Gnavet i ledning

[PernilleGK]

Jeg er i syv sind. Min hanrotte på snart 2 år er træt og sløv og virker generelt ikke spor frisk. Han spiser og drikker stort set ikke.
For leden fangede jeg ham i færd med at gnave i min ledning til min mobiloplader, og jeg er bange for han har spist noget af ledningen. Jeg kan ikke komme til dyrlægen med ham før mandag.
Er der nogen der har forslag til, hvad jeg evt kunne gøre imens? Kan jeg fodre ham med noget specielt for at holde hans mave i gang.
Eller kunne det være noget helt andet der er galt med ham?

Håber i kan hjælpe mig hurtigt!

[Lylle My]

Det er ikke let udfra beskrivelsen af sige, hvad der kan være galt med din dreng - men hvis det er ledningen, der er skyld i at han har det dårligt nu, så kan der være sket to ting: Enten kan han have slugt en stump, der har sat sig fast et sted i hans mave/tarmsystem, eller (hvad der er mere almindeligt) en stump kan have sat sig fast i halsen af ham, så den delvis blokerer for både mad og drikke - og vejrtrækning, så han kun LIGE akkurat får ilt nok ned til at overleve.

Ligger han mest med hovedet strakt ud, evt. ud over en kant eller med hagen hvilende på noget, der løfter hans hoved og strækker hans hals ud? Og stritter hans pels som tegn på, at han har det virkelig dårligt?

Er det lige begyndt hér i dag? For så har det muligvis slet ikke noget med ledningen at gøre, hvis dét er sket for et par dage siden - så ville det normalt have vist sig efter ganske kort tid. Somme tider kan det ske, at en rotte kommer til at sluge noget mad eller lignende, som ryger i den gale hals og sætter sig fast. Så vil rotten have svært ved at trække vejret, og kan selvfølgelig heller ikke spise og drikke uden at føle, den bliver kvalt. Mange gange kan blokeringen så pludselig forskubbe sig lidt, så det lykkes rotten at få den op eller sluge den - og derefter er den helt ok igen... men blokeringen kan også forskubbe sig, så den pludselig stopper luftrøret helt, så rotten bliver kvalt.

Jeg vil nu anbefale dig at tage ham til en vagtdyrlæge hurtigst muligt. En rotte kan ikke overleve særlig længe uden vand og mad, og hvis der sidder en blokering i hans hals, vil det kun gøre det værre, hvis du forsøger at sprøjte mad eller væske ind i munden af ham - det vil let kunne ryge ned i hans luftrør og kvæle ham helt... og der ER jo også dén mulighed, at der slet ikke sidder nogen blokering, hverken i hans hals eller hans mave... Han kan simpelthen have pådraget sig en lungebetændelse, og sådan én kan lynhurtigt udvikle sig fatalt hos en rotte.

En dyrlæge vil kunne lytte til ham med sit stetoskop, og vil kunne høre om der er betændelse i lungerne - og hvis det viser sig at være dét, der er problemet, kan han vurdere om det er så fremskredet, at aflivning vil være det mest humane... eller om der er en god chance for, at en antibiotikakur vil kunne hjælpe ham.

[PernilleGK]

Tak for det hurtige og uddybede svar.

Jeg opdagede i onsdags at han havde gnavet i ledningen, og allerede torsdag virkede han en smule sløv. Idag fredag har han overhoved ikke været på mærkerne.
Han vil ikke drikke, men vil dog gerne spise agurk, hvilket jeg tænkte var en god måde at få lidt væske i ham.

Han lader ikke til at hive efter vejret, men jeg har på fornemmelsen at han fryser, da han ofte skutter sig og hele tiden søger mod min varme radiator. Hans pels stritter som du nævner, men hviler ikke hovedet på noget, så umiddelbart tror jeg ikke der er noget i vejen med hans vejrtrækning.

