Tim, 06.06.2012 - 08.08.2014

Har du mistet din kære tamrotte. Få afløb for dine følelser og skriv dét, som du syntes skal stå på gravstenen - som et evigt minde!

Redaktør: Lylle My

Besvar
Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Tim, 06.06.2012 - 08.08.2014

Indlæg af Boesen » lør aug 16, 2014 9:41 pm

Det hér har taget mig lang tid at tage mig sammen til..

Billede

På under 1 måned har jeg måtte sige farvel til 2 af mine drenge. Nu blev det én af mine gamle drenges tur.

Tim var blevet gammel. Hans viste normale tegn på alderdom, men pludselig stoppede han med at spise og drikke. Jeg havde ham til dyrlægen, og han fik noget medicin for ømme led. Imens jeg ventede på mulig effekt af medicinen, fik han babymos, for det var det eneste, han ville spise, og hvis ikke jeg sørgede for (ved tvang) at han fik vand, drak han ikke noget.
Medicinen havde ingen effekt - tvært imod - og han blev hurtigt dårligere på få dage. Fordi han ikke fik den mængde mad og den næring, han plejede, tabte han sig. Udover at han var blevet lidt mindre, kunne man ikke se på ham, at han var syg og gammel. Han puttede sig med de andre og ordnede sin pels, som han plejede, og det gjorde det bare endnu sværere for mig at indse, at det nok snart var tid til at sige farvel til bassen og give ham fred.

Da jeg tog ham med til dyrlægen (4 dage efter han var startet på medicinen), havde jeg besluttet mig for, at han skulle have fred. Jeg vil gøre ALT for mine dyr, men taget hans tilstand og (flotte) alder i betragtning, følte jeg ikke, at jeg ville udsætte ham for mere. Den dag så han meget træt og udmattet ud, og i perioder var han helt slap.
Dyrlægen var heller ikke i tvivl, da hun så ham, og hun var en anelse chokeret over, at der var sket så stor en ændring med ham på blot 1 uge. Vi undersøgte ham ikke yderligere for grunden til, at han var stoppet med at spise, men var fra start enige om, at give ham fred.

Jeg kan huske, da jeg stod og kiggede på ham og hans bror i dyrehandleren. Små skravl, som endte med at komme med mig hjem og bo. Han var så smuk som lille bebs. Helt mørkegrå, næsten sort hen over ryggen og et spidst hoved og opmærksomme ører og øjne, der drejede sig nysgerrigt efter alle lyde. Lige så fin var han som voksen rotte. Helt til det sidste, havde han stadig en del af sin farve. Kun ved haleroden og om øjnene var han blevet helt hvid.

Jeg savner ham så forfærdeligt meget. Han har altid været sin egen. Småreserveret, stor basse, som bare gerne ville have lov at være en rotte, men som alligevel kom hen til sin madmor med jævne mellemrum og skulle have nus bag ørerne.

Når man tror, der ikke er flere tårer at give af, så pibler de alligevel frem :'(
Du har fået en fin plads ved siden af din burkammerart, hvor jeg kan komme og hilse på. Sov godt, min skat <3
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Besvar