LaLinda skrev:
Som sagt er jeg rimelig sikker på, hvem der er alfa blandt mine 3 drenge, men HVIS nu en af de andre udvikler sig til at være aggressiv når han bliver 1 år gammel, kan denne så finde på at udfordre alfa'en?
Det gør de faktisk normalt meget tidligere, også selvom de overhovedet ikke er aggressive. Det er en naturlig del af rotternes liv at kæmpe om dominans, og for en helt ny rotteejer kan det virke, som om de pludselig ikke kan li' hinanden. Men så længe der ikke ligefrem kommer dybe bidsår på nogen af dem, er det ganske almindelige dominanskampe, fordi rotterne lige skal have fastlagt deres hieraki. Det er alle tiders at du lige spørger ind til det, så du ikke bliver forstkrækket, når det sandsynligvis sker.
Når rotterne (specielt hanrotter) når omkring 5-8 måneders alderen, begynder hormonerne at rase i deres krop, og så skal de lige have fastlagt hierakiet. Indtil da har deres små "kampe" bare været sjov leg, men nu får de pludselig et mere alvorligt formål - at finde ud af, hvordan rangordenen skal fordeles. Nogle rotter larmer mere i dén periode end andre, og jeg HAR faktisk engang haft et par drenge, der altid fik mine gæster til at springe op fra stolen, fordi det lød fuldstændig, som om rotterne var i gang med at myrde hinanden... men rent faktisk elskede de hinanden højt, og ingen af dem fik nogensinde den mindste rift, selvom det lød virkelig drabeligt. De var bare enormt højlydte af natur.
Man kan let kende de naturlige ublodige magtkampe fra aggression ved, at ingen af rotterne får dybe sår (en lille overfladisk rift kan naturligvis let ske ved et uheld, men dybe bidsår er no-go). Hvis de stadig kan ligge og sove helt afslappet sammen, er det også et tegn på at de har det fint med hinanden. Som ejer skal man kun blande sig i deres magtkampe, hvis én af dem får dybe sår, eller man kan se at den døgnet rundt sidder længst muligt væk fra den anden og knap nok tør vove sig frem for at spise eller drikke. SÅ vil det være på sin plads at gøre noget ved problemet. Tit kan sådan en voldsom rotte opdrages til at behandle de andre pænere, men hvis opdragelse overhovedet ikke virker - så vil du som en sidste udvej kunne benytte dig af, at du også vil have et pigebur. Så vil du jo altid have muligheden for at få den sure basse kastreret - og derefter lade ham bo sammen med pigerne. Han vil så få et pragtfuldt liv som en lykkelig kastrat, omgivet af smukke damerotter... men uden rasende hormoner og uden risiko for uønskede unger.
