Hvor gamle skal rotter være for at blive drægtige?

[Mialbel]

Vil du udelukkende parre din hunrotte fordi at du kender en der har en stor hanrotte?

- Og har du billeder af hannen?
1 kg. lyder lidt vildt, personligt har jeg aldrig mødt hanrotter over 900 gram hvor a størstedelen var en tand overvægtige

[Lollo]

Vil du udelukkende parre din hunrotte fordi at du kender en der har en stor hanrotte?

- Og har du billeder af hannen?
1 kg. lyder lidt vildt, personligt har jeg aldrig mødt hanrotter over 900 gram hvor a størstedelen var en tand overvægtige

Nej, jeg har altid ville prøve at få unger med et kæledyr, det har dog ikke været muligt.

Nej jeg har ikke et billede af ham, men han var stor! Det passer ganske vist vejede han over 1kg. Han var ikke overvægtig som sådan, han havde sul på kroppen, men ikke fed fed
Han havde en ven der havde en rotte på 2 kilo ca.

[Kaffeplet]

Den høje pris er et spørgsmål om at man risikere at det bliver et hastearbejde midt om natten hvor det kostetr 2-3 gange den normale pris - For en hund koster det omkring 12000 en søndag nat kan jeg informere om;)

[Horizon]

Jeg tror det man skal huske på er at det er liv. Liv der kommer til verden, fordi man har taget beslutningen om at føre en han og hun sammen. Og når det er tilfældet, at ungerne kommer til verden ud fra ens beslutning/ønske om unger, er det også ens pligt, at huske på at det er små liv, som man har et ansvar over for, da de trods alt kun er kommet til, fordi man satte en hun og han sammen. Derfor, bør man som minimum gøre sit bedste for, at de bliver sat til verden ud fra forældre, hvor en af dem som minimum har en lang tavle, så de, som Hellsus skriver, har en "safe line". Dvs. at mindst én af forældredyrene, har en kendt tavle, hvor man er sikker på der ikke har været ukontrolleret indavl, sygdom eller aggressivitet.

Det bedste man kan gøre, hvis det er første gang, man skal have kuld. Det er at tage kontakt til en erfaren opdrætter, som har overskud, tid og lyst til at vejlede en undervejs med kuldet, og helst inden sammensætning af parret, så man har en "second hand opinion" omkring om det nu også er de rigtige der sættes sammen mht sind. For oftest tænker opdrættere også på hvilken rang i hierakiet rotten har, og om sindet og dens rang matcher sin partner. Dvs. at man f.eks ikke sætter to alfaer sammen.

Det med at lave et kuld, hvor ungerne bortgives inden de er kommet til verden, er ikke en tanke jeg er særlig meget fan af. Det medmindre man er sikker på at det kommende hjem er et hjem, hvor vedkommende, har kælerotter og gerne går til dyrelægen, når der er behov for det. Der findes desværre nogle som kan finde på at se ungerne som useriøs avls materiale, hvor der avles på alt for unge rotter. Eller man kan risikere, at det er en useriøs ejer, der holder rotten under dårlige forholde. Den risiko vil der altid være, men hvis vedkommende, er villig til at betale for rotten, er det ikke en forsikring om et godt hjem, meeeen sandsynligheden for at man har holdt uansvarlige ejere borte, er større end hvis ungen var en der blev bortgivet.

Når det gælder økonomien, skal man sørge for at man har råd til dyrelægebesøg til både moderen og ungerne, penge til medicin, hvis det bliver nødvendigt og ikke mindst kørelejlighed eller mulighed for transport, hvis akut kejsersnit skulle blive nødvendigt. Det er en skøn ting at få unger, men det er også et stort ansvar, hvor man bør have plus og minus i sine overvejelser.



Del af en sætning slettet, da den brød reglerne på DTF

[>Maria<]

Jeg vi undlade at kommentere vægten på de hanner, du kender, da jeg simpelthen ikke tror på det er muligt med den vægt og rotten samtidig er sund og rask. I det tilfælde her ville jeg være meget nervøs for om der ikke var noget hormonforstyrrelse eller anden sygdom ind over, hvis de er så store...

Til gengæld bør man huske at hunnen også bør have en minimumsvægt på 250 g., gerne 300 g. Og som de andre skriver, så kræver det utrolig mange overvejelser at få et kuld. Det er ikke unormalt at man som opdrætter bruger måneder på at planlægge et kuld, fordi så mange ting skal med i overvejelserne.

Derudover medfører drægtighed og fødsel jo både risikoen for at hunnen kan dø (hvis ungerne ikke kommer ud til tiden, hun skal i kejsersnit eller andre kompliktioner). Eller hun kan ændre sind... Nogle hunner egner sig slet ikke til at. blive mødre, men udrydder simpelthen kuldet.

