Du vil altid være min yndlings-assassin og jeg vil savne dig helt enormt.
Og jeg ved at pigerne kommer til at savne deres godmodige hyggeonkel.
Du drog bort så hurtigt at vi slet ikke nåede at se det komme.
Det ene øjeblik var du ude på sofaen og hygge med lidt guf, det næste hang du unaturligt stille halvt ude af din sputnik.
Vi har været igennem meget sammen, du og jeg. Du blev født under jammerlige vilkår og levede et ynkeligt liv de første uger af dit liv. Alligevel kravlede du trygt og nysgerrigt op i hånden på mig første gang vi mødtes, dengang du bare var en lille rotling. Du spredte liv og glæde herhjemme sammen med din bror, ihvertfald det første halve års tid. Du var altid meget glad for dit bur og skreg højt på hjælp den ene gang vi havde glemt at lukke buret og du havde våget dig ud og ikke kunne finde tilbage. Så kom hormonerne og slagsmålene og magtkampene, skaderne du i din vildskab lavede på både os mennesker og dine burkammerater, men løsningen blev fundet langt om længe. Du blev opereret og måtte gå alene nogle uger, jeg brugte meget tid ved dit bur og du sad på min skulder og gnaskede tænder. Selv i din sky periode lige efter operationen kom du altid ud og nussede hvis du kunne fornemme at en af os var ked af det, og det betød mere for os fordi det var så usædvanligt. I aften er vi kede af det igen, men du er her ikke til at trøste os længere.
Endelig kom de første småpiger hjem og din ventetid var forbi, du fik en ny gruppe og vi så nervøse til for at se om det nu gik. Og det gjorde det, over al forventning. Du var så god og tålmodig overfor de små piger, du lod dem klatre rundt på din krop og lod dem sove på dig, jeg har endda set dig rejse dig langsomt med en lille rotling liggende henover nakken for at gå ned til madskålen efter lidt mad og lige så forsigtigt gå tilbage og lægge dig igen så hun ikke vågnede. Det var fantastisk at se dig blomstre op, og her det sidste halve år var du endda begyndt at spoinke igen som da du var ung. Helbredet har måske svinget lidt, og du var klodset, i guder hvor var du dog klodset. Og på de mest mærkelige områder... Du kunne nemt klatre rundt på selv de mest ufremkommelige overflader og du elskede klatrelegetøj til fugle, men du kunne til gengæld ikke finde ud af at gå ned af en helt almindelig stige uden enten at brække eller forstuve en bagpote. Det burde jo nærmest ikke kunne lade sig gøre, men det kunne det for dig. Den ene gang efter den anden måtte vi til dyrlægen, først pga dig og senere med dig, men trods alle problemerne døde du som en glad dreng, omringet af dine små veninder og med maven fuld af din yndlingsguf, og det er vel ikke den værste måde at forlade verden på. Men du vil blive savnet, både i og udenfor buret, det er der ingen tvivl om. Godnat flotte fyr, må du lege evigt på den anden side af regnbuen.
(redigeret billedlink)
