Helt ny, og overvejelser

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

taarkassen
DTF Forum Medlem
Indlæg: 19
Tilmeldt: man okt 24, 2016 5:03 pm

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af taarkassen » man okt 31, 2016 11:58 pm

Lylle My skrev:Jeg går ud fra, at tremmeafstanden er 1½ cm - og så skal det være en ret lille unge, for at den kan smutte igennem. Hvis du har tænkt dig at købe ungerne hos en seriøs tamrotteavler, så vil de ikke få lov til at forlade sælgerens hjem, før de vejer MINDST 90 - 100 gram, og så burde de være store nok til ikke at kunne smutte ud.
Men hvis du vælger at købe dem fra en dyrehandler eller et lignende sted, kan ungen godt være meget lille af sin alder (fordi hverken den og dens mor har fået helt så sund og nærende en kost)... men hvis de små babyer skulle vise sig at være et nummer FOR små, så der er fare for, at de smutter ud igennem tremmerne - så kan du altid lave en midlertidig tremmesikring i de første uger, indtil de har fået en mere passende størrelse og vægt. Til dét formål kan man eventuelt bruge et stykke volierenet, som man "pakker buret ind i". Så kan man altid fjerne det igen, når ungerne er store nok til, at de ikke længere kan presse sig ud.

Dé rotteunger, jeg har købt med stamtavle, har alle vejet mellem 100 og 130 gram, da jeg fik dem hjem - og dér var der ingen problemer. Men de seneste tre små basser købte jeg i plantorama, og de VAR ret små (og myldrede med pelsmider). Den mindste vejede ikke mere end 55 gram, og dén ville nok ikke have haft de store problemer med at klemme sig ud. (men jeg har hele tre bure at vælge imellem, Så i de første 3 ugers tid brugte jeg for en sikkerheds skyld dét, hvor tremmeafstanden kun er 1 cm) :wink:
Da jeg kom hjem, kørte jeg forbi min kammerat :)
Han havde et kuld som lige var fravænnet.
To drenge de vejer 90 og 100gr.
Grey, med hvid blis og Shadow har jeg døbt dem :)
Jeg mangler godt nok lige en rotte hule til toppen, og de andre ting jeg har bestilt hjem, de burde komme i løbet af ugen.
Indtil videre synes jeg nu det ser okay ud. Der mangler selvfølgelig huler, men har læst at hvis jeg vil tæmme dem, er det dumt at have huler.
Jeg har lavet en midlertidig hule i toppen.
Dog synes de bedst om "potten" nederst :) Også har jeg lagt en masse toiletpapir strimler de kan putte sig i. Eller bruge som toilet :D

Det er stadig ret tomt, og imorgen, vil jeg forsøge mig at lave et sovested, ud af stofstrimler. Så de har lidt mere blødt at slænge sig i.

Det var ikke helt planen at jeg skulle have haft rotter idag :) Men min kammerat sendte et billede af kuldet.

De er ikke tamme, og flygter hvis de ser mig, men alligevel kan de sagtens sidde og vaske sig lige ved siden af mine hænder.
Nu skal jeg bare finde en snack eller 2 som de synes er fantastiske :D

Har lavet et album, som i kan kigge på her :)
http://imgur.com/a/K0RWf


2 sætninger slettet, da de brød Dansk Tamrotte Forums regelsæt

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af Lylle My » tirs nov 01, 2016 2:24 pm

Næh dog, TILLYKKE med dine små nye bassedrenge. Hvor er de altså søde. :D =D>

Jeg er ikke SÅ stærk i farver og aftegninger, men den første dreng (dén med "blis" i panden) er vist enten en black blazed berkshire eller en black berkshire husky. Om den er det ene eller det andet, vil du vide helt sikkert senerehen... Hvis den er blazed, vil den beholde den helt mørke farve... men hvis den er husky, vil farven efterhånden fade og blive mere og mere lys - nogle huskys kan endda ende med at blive helt hvide med alderen. Det er altid spændende at se, hvordan en huskyrotte ændrer farve med alderen, for nogle fader meget, mens andre kun fader en smule.
Den anden dreng er derimod helt tydeligt en black hooded - endda med en meget smuk hood (hætte). :)

