Nå Elinor. Nu er det noget tid siden vi mistede dig, men jeg ville ikke glemme at skrive dig et indlæg så du ikke bliver glemt nogensinde.
Vi fik dig sammen med din søster Mortola og du var lille, kær og dejlig.
En dag på en kold vinternat blev vores hoveddør åbnet da vi kom hjem, og desværre kom den kolde luft ind på mit værelse, direkte ind i buret til dig.
Dagen efter gispede du efter vejret og du lignede en der havde løbet et maraton.
Jeg tog dig STRAKS til dyrelægen som sagde at dine lunger havde det ikke helt godt, så du fik Baytril med hjem.
Vi gav dig Baytril i flere dage, og jeg hentede Baytril til dig 3 gange i alt, men lige så snart du ikke var på Baytril, så fik du det værre og din vejrtrækning blev dårlig igen.
Til sidst sagde dyrelægen at jeg ikke kunne få Baytril mere da jeg kunne blive immun overfor produktet, så i stedet fik vi noget som hed Norodinepasta. Det tog du ikke imod, heller ikke injektions-formen af pastaen. Der vidste jeg at nu kunne du ikke være på medicin længere og vi blev nødt til bare at håber hver dag, at du havde det godt.
Den 25 Juli snakkede mig og mine forældre om at nu skulle du have fred da din vejrtrækning var nu blevet så dårlig, at du havde tabt dig rigtig meget og du nød ikke livet længere.
Natten på samme dag, fandt jeg dig i bunden af buret, død, og begravet af dine søskende. Jeg stod og græd længe men jeg var på samme tid glad, for nu havde du fundet fred.
Elinor du var en skøn pige. Du slikkede så meget og du elskede mad, især ærter. Jeg elsker dig og jeg skulle sige fra din søskende at de savner dig, og undrer sig hvor du er henne.
R.I.P Min skat
Elinor, 8 Maj 2013 - 25 Juli 2014
Redaktør: Lylle My