Det skal dog siges, at han alligevel har formået at kravle ud af buret og ned på gulvet, fra et ca 1,5 m højt bord, hvorpå buret står.

Han er stadig træt og dvask, og ser virkelig ikke ud til at have det godt. Jeg frygter desværre at dyrlægen siger at det bliver en dyr fornøjelse, og så bliver alternativet nok aflivning.

[PernilleGK]

Der kommer desuden en rødlig sekret fra hans næse, som ligner blod. Dette har han haft før for nogle uger siden. Så vidt jeg kunne læse mig frem til, hedder det Porphyrin.

[Lylle My]

Hvis han har haft porfyrin fra næsen for et par uger siden, så ville jeg nu alligevel vove pelsen med et gæt på, at det IKKE har noget med ledningen at gøre - men at han kan have haft en lille forkølelse, som måske nu har udviklet sig til en lungebetændelse - og så er det faktisk enormt vigtigt, at han starter en antibiotikabehandling op så hurtigt som overhovedet muligt. Jo længere tid en rotte går med en ubehandlet lungebetændelse, desto større bliver faren for, at hans lunger tager varig skade. En dyrlæge med erfaring med rotter vil straks kunne høre, om jeg har ret i mit gæt, eller om jeg tager helt fejl.

En anden mulighed er selvfølgelig, at der slet ingen problemer er med hverken lunger eller mave/tarmsystem. Han ER jo en ældre herre, og i dén alder er det ikke unormalt, at sygdomme som kræft, sukkersyge, hjerteproblemer eller andre alderdomsskavanker bryder ud. Men om det er det ene eller det andet, kan man jo ikke vide, før han er blevet undersøgt.

Ét er ihvertfald sikkert: Hvis han skutter sig og søger mod varme, og hans pels stritter - så har han smerter... og en rotte viser ikke tegn på smerte eller sygdom, før det er blevet så slemt, at den SLET ikke kan skjule det længere. Så når han viser det så tydeligt, så må han have meget stærke smerter.

Jeg tror ikke der findes mange tamrotteejere, som ikke er skrækslagne ved tanken om, at det muligvis er ved at være tiden, at man må sige farvel til sin gamle ven, hvis den er syg... men uden dyrlægens vurdering er det jo umuligt at sige, om det ER nu, det må ske - eller om han vil kunne klare sig igennem skærene med den rigtige behandling.
Og selv, HVIS det viser sig, at der ingen redning er - så må man som ejer tage den tunge beslutning at lade den blive aflivet på en human og smertefri måde. Det er den sidste, store kærlighedserklæring, man kan give sit dyr som tak for alle dé glæder, det har givet én igennem sit korte liv... at sørge for, at det ikke skal herfra under svære og langvarige lidelser, men i stedet kan sidde trygt i sin ejers kærlige arme og blive nusset og kysset, mens den langsomt sover ind.
Dén dybe sorg, vi mennesker føler ved at skulle tage beslutningen om at give et elsket kæledyr fred, når tiden kommer - dét er betalingen for den kærlighed, vi har modtaget fra dyret i hele dens levetid. Al dén kærlighed giver vi tilbage ved at befri dyret for en langvarig og pinefuld død... og i stedet give den en fredelig afslutning på livet, mens vi følger den et stykke ad vejen og lader den sove ind i bevidstheden om, at den er elsket.

Men jeg synes, at du hurtigst muligt skal lade dyrlægen vurdere ham. Tænk nu, hvis du trækker tiden ud, fordi du er bange for at miste ham - og det så viser sig, at han KUNNE være blevet rask med den rette behandling, hvis den var blevet startet i tide? ..og at behandlingen måske ikke ville have været ret meget dyrere end aflivningen...

[PernilleGK]

Tusind tak for dit svar.
Jeg skal til dyrlægen med ham mandag, og håber inderligt at han kan få en behandling så han bliver rask igen. Ellers må jeg tage den svære beslutning, for lide skal han ikke.