Hvil i fred, LUX Coffee, f. 3./4. 2012, d. 13./11. 2013
Redaktør: Lylle My
Hvil i fred, LUX Coffee, f. 3./4. 2012, d. 13./11. 2013
Så måtte jeg sige farvel til min kære Coffee. Hans lunger kunne ikke mere, og efter to nytteløse antibiotikakure vidste jeg, at der ikke var mere at gøre, hvis jeg ville undgå at han skulle dø en langsom og pinefuld kvælningsdød.
Det gjorde ondt at tage ham ud på den sidste tur til dyrlægen, men heldigvis gik det stille og fredeligt. Han kæmpede ikke imod sprøjten, men sov stille og roligt ind på dét lille tæppe, der duftede så dejligt af hans elskede burkammerater.
Coffee, du var noget helt specielt. Du var gruppens alfa, men havde kun påtaget dig det tunge erhverv, fordi den anden ansøger til titlen viste sig ikke at være egnet til det store ansvar. Efter at du havde fundet dig i, at Ursus mobbede dig igennem to måneder, besluttede du dig endelig for, at det var nok. Tre gange væltede du ham om på ryggen - og så blev din overmagt respekteret, og der var aldrig siden optræk til ballade, for du var en kærlig og godmodig alfa.
Da der kom nye unger ind i buret, var du dén, der straks søgte hen til den mest skræmte unge og lagde dig musestille tæt ind til den, mens den skreg af skræk - overbevist om, at den nu ville blive myrdet. Du lå helt stille i tyve minutter, hvor dine eneste bevægelser var en let blinken i ny og næ... og så var den bange unge overbevist om at du ikke var en trussel, men tværtimod en stor og stærk beskytter.
Et rigtig madøre var du. Hvor dine burkammerater var yderst forsigtige, når der blev delt godbidder ud, så gav du mange af mine rottevenlige gæster det ene chock efter det andet... Du kunne ligge og sove dybt, men når du hørte at en godbid nærmede sig, vågnede du straks - og udførte en glimrende imitation af en huggende slange, når du lynsnart kastede dig frem og snuppede godbidden ud af den fremstrakte hånd. En gang imellem tog du fejl og fik fat i en finger i stedet... men opdagede straks din fejltagelse og slap, uden at der kom så meget som et mærke. Derefter snuppede du straks godbidden, smed den fra dig og bad om én mere. (eller stjal én ud af munden på de andre rotter)
I løbet af den sidste uge afgav du frivilligt din alfatitel til din gode ven Ursus, og du accepterede uden at kny, at du nu lige så stille gled ned i bunden af hierakiet. Det foregik fuldstændig uden dramatik eller uro i buret, for du var stadig et højt elsket og respekteret medlem af flokken. Alle de andre sværmede konstant om dig, mens de groomede og trøstede dig, når din vejrtrækning var meget besværet... og når al deres kærlighed til sidst blev FOR trættende for dig, så gik du lige så stille ud af buret og ind i ét af ekstraburene, hvor du kunne hvile ud uden at blive forstyrret af de "ungdommelige fæhoveder".
Kære Coffee, du var en helt unik alfa. Du sørgede for, at din gruppe var den fredeligste og kærligste, jeg nogensinde har haft, og jeg kan kun håbe at dit gode eksempel vil have smittet af på Ursus, nu hvor han skal løfte arven efter dig.
Hvil i fred, min egen elskede dreng. Nu er du endelig sammen med din længe savnede bror - på den anden side af regnbuebroen.
Jeg savner dig.
Det gjorde ondt at tage ham ud på den sidste tur til dyrlægen, men heldigvis gik det stille og fredeligt. Han kæmpede ikke imod sprøjten, men sov stille og roligt ind på dét lille tæppe, der duftede så dejligt af hans elskede burkammerater.
Coffee, du var noget helt specielt. Du var gruppens alfa, men havde kun påtaget dig det tunge erhverv, fordi den anden ansøger til titlen viste sig ikke at være egnet til det store ansvar. Efter at du havde fundet dig i, at Ursus mobbede dig igennem to måneder, besluttede du dig endelig for, at det var nok. Tre gange væltede du ham om på ryggen - og så blev din overmagt respekteret, og der var aldrig siden optræk til ballade, for du var en kærlig og godmodig alfa.
Da der kom nye unger ind i buret, var du dén, der straks søgte hen til den mest skræmte unge og lagde dig musestille tæt ind til den, mens den skreg af skræk - overbevist om, at den nu ville blive myrdet. Du lå helt stille i tyve minutter, hvor dine eneste bevægelser var en let blinken i ny og næ... og så var den bange unge overbevist om at du ikke var en trussel, men tværtimod en stor og stærk beskytter.