Som sagt er et kuld meget mere end bare at sætte hanner og hunner sammen. 2 ukendte rotter (altså uden kendt baggrund) har større risiko for at få et kuld med adfærdsproblemer og sygdom, end hvis man vælger at bruge en kendt partner.

[Lollo]

Jeg tror det man skal huske på er at det er liv. Liv der kommer til verden, fordi man har taget beslutningen om at føre en han og hun sammen. Og når det er tilfældet, at ungerne kommer til verden ud fra ens beslutning/ønske om unger, er det også ens pligt, at huske på at det er små liv, som man har et ansvar over for, da de trods alt kun er kommet til, fordi man satte en hun og han sammen. Derfor, bør man som minimum gøre sit bedste for, at de bliver sat til verden ud fra forældre, hvor en af dem som minimum har en lang tavle, så de, som Hellsus skriver, har en "safe line". Dvs. at mindst én af forældredyrene, har en kendt tavle, hvor man er sikker på der ikke har været ukontrolleret indavl, sygdom eller aggressivitet.

Det bedste man kan gøre, hvis det er første gang, man skal have kuld. Det er at tage kontakt til en erfaren opdrætter, som har overskud, tid og lyst til at vejlede en undervejs med kuldet, og helst inden sammensætning af parret, så man har en "second hand opinion" omkring om det nu også er de rigtige der sættes sammen mht sind. For oftest tænker opdrættere også på hvilken rang i hierakiet rotten har, og om sindet og dens rang matcher sin partner. Dvs. at man f.eks ikke sætter to alfaer sammen.

Det med at lave et kuld, hvor ungerne bortgives inden de er kommet til verden, er ikke en tanke jeg er særlig meget fan af. Det medmindre man er sikker på at det kommende hjem er et hjem, hvor vedkommende, har kælerotter og gerne går til dyrelægen, når der er behov for det. Der findes desværre nogle som kan finde på at se ungerne som useriøs avls materiale, hvor der avles på alt for unge rotter. Eller man kan risikere, at det er en useriøs ejer, der holder rotten under dårlige forholde. Den risiko vil der altid være, men hvis vedkommende, er villig til at betale for rotten, er det ikke en forsikring om et godt hjem, meeeen sandsynligheden for at man har holdt uansvarlige ejere borte, er større end hvis ungen var en der blev bortgivet.

Når det gælder økonomien, skal man sørge for at man har råd til dyrelægebesøg til både moderen og ungerne, penge til medicin, hvis det bliver nødvendigt og ikke mindst kørelejlighed eller mulighed for transport, hvis akut kejsersnit skulle blive nødvendigt. Det er en skøn ting at få unger, men det er også et stort ansvar, hvor man bør have plus og minus i sine overvejelser.

Er ungerne ikke til at komme af med, altså sælges eller gives væk, har jeg plads til et par individer og jeg kender nogle som kan havde plads til dem. Hvis det skulle ske, at rotten skal have kejsersnit, så er økonomien til det. Jeg vil dig først snakke med min dyrlæge og spørge hvad det koster hos vores lokale dyrlæge.



Sætning slettet, da den brød reglerne på DTF

[Horizon]

Jeg tror det man skal huske på er at det er liv. Liv der kommer til verden, fordi man har taget beslutningen om at føre en han og hun sammen. Og når det er tilfældet, at ungerne kommer til verden ud fra ens beslutning/ønske om unger, er det også ens pligt, at huske på at det er små liv, som man har et ansvar over for, da de trods alt kun er kommet til, fordi man satte en hun og han sammen. Derfor, bør man som minimum gøre sit bedste for, at de bliver sat til verden ud fra forældre, hvor en af dem som minimum har en lang tavle, så de, som Hellsus skriver, har en "safe line". Dvs. at mindst én af forældredyrene, har en kendt tavle, hvor man er sikker på der ikke har været ukontrolleret indavl, sygdom eller aggressivitet.

Det bedste man kan gøre, hvis det er første gang, man skal have kuld. Det er at tage kontakt til en erfaren opdrætter, som har overskud, tid og lyst til at vejlede en undervejs med kuldet, og helst inden sammensætning af parret, så man har en "second hand opinion" omkring om det nu også er de rigtige der sættes sammen mht sind. For oftest tænker opdrættere også på hvilken rang i hierakiet rotten har, og om sindet og dens rang matcher sin partner. Dvs. at man f.eks ikke sætter to alfaer sammen.

Det med at lave et kuld, hvor ungerne bortgives inden de er kommet til verden, er ikke en tanke jeg er særlig meget fan af. Det medmindre man er sikker på at det kommende hjem er et hjem, hvor vedkommende, har kælerotter og gerne går til dyrelægen, når der er behov for det. Der findes desværre nogle som kan finde på at se ungerne som useriøs avls materiale, hvor der avles på alt for unge rotter. Eller man kan risikere, at det er en useriøs ejer, der holder rotten under dårlige forholde. Den risiko vil der altid være, men hvis vedkommende, er villig til at betale for rotten, er det ikke en forsikring om et godt hjem, meeeen sandsynligheden for at man har holdt uansvarlige ejere borte, er større end hvis ungen var en der blev bortgivet.

Når det gælder økonomien, skal man sørge for at man har råd til dyrelægebesøg til både moderen og ungerne, penge til medicin, hvis det bliver nødvendigt og ikke mindst kørelejlighed eller mulighed for transport, hvis akut kejsersnit skulle blive nødvendigt. Det er en skøn ting at få unger, men det er også et stort ansvar, hvor man bør have plus og minus i sine overvejelser.

Er ungerne ikke til at komme af med, altså sælges eller gives væk, har jeg plads til et par individer og jeg kender nogle som kan havde plads til dem. Hvis det skulle ske, at rotten skal have kejsersnit, så er økonomien til det. Jeg vil dig først snakke med min dyrlæge og spørge hvad det koster hos vores lokale dyrlæge.



Sætning slettet, da den brød reglerne på DTF

Det med at tjekke priserne hos din dyrlæge, lyder som en god idé. Så ved du hvad du skal af med, hvis et kejsersnit eller andet skulle blive aktuelt.

[Lollo]

Jeg tror det man skal huske på er at det er liv. Liv der kommer til verden, fordi man har taget beslutningen om at føre en han og hun sammen. Og når det er tilfældet, at ungerne kommer til verden ud fra ens beslutning/ønske om unger, er det også ens pligt, at huske på at det er små liv, som man har et ansvar over for, da de trods alt kun er kommet til, fordi man satte en hun og han sammen. Derfor, bør man som minimum gøre sit bedste for, at de bliver sat til verden ud fra forældre, hvor en af dem som minimum har en lang tavle, så de, som Hellsus skriver, har en "safe line". Dvs. at mindst én af forældredyrene, har en kendt tavle, hvor man er sikker på der ikke har været ukontrolleret indavl, sygdom eller aggressivitet.

Det bedste man kan gøre, hvis det er første gang, man skal have kuld. Det er at tage kontakt til en erfaren opdrætter, som har overskud, tid og lyst til at vejlede en undervejs med kuldet, og helst inden sammensætning af parret, så man har en "second hand opinion" omkring om det nu også er de rigtige der sættes sammen mht sind. For oftest tænker opdrættere også på hvilken rang i hierakiet rotten har, og om sindet og dens rang matcher sin partner. Dvs. at man f.eks ikke sætter to alfaer sammen.

Det med at lave et kuld, hvor ungerne bortgives inden de er kommet til verden, er ikke en tanke jeg er særlig meget fan af. Det medmindre man er sikker på at det kommende hjem er et hjem, hvor vedkommende, har kælerotter og gerne går til dyrelægen, når der er behov for det. Der findes desværre nogle som kan finde på at se ungerne som useriøs avls materiale, hvor der avles på alt for unge rotter. Eller man kan risikere, at det er en useriøs ejer, der holder rotten under dårlige forholde. Den risiko vil der altid være, men hvis vedkommende, er villig til at betale for rotten, er det ikke en forsikring om et godt hjem, meeeen sandsynligheden for at man har holdt uansvarlige ejere borte, er større end hvis ungen var en der blev bortgivet.

Når det gælder økonomien, skal man sørge for at man har råd til dyrelægebesøg til både moderen og ungerne, penge til medicin, hvis det bliver nødvendigt og ikke mindst kørelejlighed eller mulighed for transport, hvis akut kejsersnit skulle blive nødvendigt. Det er en skøn ting at få unger, men det er også et stort ansvar, hvor man bør have plus og minus i sine overvejelser.

Er ungerne ikke til at komme af med, altså sælges eller gives væk, har jeg plads til et par individer og jeg kender nogle som kan havde plads til dem. Hvis det skulle ske, at rotten skal have kejsersnit, så er økonomien til det. Jeg vil dig først snakke med min dyrlæge og spørge hvad det koster hos vores lokale dyrlæge.



Sætning slettet, da den brød reglerne på DTF

Det med at tjekke priserne hos din dyrlæge, lyder som en god idé. Så ved du hvad du skal af med, hvis et kejsersnit eller andet skulle blive aktuelt.

Ja, så er jeg i hvert fald helt sikker på, hvad det koster HVIS det skulle ske ;D

[Lollo]

Jeg tror det man skal huske på er at det er liv. Liv der kommer til verden, fordi man har taget beslutningen om at føre en han og hun sammen. Og når det er tilfældet, at ungerne kommer til verden ud fra ens beslutning/ønske om unger, er det også ens pligt, at huske på at det er små liv, som man har et ansvar over for, da de trods alt kun er kommet til, fordi man satte en hun og han sammen. Derfor, bør man som minimum gøre sit bedste for, at de bliver sat til verden ud fra forældre, hvor en af dem som minimum har en lang tavle, så de, som Hellsus skriver, har en "safe line". Dvs. at mindst én af forældredyrene, har en kendt tavle, hvor man er sikker på der ikke har været ukontrolleret indavl, sygdom eller aggressivitet.

