Natten til mandag fik han det pludselig meget skidt, rigtig hurtigt. Han havde ingen kræfter til at holde sig selv oppe og kunne kun tage få skridt af gangen. Hans vejrtrækning var forfærdelig hurtig og overfladisk, samtidig med at der kom små "forkølelses-lyde" fra hans lille næse.. Jeg tog ham over i min seng og lå dér med ham, kiggede på ham og nussede ham, indtil jeg fornemmede, at han gerne ville have lidt fred og ro, hvor jeg lagde ham over i buret, og han kæmpede sig fra bunden og op i sputnikken.
Jeg vidste godt, hvilken vej det ville gå med ham, da jeg tog til dyrlægen med ham i går, men uanset hvad bliver jeg bare ALDRIG klar til at sige farvel til en guldklump. Jeg savner ham så forfærdeligt meget, og jeg græder, hver gang jeg tænker på ham. Dét er det ultimative værste og mest forfærdelige ved at have kæledyr; At man en dag skal af med dem igen.
Jeg er så taknemmelig for, at han lige skulle havne i mit lille hjem og har givet mig så meget kærlighed i den tid, han har været hos mig. Han var så smuk og dejlig og tog sig fantastisk godt af den lille ny, den korte tid han nåede at være sammen med ham, ligesom han har passet perfekt med de to gamle mænd. De går noget uforstående rundt i buret og ligner nogle, der leder efter ham - hvilket ikke gør det lettere for mit lille rottemorhjerte.
http://i1243.photobucket.com/albums/gg5 ... 05C1CF.jpg
Hér havde jeg lige fået ham hjem, og han var en TRÆT, men alligevel en lille, smilende basse <3
http://i1243.photobucket.com/albums/gg5 ... 884361.jpg
Hér er min smukke dreng for en lille måneds tid siden til 2 x 2-års rottefødselsdag.
Et sidste farvel kys og nus efter hans sidste besøg hos dyrlægen
<3 Han er blevet begravet et fint sted blandt anemonerne i min mormors have, fordi jeg ikke selv har egen have. Så ved jeg, han ligger et dejligt sted i fred og ro, hvor jeg kan komme og kigge til ham, hver gang jeg besøger min mormor.
Rest in peace, min lille skat <3
Billeder ændret til links, da de overskred reglen for billedstørrelse