Et rigtig madøre var du. Hvor dine burkammerater var yderst forsigtige, når der blev delt godbidder ud, så gav du mange af mine rottevenlige gæster det ene chock efter det andet... Du kunne ligge og sove dybt, men når du hørte at en godbid nærmede sig, vågnede du straks - og udførte en glimrende imitation af en huggende slange, når du lynsnart kastede dig frem og snuppede godbidden ud af den fremstrakte hånd. En gang imellem tog du fejl og fik fat i en finger i stedet... men opdagede straks din fejltagelse og slap, uden at der kom så meget som et mærke. Derefter snuppede du straks godbidden, smed den fra dig og bad om én mere. (eller stjal én ud af munden på de andre rotter)
I løbet af den sidste uge afgav du frivilligt din alfatitel til din gode ven Ursus, og du accepterede uden at kny, at du nu lige så stille gled ned i bunden af hierakiet. Det foregik fuldstændig uden dramatik eller uro i buret, for du var stadig et højt elsket og respekteret medlem af flokken. Alle de andre sværmede konstant om dig, mens de groomede og trøstede dig, når din vejrtrækning var meget besværet... og når al deres kærlighed til sidst blev FOR trættende for dig, så gik du lige så stille ud af buret og ind i ét af ekstraburene, hvor du kunne hvile ud uden at blive forstyrret af de "ungdommelige fæhoveder".
Kære Coffee, du var en helt unik alfa. Du sørgede for, at din gruppe var den fredeligste og kærligste, jeg nogensinde har haft, og jeg kan kun håbe at dit gode eksempel vil have smittet af på Ursus, nu hvor han skal løfte arven efter dig.
Hvil i fred, min egen elskede dreng. Nu er du endelig sammen med din længe savnede bror - på den anden side af regnbuebroen.
Jeg savner dig.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin
-
- Rotteforum afhængig
- Indlæg: 3264
- Tilmeldt: søn sep 02, 2007 11:06 am
- Geografisk sted: København
-
- 3 Stjernet Rottemedlem ***
- Indlæg: 163
- Tilmeldt: fre aug 19, 2011 11:10 pm
- Geografisk sted: Struer
-
- Logge ud? Hvad er det?
- Indlæg: 7469
- Tilmeldt: ons dec 12, 2007 12:38 pm
- Geografisk sted: Lillevorde, Aalborg
- Kontakt:
Mange tak for medfølelsen, alle sammen.
Ja, ikke bare elskede jeg den dreng... Jeg beundrede ham også dybt for hans kærlige og fredsommelige måde at styre sin gruppe. Hvis han havde været et menneske - og var fra 1960'erne... så ville han helt sikkert rende rundt i en t-shirt, hvor der stod: "Make love - not war". Dét var nemlig hans grundlæggende livssyn.
Jeg fandt lige det sidste billede, jeg tog af ham... og dét viste mig med al tydelighed, at det var rigtigt af mig at gøre en ende hans lidelser. I ny og næ livede han godtnok op i nogle minutter, hvor han fuldstændig opførte sig som den gode gamle friske dreng, han plejede at være, og kom ud til mig for at tigge en godbid eller blive nusset i nakken. Men resten af tiden lå gik lå han enten på burets bund eller i en hængekøje og hev efter vejret med åben mund.
Det skulle forbydes, at rotter bliver syge. Hvorfor kan de ikke bare allesammen blive mere og mere trætte for til sidst lige så stille at udånde i deres bur, omgivet af deres venner.
Men dét sker desværre alt for sjældent.
Ja, ikke bare elskede jeg den dreng... Jeg beundrede ham også dybt for hans kærlige og fredsommelige måde at styre sin gruppe. Hvis han havde været et menneske - og var fra 1960'erne... så ville han helt sikkert rende rundt i en t-shirt, hvor der stod: "Make love - not war". Dét var nemlig hans grundlæggende livssyn.
Jeg fandt lige det sidste billede, jeg tog af ham... og dét viste mig med al tydelighed, at det var rigtigt af mig at gøre en ende hans lidelser. I ny og næ livede han godtnok op i nogle minutter, hvor han fuldstændig opførte sig som den gode gamle friske dreng, han plejede at være, og kom ud til mig for at tigge en godbid eller blive nusset i nakken. Men resten af tiden lå gik lå han enten på burets bund eller i en hængekøje og hev efter vejret med åben mund.
Det skulle forbydes, at rotter bliver syge. Hvorfor kan de ikke bare allesammen blive mere og mere trætte for til sidst lige så stille at udånde i deres bur, omgivet af deres venner.
Men dét sker desværre alt for sjældent.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin