Dansk Tamrotte Forum

Hej.

Jeg har 2 rottetøser fra oktober 2014. Der er købt hos en dyrehandler, som jeg troede, der havde styr på det - men det viste sig, at det har haft konsekvenser for dyrene, at de har stået på spåner, da de var unger. Hos mig står de på fleecetæpper.
Jeg har allerede skrevet om dem tidligere i det her forum.
De lider af luftvejsinfektioner.

Etla var den første, som blev syg og hende tog vi til dyrlæge af to omgange. Først fik hun en slags medicin, Synolux, som ikke hjalp synderligt. Derfor kom hun afsted igen og næste gang skulle hun både have Synolux og en antibiotika. Det hjalp og hendes fnysen blev reduceret.
Så gik der desværre kun 3-4 måneder og så var det dem begge, der var syge. Etla fnøs og Sif ligesom "gispede" efter vejret, f.eks. når hun lå og sov på den der måde, hvor de folder hovedet ind under sig. Afsted til dyrlægen med dem begge. Min dyrlæge er dygtig og ved en del om rotter. Vi blev enige om at give dem en ordentlig kur med 3 forskellige slags medicin mod infektion, inkl. Synolux og antibiotika + en ny slags pille. De fik højeste dosis af det hele.
Det var et helvede i de 10 dage, hvor de skulle have medicinen. Antibiotikaen kunne de kun få, ved at jeg tvangsfodrede dem med en pipette. De første dage blandede jeg det i alt muligt foder, selv det lækreste, men det var rotterne da for kloge til. De rørte det simpelthen ikke - så sultede de hellere. Ergo skulle jeg tvangsfodre de stakkels kræ 2 gange om dagen, især Etla var det slemt for. Hun skreg og bed - hun som ellers er så god, som dagen er lang! Sif er meget rolig og efterhånden ved at være godt blind (hun har røde øjne) og er derfor lidt nemmere at håndtere i sådan nogle situationer.

Det var i december, at vi gav dem den store tur. Det virkede. Etla fnøs stadig en smulelidt, men Sif holdt helt op med at gispe. Der gik dog kun 3-4 uger - så begyndte det så småt igen.

Nu er vi jo ved at være i slutningen af februar og begge rotterne har luftvejsinfektioner. At give dem sådan en behandling igen er ikke en mulighed. Det var synd for dem, det var dyrt og det virkede alligevel kun midlertidigt.

Mit spørgsmål til jer andre rotterejere er derfor: hvor længe bør jeg lade dem leve?

De har begge to vejrtrækningsbesvær - Sif "piber" som et marsvin, især når hun sover, men også nogle gange i vågen tilstand, hvis hun f.eks. snuser. Etlas er stadig mest fnysen, men når man lægger øret til hendes snude, hører man, at hun har besværet vejrtrækning.
Umiddelbart har det dog ingen betydning for deres trivsel. De sover en del, men de er jo også blevet ældre. De spiser stadig, drikker, indretter deres bur, klatrer adræt i tremmerne, er glade for kontakt osv. Tager man dem ud, hopper Etla frejdigt og legesygt afsted; Sif er blevet lidt langsom og lidt tykkere, men hun er cremefarvet og desværre næsten blind nu. Det har lagt en dæmper på hende. Spørgsmål er, om de skjuler det, fordi de jo er kloge byttedyr, eller om det er fordi, det reelt ikke påvirker dem! Jeg er jo vant til islandske heste, der kan rende rundt med dødelig sygdom i kroppen, uden at vise det på anden måde, end at de har lidt svært ved at vende rundt!
Det eneste er, at man ofte kan høre deres vejrtrækning henne i buret - det piber derhennefra, når de sover. Det er væmmeligt at høre på...

Hvad ville I gøre?
Er det synd at lade dem leve?
Vi er meget glad for de små dyr og vil gerne beholde dem så længe, det er muligt.

Heidi

Hvad endte det med?

Er desværre ved at være en lidt ældre tråd, men jeg er da også nysgerrig, hvordan det er gået siden?

For mig, lyder det lidt som om det har været både dyrhandleren OG dyrlægen, der ikke havde den store erfaring med rotter - Hvilket desværre ikke er helt unormalt. Så mit forslag ville have været, at besøge en anden dyrlæge?

Desværre er luftvejslideler forholdsvis normalt hos rotter, synes jeg... Og medicinen er altid doseret til større dyr, og smager ÆKELT!!!! Underligt medicinalvirksomhederne ikke udvikler bedre medicin til rotterne, da de jo selv bruger rotter når de tester ny medicin...

Håber da stadig det bedste for de lille små.... Også selvom der nu er gået lidt tid.

Erling

Det endte med en aflivning af dem begge.

Etlas vejrtrækningsproblemer blev ikke værre og hun virkede faktisk til at leve fint med dem.
Sif blev derimod mere og mere syg. Hun tog voldsomt på (fra 320 gram til næsten 450!) og hendes syn blev meget dårligt. Jeg tror, at hun stort set var blind til sidst (hun havde ruby øjne). Hun havde længe "barberet" Etla og med sygdommen blev hun meget aggressiv overfor Etla og bed hende umotiveret.
De sov nærmest ikke sammen til sidst, fordi Sif var sådan efter Etla.

Så i starten af juni tog jeg de tunge skridt til dyrlægen og fik aflivet de dejlige tøser.
Egentlig var Etla okay, men vi ville ikke beholde hende alene, alderdommen var begyndt at trykke hos hende og omplacering ville være alt for synd. Så de to søstre fik fred samtidig og blev lagt tæt sammen.
Det var en sørgelig stund, men det foregik rigtig pænt.
Utroligt, at man kan blive så glad for sådan et par små dyr og tænk, hvor meget de kan mangle i ens lejlighed bagefter!