Silver 5.2.14 - 31.7.15
: fre jul 31, 2015 2:01 pm
Har i dag måttet tage afsked med den sødeste lille rotte kæreste; Silver.
Du blev ca 1 år og 5 mdr, og nok den mest kærlige kæreste jeg nogensinde har haft - Ikke mindst fordi du ikke var et menneske som jeg. Men jeg vil altid huske de mange gange, hvor du har brugt en stor del af din tid ude af buret, til at sidde og slikke og grumme mig af bare kærlighed og glæde - En tid og gestus jeg har nydt til fulde! For noget tid siden, kom så to nye piger, hvortil din bror var far. I starten kunne du bare slet ikke li dem!!! Men det vendte, og du tog dem til dig, som var det dine egne, både legede du med dem, men du beskyttede dem også! Og hvad de kunne, det kunne du også! Også selvom du egentlig ikke kunne dette, da du allerede havde været gennem en lidt mærkelig »sygdom«, hvor du var så medtaget, så du ikke engang kunne gå lige. Maden kunne du heller ikke holde selv, så jeg sad ofte og holdt denne, mens du spiste, ligesom jeg holdt en kop hen til dig, så du kunne drikke. Men efter nogen tid, så kom du dig igen, og her hjalp de nye piger dig med at holde dig i gang, og du virkede som en helt ny lille kåd rottepige! MEN ingenting varer evigt! Og de sidste par dage tabte du dig, og jeg kunne godt se retningen... Så natten til fredag tilbragte du hos mig, inden vi fredag morgen havde en tid hos dyrlægen. Altid vil jeg huske dig, og savne dig. Og vil der være bare en der skænker mig sin kærlighed halvt så meget som du gjorde, ja så vil jeg være ovenud lykkelig!
Min søde Silver; altid vil du være og bo i mit hjerte!!!
Erling.
Du blev ca 1 år og 5 mdr, og nok den mest kærlige kæreste jeg nogensinde har haft - Ikke mindst fordi du ikke var et menneske som jeg. Men jeg vil altid huske de mange gange, hvor du har brugt en stor del af din tid ude af buret, til at sidde og slikke og grumme mig af bare kærlighed og glæde - En tid og gestus jeg har nydt til fulde! For noget tid siden, kom så to nye piger, hvortil din bror var far. I starten kunne du bare slet ikke li dem!!! Men det vendte, og du tog dem til dig, som var det dine egne, både legede du med dem, men du beskyttede dem også! Og hvad de kunne, det kunne du også! Også selvom du egentlig ikke kunne dette, da du allerede havde været gennem en lidt mærkelig »sygdom«, hvor du var så medtaget, så du ikke engang kunne gå lige. Maden kunne du heller ikke holde selv, så jeg sad ofte og holdt denne, mens du spiste, ligesom jeg holdt en kop hen til dig, så du kunne drikke. Men efter nogen tid, så kom du dig igen, og her hjalp de nye piger dig med at holde dig i gang, og du virkede som en helt ny lille kåd rottepige! MEN ingenting varer evigt! Og de sidste par dage tabte du dig, og jeg kunne godt se retningen... Så natten til fredag tilbragte du hos mig, inden vi fredag morgen havde en tid hos dyrlægen. Altid vil jeg huske dig, og savne dig. Og vil der være bare en der skænker mig sin kærlighed halvt så meget som du gjorde, ja så vil jeg være ovenud lykkelig!
Min søde Silver; altid vil du være og bo i mit hjerte!!!
Erling.