Det bedste man kan gøre, hvis det er første gang, man skal have kuld. Det er at tage kontakt til en erfaren opdrætter, som har overskud, tid og lyst til at vejlede en undervejs med kuldet, og helst inden sammensætning af parret, så man har en "second hand opinion" omkring om det nu også er de rigtige der sættes sammen mht sind. For oftest tænker opdrættere også på hvilken rang i hierakiet rotten har, og om sindet og dens rang matcher sin partner. Dvs. at man f.eks ikke sætter to alfaer sammen.

Det med at lave et kuld, hvor ungerne bortgives inden de er kommet til verden, er ikke en tanke jeg er særlig meget fan af. Det medmindre man er sikker på at det kommende hjem er et hjem, hvor vedkommende, har kælerotter og gerne går til dyrelægen, når der er behov for det. Der findes desværre nogle som kan finde på at se ungerne som useriøs avls materiale, hvor der avles på alt for unge rotter. Eller man kan risikere, at det er en useriøs ejer, der holder rotten under dårlige forholde. Den risiko vil der altid være, men hvis vedkommende, er villig til at betale for rotten, er det ikke en forsikring om et godt hjem, meeeen sandsynligheden for at man har holdt uansvarlige ejere borte, er større end hvis ungen var en der blev bortgivet.

Når det gælder økonomien, skal man sørge for at man har råd til dyrelægebesøg til både moderen og ungerne, penge til medicin, hvis det bliver nødvendigt og ikke mindst kørelejlighed eller mulighed for transport, hvis akut kejsersnit skulle blive nødvendigt. Det er en skøn ting at få unger, men det er også et stort ansvar, hvor man bør have plus og minus i sine overvejelser.

Er ungerne ikke til at komme af med, altså sælges eller gives væk, har jeg plads til et par individer og jeg kender nogle som kan havde plads til dem. Hvis det skulle ske, at rotten skal have kejsersnit, så er økonomien til det. Jeg vil dig først snakke med min dyrlæge og spørge hvad det koster hos vores lokale dyrlæge.



Sætning slettet, da den brød reglerne på DTF

Det med at tjekke priserne hos din dyrlæge, lyder som en god idé. Så ved du hvad du skal af med, hvis et kejsersnit eller andet skulle blive aktuelt.

Det koster 1000,- for et kejsersnit

[>Maria<]

Hvad koster kejsersnittet lørdag aften?

[Lollo]

Hvad koster kejsersnittet lørdag aften?

1500 mener jeg

[LUX Rotter]

Har du gjort dig nogen overvejelser omkring kuldet?
Er formålet kun at det er hyggeligt at få unger?
Har du overvejet de risici der kan forekomme ved opdræt?
Fx et kejsersnit til en 5000kr en søndag aften?

Kuldet et som sagt et engangskuld, jeg vil ikke starte noget opdræt op, dog som et hyggekuld og jeg vil enten give dem væk eller sælge dem.

Dog koster kejserssnittet ikke 5000kr det kostede det ikke engang da min hund skulle i fuld narkose og fjerne 2 bylder, men er det fordi det er meget småt arbejde???

Var det en søndag aften udenfor åbningstid ved dyrlægevagten? For det koster det i hvert fald i Aalborg på den tid af døgnet.

[Lollo]

Har du gjort dig nogen overvejelser omkring kuldet?
Er formålet kun at det er hyggeligt at få unger?
Har du overvejet de risici der kan forekomme ved opdræt?
Fx et kejsersnit til en 5000kr en søndag aften?

Kuldet et som sagt et engangskuld, jeg vil ikke starte noget opdræt op, dog som et hyggekuld og jeg vil enten give dem væk eller sælge dem.

Dog koster kejserssnittet ikke 5000kr det kostede det ikke engang da min hund skulle i fuld narkose og fjerne 2 bylder, men er det fordi det er meget småt arbejde???

Var det en søndag aften udenfor åbningstid ved dyrlægevagten? For det koster det i hvert fald i Aalborg på den tid af døgnet.

Altså nu bor jeg på "landet" i Jyllinge på Sjælland, og jeg kender dyrlægerne rigtig godt, så man kan godt siges jeg ikke skal betale så meget

[Lylle My]

Der er blevet ryddet op i tråden, og det henstilles til brugerne at være opmærksomme på DTF's regler, som klart siger:

Al snak om foderdyr og avl af disse skal holdes ude af dette forum.