtesansen er det sidste, der forsvinder, er det i mine øjne vigtigt, at den kan lugte sine burkammerater og høre min stemme, indtil det sidste liv har forladt dens krop. Så jeg plejer at sørge for, at nusse den, snakke kærligt til den, og lægge tæppet på en måde, så den stærkeste duft ligger lige foran rottens næse. (evt. sammen med rottens yndligs-godbid, så déns duft kan blande sig med burkammeraternes duft - og give den en følelse af fred i de sidste sekunder af livet)

Nogle dyrlæger plejer at anbefale, at man IKKE giver dyret en bedøvende indsprøjtning først, fordi de mener at der ikke er nogen grund til, at rotten skal stikkes to gange. Dét har jeg prøvet et par gange, hvor jeg ikke vidste bedre, og begge gange var det tydeligt at indsprøjtingen af bedøvelsesvæsken var meget smertefuld for rotten. Det svider nemlig gevaldigt dér, hvor det er blevet sprøjtet ind.
Derfor insisterer jeg nu ALTID på, at rotten FØRST får en sprøjte at sove på... og når den så er i dyb søvn - SÅ kan den få aflivningssprøjten. Min erfaring er, at dét giver langt den mest humane - og værdige - død.

Tusinde tak for input, det hjalp mig virkeligt. Det med tæppet var så godt, for han puttede sig i det. Jeg nåede ikke til dyrlægen, for han sov ind liggende tæt med sin ven og tæppe, før vi skulle afsted. Det glædede mig, at han fik fred hjemme i sit hus og nær sin ven Gustav. Gustav var meget interesseret i tæppet efter Ludvigs død, så det fik han. Sjovt hvordan han næsten kan svøbe det om sig!

Endnu engang tusinde tak for svar.

Åh, det bette pus. Men så endte det trods alt godt alligevel - selv om det altid er SÅ trist at måtte sige farvel.
Har du så overvejet at få en ny lille babydreng eller to til at holde Gustav ved selskab, så han ikke bliver ensom og deprimeret efter at have mistet sin gode ven?

Det lå jo lige for med nyt selskab, men jeg er blevet allergisk, så jeg er bevæbnet med tykke langærmede, når der nusses, og så må jeg tage medicin hver dag for nysen og kløen. Gustav gled på min trøje til aften og fik kradset mig på hånden da han gled, så den lille rift klør som .... Censur censur.....og det er hævet. Øv.

Gustav bliver desværre på den baggrund min sidste rotteven. Nu må jeg bare være mere om mig med at hygge og lege. De er ellers nogle fantastiske væsener.