Copper 5.2.14 - 16-3-15
: man mar 16, 2015 6:43 pm
Har i dag mistet en helt særlig pige!
Copper, du vil for altid blive savnet, og være hos mig, og din søster Silver i vore hjerter.
Da i flyttede ind hos mig, var meningen, at i skulle bo sammen med mine ”gamle” piger. Men virkeligheden ville noget helt andet, idet din søster Silver blev meget ringe modtaget af de gamle piger, og hun var konstant i forsvarsposition. Så efter et par dage tog jeg beslutningen, at det ikke ville gå, og jeg var nødt til at oprette en ny gruppe til jer. Silver kom gladelig ud. Mens Copper fulgte efter, med et udtryk som sagde, ”her ønsker jeg ikke at bo. Jeg vil følge min søster”! Og sådan blev det. I boede dog kun kort tid alene, idet jeg fik endnu en ny pige, som så skulle bo hos jer, så i kunne være tre. Efter de dårlige erfaringer fra mødet med de gamle piger, var Silver i starten lidt utryg ved den nye pige – Kunne man nu også virkelig ”tro” på hende? Men her gik Copper blot ind mellem de to piger, kækt og uden den mindste frygt eller aggression. Så kunne de to piger se, at der virkelig ikke var noget at frygte! Og sammenføringen tog derfor mindre end 5 minutter, idet Copper havde lagt fundamentet til den nye gruppe på denne måde. Desuden kom hun ud, HVER GANG der var bare det mindste optræk til ballade, for der var da INGEN der skulle genere hendes søster!!!
Desværre varer intet godt for evigt. I december begyndte der at dannes en knude (mælkekirtel knude), som på blot tre måneder havde vokset sig så stor, at der ikke var megen vej udenom at skulle gøre noget. Og eftersom jeg lige kort forinden havde haft en af de gamle piger igennem en operation for en lign. knude, og alt var gået godt, valgte jeg, at også Copper skulle have fjernet sin knude. Operationen gik egentlig ganske udmærket. Men der havde været lidt problemer med at få gassen til at virke, og knuden var lidt mere ”kompliceret”, hvorfor hun også havde mistet noget blod. Men trods alt var hun kommet gennem operationen. Desværre var hun helt livløs dag jeg kom efter hende, og mistede også mere og mere farve, mens jeg var i klinikken.
Så det er med stor sorg, jeg har mistet en helt igennem særlig pige. Altid stille og rolig. Men også meget opdagelsesøgende og altid beskyttende for sin søster. Hun vil blive mindet og husket for altid!
Erling.
Copper, du vil for altid blive savnet, og være hos mig, og din søster Silver i vore hjerter.
Da i flyttede ind hos mig, var meningen, at i skulle bo sammen med mine ”gamle” piger. Men virkeligheden ville noget helt andet, idet din søster Silver blev meget ringe modtaget af de gamle piger, og hun var konstant i forsvarsposition. Så efter et par dage tog jeg beslutningen, at det ikke ville gå, og jeg var nødt til at oprette en ny gruppe til jer. Silver kom gladelig ud. Mens Copper fulgte efter, med et udtryk som sagde, ”her ønsker jeg ikke at bo. Jeg vil følge min søster”! Og sådan blev det. I boede dog kun kort tid alene, idet jeg fik endnu en ny pige, som så skulle bo hos jer, så i kunne være tre. Efter de dårlige erfaringer fra mødet med de gamle piger, var Silver i starten lidt utryg ved den nye pige – Kunne man nu også virkelig ”tro” på hende? Men her gik Copper blot ind mellem de to piger, kækt og uden den mindste frygt eller aggression. Så kunne de to piger se, at der virkelig ikke var noget at frygte! Og sammenføringen tog derfor mindre end 5 minutter, idet Copper havde lagt fundamentet til den nye gruppe på denne måde. Desuden kom hun ud, HVER GANG der var bare det mindste optræk til ballade, for der var da INGEN der skulle genere hendes søster!!!
Desværre varer intet godt for evigt. I december begyndte der at dannes en knude (mælkekirtel knude), som på blot tre måneder havde vokset sig så stor, at der ikke var megen vej udenom at skulle gøre noget. Og eftersom jeg lige kort forinden havde haft en af de gamle piger igennem en operation for en lign. knude, og alt var gået godt, valgte jeg, at også Copper skulle have fjernet sin knude. Operationen gik egentlig ganske udmærket. Men der havde været lidt problemer med at få gassen til at virke, og knuden var lidt mere ”kompliceret”, hvorfor hun også havde mistet noget blod. Men trods alt var hun kommet gennem operationen. Desværre var hun helt livløs dag jeg kom efter hende, og mistede også mere og mere farve, mens jeg var i klinikken.
Så det er med stor sorg, jeg har mistet en helt igennem særlig pige. Altid stille og rolig. Men også meget opdagelsesøgende og altid beskyttende for sin søster. Hun vil blive mindet og husket for altid!
Erling.