Freja 22.07.12 - 25.09.14

Har du mistet din kære tamrotte. Få afløb for dine følelser og skriv dét, som du syntes skal stå på gravstenen - som et evigt minde!

Redaktør: Lylle My

Besvar
MariaNT
DTF Forum Medlem
Indlæg: 36
Tilmeldt: fre okt 19, 2012 1:38 am
Geografisk sted: Århus

Freja 22.07.12 - 25.09.14

Indlæg af MariaNT » tors sep 25, 2014 9:15 pm

Freja min fine lille uldtot... Jeg har svært ved at finde ord.

Der måtte lidt overtalelse til før jeg fik lov at få den fine lille rex-pige med hjem, da du selvfølgelig var storfavorit hvor du kom fra. Men hjem til mig kom du, og du bragte stor lykke.
Når jeg stod op og kom for at sørge for jer stod du altid klar ved lågen og sagde godmorgen, nysgerrig efter hvad jeg lavede og i håb om måske en snack. Du lille pige blev til min store overraskelse burets alfa, og selvom du altid var god ved dine søskende, så var det også tydeligt at du bestemte.
Smuk og dejlig, og med dit uldne lille hoved havde du en særlig charme, men du måtte kæmpe mod meget i løbet af dit korte liv. Kort før din 1 års fødselsdag måtte vi begynde en kamp mod kroniske lunger, en kamp vi til sidst tabte. At du blev 2 år og 2 måneder er helt fantastisk.
Da Minchen flyttede ind havde du lidt svært ved at accepterer hende i flokken, men hun blev dog tolereret. Og her på din sidste dag var det hende du svækket puttede dig ind til før vi måtte af sted til dyrelægen, og hende de var ved din side da du faldt i søvn.

Freja var med alderen blevet lidt træt og rund, og gennem den sidste tid havde hun også udviklet en stor knude på siden, så jeg vidste godt det snart ville være tid. Hendes lungeproblemer kom pludselig i udbrud og lød være en nogensinde før, og man kunne ligefrem se hvordan brystkassen udvidede sig krampagtigt i hendes forsøg på at trække vejret når hun sov. Det var sidst på dagen og dyrelægen var egentlig fuldt optaget, men min dejlige dyrelæge gjorde plads til os med det samme.

Du skulle ikke lide mere min smukke Freja. Jeg elsker dig, og er taknemmelig for at have haft så fin en rotte.
Nu hviler du hos din søster Sif (22.07.12 - 26.08.14), ikke engang en måned var i adskilt. Minchen og Pelle skal nok passe på hinanden.

Besvar