Almindelige stofstrimler er ikke det allerbedste for de små at lave hule af, fordi de mange tråde i stoffet kan vikle sig om deres tæer, ben eller hale og standse blodomløbet - eller de kan sluge dem. Fleecestof er langt bedre til rotter, og man kan tit finde fleecetæpper på tilbud til imellem 10 og 30 kr. stykket - og i sådan et tæppe er der stof nok til RIGTIG mange hyggelige ting.
De vil også blive rigtig glade for toiletpapir - dét vil de nemlig bruge til at bygge sig en lun lille rede på deres yndlings-hyggesteder. Prøv at smide en hel toiletrulle MED papir ind til dem... Jeg kan love dig, at de vil kunne få LAAAANG tid til at gå med at flå den i stumper og stykker. Dét elsker de simpelthen. :lol:

Du har fuldstændig ret i, at huler ikke er gode til rotter, der er lidt nervøse. Jeg har selv et par træhuler i mine bure, men jeg har så fjernet "taget" på dem, så det bare er de fire vægge, der står tilbage. Så får de små pus trygheden ved et lille lukket rum, men kan ikke gemme sig HELT... og derfor vænner de sig hurtigere til omgivelserne og dét store menneske, der hele tiden kommer hen til dem med guf. :wink:

Jeg kan lige kopiere en tekst ind, jeg engang lavede med forskellige gode, gennemprøvede råd til, hvordan man lettest kan gøre nervøse rotter trygge nok til, at de får lyst til at lære én at kende - det plejer at virke RET hurtigt, og samtidig er det også sjovt for ejeren at lege med de små nye familiemedlemmer: :)
Lylle My skrev:Hvordan man gør en nervøs tamrotte tryg ved mennesker:

Fjern huler og andre gode gemmesteder fra buret.
En nervøs rotte bliver kun ENDNU mere nervøs af at have et godt skjulested... for hvorfor skulle man løbe risikoen ved at lære et potentielt farligt menneske at kende, når det er meget lettere at gemme sig for det?
Hæng i stedet flere åbne hængekøjer op - og smid et lille hyggetæppe (f.eks. en T-shirt eller lignende) eller en MASSE avispapirstrimler ned i bunden af buret, som de kan kravle rundt under og bygge rede i hængekøjerne af.

UNDGÅ for guds skyld at bevæge dig forsigtigt og hensynsfuldt i nærheden af buret.
Hvis man bevæger sig forsigtigt for at undgå at skræmme de små nye familiemedlemmer, vil de kun stole ENDNU mindre på én - fordi forsigtige bevægelser giver én NØJAGTIG det samme kropssprog som et rovdyr på jagt... og eftersom rotter er det naturlige byttedyr for rigtig mange rovdyr, så vil de gøre alt for at undgå et menneske, der udsender dén slags "lurende rovdyr-signaler".
Bevæg dig i stedet, som om de allerede VAR trygge ved dig. Trom med fingerspidserne på burets tremmer og snak glad til dem ved enhver lejlighed. Syng gerne for dem, mens du stikker hovedet tæt hen til buret - også, selv om de bliver bange. Dans og syng højlydt tæt ved buret. (gerne, når du er alene i huset - så du ikke bliver helt til grin)
Rotter er fra naturens hånd indrettet til at gå i panik over den mindste trussel, men de er OGSÅ indrettet til, at hvis noget viser sig ikke at være farligt alligevel - så vil panikken hurtigt blive afløst af dens modsætning... nemlig nysgerrighed.

Leg "vanskabt rotte" inde i totternes bur.
Denne metode er nærmest idiotsikker til at vække rotternes naturlige nysgerrighed i en grad, så de fuldstændig glemmer deres angst.
Lad som om din hånd er en venlig og legesyg voksen rotte. Stik hånden ind og efterlign rotternes lege-bevægelser med den... "Løb" vildt og energisk rundt på bunden... grav energisk i strøelsen og smid det gerne op i luften... Kravl vildt op og ned ad tremmerne, så det synger i dem... Krat på grene, hylder og legetøj (som om du gnaver i det)... Stik en finger ned i deres madskål og krat i maden, som om du spiser af det... og lad igen din hånd "drøne" vildt rundt nede i bunden af buret, mens den graver lystigt i bundlaget.
Dette vil højst sandsynligt få dine rotter til at gå i frådende panik og smutte hen i den fjerneste ende af buret og trykke sig sammen... men efter kort tid vil du opdage, at de stikker hovedet forsigtigt frem og kigger undrende ned på dén "vanskabte rotte", der løber rundt og leger inde i deres bur. Og efterhånden vil de vove sig tættere og tættere på for at lære den at kende.
Til sidst vil de forsigtigt nærme sig din hånd, og måske lige undersøge den ved at føle på dig med tænderne. Stik så en finger frem, rør kortvarigt ved rottens nakke eller hals, og leg dérefter videre som om du ikke er en klap interesseret.
Når den så efterhånden føler sig sikker på, at du ikke har tænkt dig at angribe den, vil den lidt efter lidt føle sig tryg nok til at røre ved din hånd med forpoterne for at være med i legen. Klø den igen i nakken - og leg videre for dig selv. Når den så føler sig HELT tryg, kan du engang imellem lægge hånden på bunden med håndfladen opad og nusse rotten under maven og halsen med fingerspidserne - og hvis den kravler op på din håndflade, kan du en gang imellem løfte den en enkelt centimeter op og ned - som forberedelse til at lære den, at der ikke sker noget ved at blive løftet af et menneske. (husk at give den en godbid bagefter)

