"Bule" ved munden
: ons mar 07, 2018 1:31 pm
For en uges tid siden opdagede jeg, at min lille særling Betelgeuse havde fået en lille hævelse ved den ene side af munden. Jeg tænkte at det måske var en tandbyld, så han måtte lige en tur ud til dyrlægen. Han blev kigget i munden, og dyrlægen kunne se en hævelse derinde, selvom tænderne i sig selv så fine ud... men han kunne ikke se om det var en tandbyld eller noget, der havde stukket ham i slimhinden og givet betændelse - eller om det måske KUNNE være en svulst. Men eftersom Betegeuse havde vist tegn på at have ondt (han var blevet ekstra pivsk og irritabel overfor sine burkammerater) fik han lige en solid omgang baytril og noget smertestillende. Hvis dét så ikke har hjulpet i løbet af en 10 dages kur, må han i narkose, så han kan få en grundigere undersøgelse og evt. få fjernet skidtet (hvis det KAN fjernes).
Jeg er nu halvvejs igennem kuren, og desværre ser det ud til at gå den gale vej... Bulen er ikke svundet ind, men er snarere vokset. Han kan stadig spise, og det smertestillende har haft en rimelig effekt på hans humør - men rask og glad er han nu ikke.
Jeg må nok desværre se i øjnene, at der ikke vil være nogen vej udenom operation. Formen på "klumpen" ligner ikke rigtig betændelse - det er den for fast og rund til. Jeg HÅBER på, at det viser sig at være en byld i kinden, som bare ikke vil gå hul på... men jeg frygter at det kan vise sig at være en svulst, og at den MÅSKE kan at være en udløber af andre svulster, der kan ligge skjult inde i ham. Dét vil en nærmere undersøgelse under narkose forhåbentlig kunne fortælle.
Han er trods alt ikke mere end 10 måneder gammel, men har altid haft et B-helbred, har været meget pivsk af sig og har aldrig brudt sig om at blive håndteret eller klatre rundt. Og hverken jeg selv eller dyrlægen har indtil nu kunnet finde nogen klar fysisk grund til det.
Kryds fingre for min stakkels lille Betegeuse. Han havde en lidt dum opvækst, inden jeg købte ham hos dyrehandleren - men selvom han ER en sær snegl, der har en underlig idé med at hapse i sine burkammeraters ører, holder både de og jeg enormt meget af ham... "Sære snegle" har jo også DERES berettigelse hér i verden.