Spørgsmål fra en aspirerenede rotteejer

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
lbo
DTF Forum Medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: man nov 14, 2022 12:30 pm

Spørgsmål fra en aspirerenede rotteejer

Indlæg af lbo » man nov 14, 2022 12:46 pm

Hej alle sammen.

Jeg håber at mit spørgsmål lander det rette sted!
Jeg har længe overvejet at få et kæledyr, og er blevet ret forelsket i idéen om at få to tamrotter. Jeg har læst en masse på internettet om at holde rotter, og alt i alt synes jeg at det rotterne og jeg virker som et godt match. Min største tvivl handler om at jeg har læst flere steder at rotter gnaver og bider en del i ens ting, og da jeg bor til leje er det lidt bekymrende for mig. Derfor vil jeg høre i hvor høj grad at I oplever at jeres rotter laver huller i fx. døre, dørkarme osv.? Og om det er en adfærd som man kan minimere med træning og stimulering? Jeg kan selvfølgelig godt leve med at der kommer et par huller i tøjet eller i nogle af mine ting, men vil være ærgerlig, hvis det går udover depositum.

Håber I kan hjælpe mig :)

Erling
3 Stjernet Rottemedlem ***
Indlæg: 155
Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland

Re: Spørgsmål fra en aspirerenede rotteejer

Indlæg af Erling » tirs nov 15, 2022 8:15 pm

Hej, man kommer desværre ikke udenom, at der er en grund til, de tilhører gnaverne - For de gnaver i stort set alt! Og jeg har endnu ikke fundet en måde der gør, at de ikke gør det.

Nogle bruger at have et særligt indhegnet område, når de er ude. Men da de er gode springere, skal det være minimum 1/2 meter høj. Og rimeligt stabilt, da de i starten vil forsøge at springe over, også selvom de godt ved, de ikke kan gøre det. Så det har jeg opgivet.
Foruden paneler og lign, er elektriske ledninger noget der drager dem. Så de skal væk! I værste fald kan de dø, når de gnaver en ledning over med 220volt - I "bedste" fald, får de en ret alvorlig forbrænding.
Der skal også tjekkes mod selv MEGET SMÅ huller. Feks er det yderst alm, at der er huller under køkkenskabene, som de kan kravle igennem... Blot 2cm, og de er væk!

Men nu til noget af det man faktisk kan gøre, når de har gnavet i tingene... Spartelmasse og lidt maling, og straks ser paneler og dørkarme helt nye ud igen. Og som jeg lærte for nyligt, har de hos Silvan åbenbart noget særligt spartelmasse der minder om det savsmuldstapet, som alle boligforeninger ofte bruger. Så spartelmasse til paneler og tapetet, lidt maling, og straks ser alt faktisk ret ok ud igen. Man bliver med tiden faktisk ret ferm til det...
Til dørene bruger jeg ofte at stille en stor plade op, så de ikke kan komme til at gnave i dørene. For ja, man risikerer at disse skal omfineres.

Så de har deres "ulemper". Men omvendt plejer jeg altid at sige: De bider ikke, men man bliver bidt af dem. Altså deres sind og måde at være på... Jeg kan slet ikke forestille mig, jeg ville undvære mine. Til gengæld er jeg efterhånden blevet ret ferm med spartelmasse, sandpapir og lidt maling. ;-)

Erling

Besvar