Alt efter rottens personlighed vil det på kort tid få den til at føle sig helt tryg ved at blive håndteret af dig... Men husk, at man ikke må gribe fat i en rotte ovenfra. Så vil den nemlig reagere, som om den bliver fanget af et rovdyr. Brug i stedet begge hænder til at "skovle" den op med. (samme bevægelse, som hvis du skovler vand op med hænderne fra en skål) Derefter kan du lukke hænderne omkring den, så den sidder inde i en tryg og lun "hule", mens du løfter den dérhen, hvor du vil have den.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

taarkassen
DTF Forum Medlem
Indlæg: 19
Tilmeldt: man okt 24, 2016 5:03 pm

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af taarkassen » tirs nov 01, 2016 3:17 pm

Desværre smuttede shadow ud i nat fra buret og jeg kan ikke finde ham (den hooded) jeg er så ked af det har ledt ud af brudt i flere timer. Desværre var både hund og kat inde i nat. Synes dog ikke der har lydt til at være noget galt. Der blev pibet på et tidspunkt. Der vågnede jeg og kunne konstatere han stadig var i buret. Jeg havde ikke samlet buret ordentlig i siden så der var et lidt større mellemrum og tænker det er der han er kravlet ud :( jeg har lagt snacks ud rundt omkring. Sidder og lytter, har sprættet bagsiden af min sofa op hvis han var der :(
Hvor længe kan/skal der gå før chancen for at finde ham er minimal

taarkassen
DTF Forum Medlem
Indlæg: 19
Tilmeldt: man okt 24, 2016 5:03 pm

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af taarkassen » tirs nov 01, 2016 4:04 pm

Pyha efter 5timers søgen fandt jeg ham :) i live. Han var kravlet op på bordet og havde gemt sig en i mappe :)

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af Lylle My » tirs nov 01, 2016 4:12 pm

:shock: Åh nej, det var da skrækkeligt.

Det lyder selvfølgelig ikke godt, at hunden og katten har været derinde - men selvom MULIGHEDEN for, at han er blevet spist, selvfølgelig altid er til stede - så skal du nu ikke være helt sikker på det alligevel. Rotter - specielt en lille nervøs rotteunge - er enormt gode til at skjule sig, så der er størst sandsynlighed for, at han gemmer sig ét eller andet sted og ikke tør komme frem. Det lyder jo ikke til, at du har fundet spor af kamp eller blodpletter derinde.

Det første, jeg vil anbefale dig, er at du sørger for, at hunden og katten ikke kan komme ind i rummet. Hvis der er adgang til et toilet derindefra, så må du endelig sørge for at holde toiletbrættet lukket, når du ikke lige bruger det selv... Ikke så få rotteejere har mistet en lille tot, fordi den var sprunget op på toilettet, var gledet ned i kummen og ikke kunne komme op igen - og derfor var svømmet igennem vandlåsen og var forsvundet i kloakken, hvorfra ingen tamrotte nogensinde vil kunne vende tilbage. :cry:

Dernæst bør du gå i et byggemarked og få fat i én af de rottefælder, der fanger rotterne LEVENDE - i stil med den hér:

Billede

Efter min erfaring er den bedste lokkemad noget lækkert, der dufter kraftigt igennem længere tid (jeg plejer at bruge endestykket af en rød pølse - uanset, om det er tamrotter eller vilde rotter, så finder de åbenbart røde pølser uimodståelige), og så placér fælden helt tæt på buret, som hans bror befinder sig i. Hvis han stadig er i nærheden, vil han i nattens løb, hvor alt er stille, søge hen til sin bror - og så vil han kunne lugte pølsestumpen og gå i fælden.
Der er faktisk en HEL DEL rotteejere, der har fået deres rotte tilbage på dén måde. Af natur er rotter nemlig meget stedfaste, og de bryder sig ikke om at komme alt for langt væk fra deres vante sted. Og eftersom hans bror stadig sidder i buret, vil han sandsynligvis holde sig i nærheden af dét, hvis han stadig er i live.

