Dansk Tamrotte Forum

Hej

Vi er nye i det med at have rotter, vi fik vores 2 første i Marts måned. Vi elsker dem og forkæler dem hele tiden.

Vi fik så en ny rotte for en måned siden, hun blev taget godt imod af de 2 andre og det var skønt at der ikke skulle være nogen problemer imellem dem.

Men i morges finder vi den nye rotte ligge død i buret. Vi har fleece tæpper liggende i bunden og det var hun rullet ind i og lå oppe i "toilettet".
Der har ikke været noget at se på hende og vi har ikke oplevet noget fald eller ændringer på hende, så vi var meget overrasket.

Jeg selv er meget ramt af det selvom vi kun havde haft hende så kort tid, men hun havde et fantastisk sind og var en lille klatretøs.
Samtidig føler jeg også skyld over om jeg kunne have gjort noget for hende.
De står inde på min store drengs værelse, da det var ham der fik rotter til at starte med, men vi er alle med til at pleje dem.
Og hver aften når jeg putter ham kigger jeg til rotterne som det sidste for at tjekke om de mangler noget og bare for at sige godnat til dem også.
Men i går var en travl dag og der glemte jeg at kigge til dem.
Så jeg tænker hele tiden om hun kunne have været her nu hvis jeg havde kigget til dem og måske set der var noget galt?

Jeg ved det ikke, men havde lige brug for at komme ud med mine tanker og følelser.

RIP Baby - Vi kommer til at savne dig. <3<3<3<3

Du må virkelig undskylde, at du ikke har fået et svar før nu. Der er lidt "stille" i forummet for tiden, men vi er nogle stykker, der kigger herind jævnligt for at checke, om der skulle være sket noget nyt.

Det gør mig så ondt at høre, at din nye lille pige døde så pludseligt. Jeg håber specielt, at din søn ikke er alt for hårdt ramt af det.

Hvad der kan have været grunden til hendes død er selvfølgelig svært at sige, for det kan være helt utroligt mange ting, men alligevel KUNNE der godt tegne sig et billede af, hvad der måske kunne være gået galt. Den hyppigste årsag til dødsfald hos så unge rotter er faktisk lungebetændelse. Rotter er frustrerende gode til at skjule symptomer på sygdomme, så man først opdager at der er noget galt, når det er ved at være for sent... og lungebetændelse kan lynhurtigt udvikle sig fatalt hos dem. Der ER tegn, man kan kende en lungebetændelse på - men det kræver at man kender lidt til rotter, og hvis man er en helt ny rotteejer, har man naturligvis ingen mulighed for at vide, at der er noget galt. Rotten vil nemlig indtil allersidste øjeblik opføre sig fuldstændig, som om den er sund, rask og veltilpas.

"Snakkede" hun med små gryntelyde, der lød lidt som et tilfreds marsvin, når hun blev leget med? Rotter snakker nemlig ikke (ihvertfald ikke med lyde, som det menneskelige øre kan opfatte), så hvis éns rotte "hyggesnakker", vil den enten have en forkølelse, som normalt kan klares med lidt kamillete - eller en lungebetændelse, der kræver øjeblikkelig dyrlægeundersøgelse og antibiotikabehandling, hvis lungerne ikke skal tage varig skade - eller den dør.

Hvis der ingen skader var at se på hende, da i fandt hende derinde, og hun heller ikke var blevet kvalt ved at sidde fast med hovedet i et hul i tæppet, så fleecen havde strammet sig uhjælpeligt omkring hendes hals - så vil kollapsede lunger på grund af betændelse være et godt bud på årsagen til hendes død. At hun var rullet ind i tæppet og lå i toiletbakken har så helt sikkert været fordi hendes burkammerater har begravet hende. Rotter har nemlig tre måder at rydde op efter dødsfald i flokken, hvis liget ikke bliver fjernet hurtigt nok: Enten begraver de deres afdøde ven med dét materiale, de nu engang har til rådighed, og skubber den evt. hen i et hjørne... eller også fjerner de liget på den eneste måde, de er i stand til - ved at æde det. Dét er en naturlig reaktion, de har arvet fra deres vilde forfædre, hvor et dødt flokmedlem hurtigt ville tiltrække rovdyr og insekter, som ville være til fare for flokken - men for en tamrottes ejer er det bestemt ikke behageligt at finde en elsket lille tot i halvspist tilstand. Så i det mindste kan du være glad og tilfreds med, at det var den første mulighed for at "rydde op", de behyttede sig af.

Om du kunne have reddet hende, hvis du havde kigget til rotterne noget før, er ikke til at vide... men man BØR faktisk altid kigge hurtigt til dem flere gange dagligt for lige at sikre, at alt er ok (og for lige at stikke dem en hyggelig godbid) Men hvis hun nu HAR gået rundt med en lungebetændelse, og i mennesker ikke har vidst hvordan man kunne genkende symptomerne, ville i sikkert alligevel først have opdaget at der var noget galt, hvis i havde kigget på hende, da lungerne til slut var i gang med at give helt op.

Puha, hvor gør det mig ondt for BÅDE den lille stakkel - og for dig og din søn. Det er virkelig barskt at finde sin dejlige lille kæletot død. Men i det mindste døde hun ikke alene, men sammen med sin flok.

Hvil i fred, lille babyrotte.

Nu er Lille My ret dygtig og erfaren ang. rotter, så det hun skriver er helt klart en mulighed. Det jeg tænkte på, da jeg læste indlægget, det var, om det mon kan have været hjertestop? Det kommer jo som "en tyv om natten", pludseligt og helt uden forvarsel! Og selvom det blot var en unge, kan det jo ske i hvilken som helst alder.

At den så var blevet "begravet" på sådan en ret faktisk fin måde af de andre, tager jeg lidt som en fin gestus fra de andre af, overfor en de har holdt af - Også selv om de kun har været sammen i så kort tid.

Det med at give godbidder til dem, bruger jeg også altid som "undskyldning", når jeg kommer forbi og lige skal se til mine. De plejer at "tilgive" mig, at jeg forstyrrer dem i deres søvn, når blot de får en lille godbid. Og da godbidder ikke skal gives gennem tremmerne, er der også mulighed for lige at "kæle" og føle lidt på dem, hvis nu der var noget der lige skulle fange ens opmærksomhed. Og ja, det er altid det første, og det sidste jeg gør, når jeg kommer hjem, eller inden jeg går ud. Så ved de også, at jeg er kommet hjem, og at det "blot" er mig der går rundt og larmer og forstyrrer dem i deres søvn. Men uanset hvor ofte man kigger til dem - Ting kan ske hurtigt! Så umiddelbart vil jeg ikke mene, du skal have dårlig samvittighed.

Og så et lille trøsteknus til alle efterladte - Det er ALTID hårdt at miste en lille tot - Uanset alderen! Gør det ikke blot en lille smule ondt i hjertet, bør man selv søge læge, da man så enten selv er død, eller på anden måde ikke har det for godt.

Erling