Hvor længe man skal regne med at der kan gå, før en rotte må regnes for "tabt for evigt", er MEGET svært at sige, fordi rotter er så utroligt ressurcefulde. I en tråd hérinde var der endda én, hvis rotte var faldet ud af et vindue - og ejeren skrev en tårevædet mindetråd om sin formodet døde rotte... indtil over en måned senere, hvor rotten pludselig kravlede ind ad vinduet igen - og opførte sig, som om alt var fuldstændig normalt. Du kan læse tråden hér: http://www.hybels.dk/nytforum/phpBB3/vi ... hp?t=39166
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af Lylle My » tirs nov 01, 2016 4:14 pm

:lol: :lol: :lol: :lol: :lol: :lol: NEEEEEJ, hvor er jeg glad for at høre, at du fandt ham helt uden hjælp fra en fælde.

Jeg tror, at de fleste rotteejere har stået i dén situation. Det er de mest UTROLIGE steder, sådan en lille udbryderkonge kan gemme sig. :lol: :lol: :lol:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

taarkassen
DTF Forum Medlem
Indlæg: 19
Tilmeldt: man okt 24, 2016 5:03 pm

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af taarkassen » tirs nov 01, 2016 4:26 pm

Jep :D Nu får de fred idag, han har sikkert været lidt bange.
http://imgur.com/xe1pFLe

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af Lylle My » tirs nov 01, 2016 4:35 pm

Ja, for pokker. Hvor MÅ det være dejligt for ham at komme hjem til sin brormand igen, den lille stakkel. Nu trænger han garanteret til en god, lang lur. :lol:

Så vil det nok være et meget godt tidspunkt at lægge en rulle toiletpapir ind i buret til dem... Det vil nemlig løsne lidt op for stressen og alle de anspændte muskler, han har fået, hvis han får mulighed for sammen med sin elskede bror at flå sådan én i tusind stykker og sprede dem i hele buret. :wink: :lol: :lol:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

taarkassen
DTF Forum Medlem
Indlæg: 19
Tilmeldt: man okt 24, 2016 5:03 pm

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af taarkassen » tirs nov 01, 2016 5:53 pm

Nu bliver jeg i tvivl om shadows bror er en bror.
Shadow har et seriøst sæt kugler, der er man altså ikke i tvivl.
Og jeg var 100% at Grey havde et sæt kugler også, men, i løbet af et døgn er de forsvundet, ellers er Grey en pige. Også har jeg jo et problem :)

taarkassen
DTF Forum Medlem
Indlæg: 19
Tilmeldt: man okt 24, 2016 5:03 pm

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af taarkassen » tirs nov 01, 2016 6:32 pm

taarkassen skrev:Nu bliver jeg i tvivl om shadows bror er en bror.
Shadow har et seriøst sæt kugler, der er man altså ikke i tvivl.
Og jeg var 100% at Grey havde et sæt kugler også, men, i løbet af et døgn er de forsvundet, ellers er Grey en pige. Også har jeg jo et problem :)
Han er vidst stadig en dreng, men han mangler hans kugler. De er ikke faldet ned umiddelbart.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Helt ny, og overvejelser

Indlæg af Lylle My » tirs nov 01, 2016 7:51 pm

Åh, sikke da et NYT grimt chok at få. Jeg tror, at du skal ændre dine rotters navne - til Bølle og Laban, for det er da vist dét, de er. :lol: :lol:

Hvis du HAR set, at Greys testikler var der før, så lyder det ellers til, at de godtnok er faldet ned, hvor de skal være... men rotter kan trække testiklerne op, hvis de er meget stressede (eller har svære smerter). I dine drenges tilfælde véd du jo, at det sidste døgn har været ENORMT stressende - for både dem og dig. :wink:

Jeg ville i dit sted se tiden an i et par dage, lægge et lille lunt tæppe eller en gammel T-shirt ind i bunden af buret (for at give dem et trygt sted, hvor de kan putte sig sammen, men hvor du alligevel let vil kunne stikke hånden ind under for at checke dem), og så give dem dén rulle toiletpapir, jeg snakkede om, så de kan stresse lidt af ved at flå papiret i stumper og stykker.

Hvis Greys kugler så er faldet ned igen i løbet af et døgns tid (eller højest 2), så vil du vide, at det bare har været på grund af stress... men hvis de IKKE falder ned igen hurtigt, så ville jeg nok lige få en rottekyndig dyrlæge til at kigge på ham - bare for en sikkerheds skyld. :wink:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar